Langt de fleste soveposer er angivet med nogle temperaturangivelser. De giver en indikation af, hvilke årstider og temperaturer soveposen egner sig til. Det kan alligevel være en jungle at navigere rundt i temperaturangivelserne. For hvad betyder de reelt, og kan man regne med, at komforttemperaturen på soveposen er korrekt? Læs vores guide til komforttemperatur på soveposer her.

Vælg den rigtige sovepose

En god nattesøvn er essentiel, når man står foran en hård dag i det fri – og en vigtig forudsætning for at kunne sove godt er, at man ikke fryser. Derfor er alle seriøse soveposer til udendørsbrug forsynet med nogle temperaturangivelser, der blandt andet angiver en “komforttemperatur” på soveposen. Komforttemperatur på soveposer siger noget om, hvor koldt vejr du kan forvente at kunne sove ude i, uden at skulle bekymre dig om at fryse – eller det der er værre. Men hvad betyder angivelserne, og hvilken betyder det for dit valg af sovepose? 

Se vores store udvalg af soveposer i både dun og fiber i webshoppen
.
Se alle soveposer i webshoppen

Den europæiske standard for komforttemperatur på soveposer

EN 13537 er en europæisk standard, der bruges til at angive, hvor lave temperaturer soveposen kan håndtere. Standarden angiver ved hvilke temperaturer, man kan forvente at sove komfortabelt i en given sovepose, og det er denne angivelse langt størstedelen af soveposer er målt efter. 

Testen foretages i et laboratorium, og bliver udført på dukker, der skal simulere menneskers varmeafgivelse og kropsvarme. Testen forudsætter, at man ligger på et fornuftigt isolerende underlag, og et sted med nogenlunde stillestående luft – f.eks. i et telt. Testen forudsætter desuden, at man har et lag isolerende undertøj på.

Det er værd at vide, da der er andre faktorer end lige soveposen, der har indflydelse