Guide til valg af alpinstøvler
Alpinstøvler, eller bjergstøvler, er en fællesbetegnelser for alle støvler der er fremstillet med henblik på klatring og bjergbestigning i højalpine miljøer. De adskiller sig primært fra vandrestøvler ved at være stivere i sålen, og typisk noget lettere end de stiveste vandrestøvler, samt være designet til at fungere med forskellige typer steigeisen.
Se vores udvalg af alpinstøvler i webshoppen
.
Se alle alpinstøvler i webshoppen
De primære parametre
Der findes forskellige kategorier af alpinstøvler, med lidt forskelligt tiltænkt brugsområde. Der er et par forskellige designfeatures der er centrale i forhold til alpinstøvler, og som afgør hvilken type bjergaktivitet – eller fjellsport, som nordmændene så fint kalder det – de er mest velegnede til. Der er fire primære parametre at tage højde for, når man skal vælge bjergstøvler:
- Steigeisen og stivhed
Støvlens stivhed, og hvilke type steigeisen, den passer til, vil have betydning for klatreegenskaberne. Det er vigtigt at stivhed og steigeisen passer til det terræn, man skal ud i. - Varme
Fødderne er især udsatte på høje bjerge og til isklatring, så der er det særlig vigtigt at have en støvle der er varm nok. Omvendt vil det være ubehageligt varm og unødvendigt klodset med en alt for stor og varm støvle til klatring i alperne eller Norge i sommerhalvåret. - Plastikstøvle?
En dobbeltstøvle med en inderstøvle og en plastikskal er en varm og robust løsning, der vil passe godt til høje bjerge uden teknisk klatring. De koster væsentligt mindre end de mere tekniske dobbeltstøvler. - Pasform
Som med alt andet fodtøj, er det vigtigt at pasformen er i top. Til høje bjerge uden teknisk klatring er varme og komfort vigtigt, mens det til tekniske vanskelige sommerruter i f.eks. alperne kan være en fordel med en støvle, der sidder helt tæt til foden.
Det anbefales altid at prøve fodtøj på inden man køber det, hvis du gerne vil være godt forberedt eller skal handle på nettet, kan du læse vores lille guide til alpinstøvler herunder.
Guide til alpinstøvler
Steigeisen-kompatibilitet og tekniske klatreegenskaber
Der findes grundlæggende tre typer monteringsmuligheder for steigeisen (tysk)/stegjern (norsk)/crampons (engelsk/fransk) – man bruger oftest det tyske steigeisen herhjemme.
Uden indhak
De simpleste steigeisen har et plastikbeslag i hver ende, og nogle remme, til at spænde dem fast på støvlerne. Denne løsning involverer typisk en midterbar i bøjeligt stål, der tillader at stegjernene kan bøje sig let. Denne type påspændingsmulighed kan passe på alle typer alpinstøvler, samt stive vandrestøvler. Det kan være en glimrende løsning, hvis man allerede har et par stive fjeldvandrestøvler, og bare skal bruge sine steigeisen til at krydse en gletsjer eller til at gå op ad et glat snefelt. Et eksempel på en sådan støvle kunne være Lowa Tibet GTX. Hvis terrænet bliver tilpas stejlt (typisk >40 grader), mister man for meget kontrol med de blødere, bøjelige støvler og steigeisen til at det kan anbefales. Stive vandrestøvler er desuden for bløde til at være velegnede til decideret klippeklatring, både med og uden steigeisen. De egner sig også dårligt til lange bestigninger, hvor man har støvler og steigeisen på i mange timer, flere dage i træk. Her får man nemlig mindre stabilitet og støtte med denne kombination. I sådanne tilfælde har man brug for et par deciderede alpinstøvler.
Indhak i hælen
Næsten alle deciderede alpinstøvler har et indhak i hælen til en mere stabil påspænding af steigeisen. Støvlerne kan derfra være lavet på to måder.
Den ene type kombinerer indhakket i hælen med en almindelig snude på støvlen. Disse støvler er typisk noget stivere end selv de stiveste vandrestøvler, og er lavet til brug med steigeisen. En sådan støvle kan stadig bruges som en meget stiv fjeldstøvle. Vær dog opmærksom på, at det er lidt hårdt ved især trædepuderne forrest på foden, at gå langt i fjeldet i en så stiv støvle. Til gengæld sidder stegjernene væsentligt bedre fast på støvler med denne påspænding, og sammen med den stivere støvle, giver det bedre kontrol og stabilitet på is og sne. Et eksempel på denne typer støvle er Scarpa Rebel GTX. En sådan støvle er velegnet til de fleste alpinruter i Alperne og Skandinavien. De er stive nok til at man rimelig problemfrit kan klatre klippe og is op til ca. 3.-4. grad, og for rigtig mange, vil det være rigeligt. Derudover er de mere behagelige at gå i end de endnu stivere udgaver af alpinstøvler.
Indhak for og bag
Den sidste type støvler har indhak til steigeisen både foran og bagved. Her er sålen samtidig helt stiv, hvilket giver lidt mindre gåkomfort uden steigeisen. Til gengæld giver de en meget sikker, præcis og stabil påspænding af steigeisen. Et eksempel på en sådan støvle er Scarpa Rebel Pro. Støvler af denne type er særdeles velegnede til teknisk alpinklatring (med is og klippeklatring >4. grad), til decideret isklatring (>3. grad), mixklatring, samt til ruter, hvor man alligevel har steigeisen på det meste af tiden.
Varme
Der er fire typiske konstruktioner af alpinstøvler, der har forskellig vægt, varme og pasform.
Ingen isolering
Den første type, svarer til en almindelig vandrestøvle. Næsten alle alpinstøvler laves med en vandtæt membran, typisk GORE-TEX, og overdel i en blanding af læder, nubuck, nylon- og kevlarmaterialer. Her er ikke nogen isolering i denne type støvler, så varmen skal komme fra sokkerne. Til gengæld har man lav vægt og ofte rigtig god og præcis pasform. Et eksempel på denne type støvle er Scarpa Rebel GTX. Sådanne støvler er velegnede til alpinklatring i Europa (f.eks. Norge eller Alperne) i sommerhalvåret. En kold dag i august på Mont Blanc kan de være i underkanten. Der skal i hvert fald være plads til et par gode, tykke sokker, men ellers er de rigtig gode til europæiske sommerforhold. Især er de gode til ruter med en lang anmarch, hvor man får pulsen op. Ruter der ellers har få, og forholdsvis korte, tekniske passager, hvor man står stille og sikrer. Disse finder man f.eks. de fleste steder i Skandinavien.
Let fiberisolering
Den næste type har en let fiberisolering på indersiden af GORE-TEX-membranen. Det giver lidt mere varme end den første type, uden at vægten øges specielt meget, eller pasformen ændres synderligt. Det gør dem lidt mere velegnede til ruter, hvor man er på is og sne hele dagen. Det er f.eks. ofte tilfældet i Chamonix-området, og alperne generelt. De er lidt mindre velegnede til ruter med længere anmarch i lavere højde, som man f.eks. finder i Hurrungane i Norge. De er også velegnede til isklatring, om end de kan være det koldeste på en kold dag i Rjukan eller Hemsedal. Et eksempel på en sådan støvle er Scarpa Rebel Pro GTX.
Indbygget gaiter
Den tredje type minder om den anden, men har en indbygget gaiter udenpå den let isolerede støvle. De holder is og sne fuldstændig væk fra støvlen, og holder lidt mere på varmen. Scarpa Phantom Tech er et klassisk eksempel på sådan en støvle. Disse støvler er lavet til teknisk klatring i kolde omgivelser, f.eks. isklatring, eller alpinklatring og bjergbestigning over 3000m. De bliver hurtigt alt for varme i Skandinavien om sommeren, men kan være velegnede til vinterklatring i Skandinavien – både is-, mix- og alpinklatring. På høje bjerge (>5-6000 m), og især hvis man er eksponeret for højde og kulde i flere dage i træk, kan de hurtigt blive i underkanten.
“Dobbeltstøvlen”
Den fjerde type støvle er lavet til decideret vinterklatring og høje bjerge – dvs. rigtig kolde omgivelser og flere dages kontinuert eksponering i forhold til vejr og vind. Denne type kaldes dobbeltstøvler. Mange toppe i Andesbjergene og Himalaya kræver dobbeltstøvler, ligesom det kan være værd at overveje en dobbeltstøvle, hvis man vil klatre alpint i Skandinavien eller Alperne om vinteren. En dobbeltstøvle har en udtagelig inderstøvle, som man kender det fra skistøvler. Inderstøvlen er typisk lavet i et eller skummateriale med en filt- eller fiberisolering. Den holder foden varm om dagen, og kan tages med ind i teltet og ned i soveposen, så man ikke vågner op til en stivfrossen støvle næste morgen. Scarpa Phantom 6000 og Scarpa Vega er eksempler på to forskellige typer dobbeltsøvler, der er lavet til klatring på høje bjerge og i koldt vejr.
Plastikstøvle?
Den sidste overvejelse, der stort set udelukkende angår dobbeltstøvlerne, er om man skal vælge en plastikstøvle eller ej. Her kan kort opridses nogle pros and cons i forhold til plastikstøvler – med udgangspunkt i sammenligningen Scarpa Vega (plastik)/Scarpa Phantom 6000.
Scarpa Vega alpinstøvlePlastikstøvler er varme, ekstremt slidstærke, fuldstændig stive og støttende og ikke særligt dyre. Den eneste parameter, de ikke scorer en flot karakter på, er vægt (og til dels pasform). Plastikstøvler er efter nutidens standarder tunge, og skal man ud i teknisk vanskelig klatring, er de også noget klodsede. Til de flestes behov, og i særdeleshed hvis man f.eks. skal på en guidet tur til Mera Peak eller Aconcagua, vil de gøre arbejdet fortrinligt uden at sprænge bankkontoen.
Har man råd til det, eller skal man klatre teknisk hårde ruter i koldt vejr, vil man have mere komfort og præcision, samt lavere vægt, i en ikke-plastikstøvle. Lidt karikeret kan man sige, at plastikstøvlen er arbejdshesten, mens den lette ikke-plast støvle er fuldblodsaraberen. Så må man vurdere om ens behov og økonomi er til det ene eller det andet.
Pasform
Meget af det, der kan siges om vandrestøvler, kan også siges om alpinstøvler: De skal sidde godt på foden, og må endelig ikke være for små. Dertil kan der tilføjes nogle forhold, det kan være godt at være særligt opmærksom på. Jo højere bjerge (eller mere generelt: jo koldere temperaturer) man skal ud på, jo vigtigere er det, at der er god plads til fødderne. Er fødderne klemt, bliver de kolde, nærmest uanset hvor varm støvlen er. Fødder hæver, og der kan være god brug for en ekstra tyk sok, så god plads i støvlen er et must.
Omvendt – hvis man skal klatre teknisk vanskelige bjerge i varmere vejr, får man bedre føling med klatringen i en støvle, der sidder godt til foden. MEN – alpinstøvler er meget stive, og giver sig ikke ret meget, så det gælder stadig om IKKE at købe støvlen for lille. Hellere marginalt mindre føling med klippen på 4. grads-cruxet, end blå og/eller betændte negle efter en uge i Alperne.
Læs også
Indholdsoversigt
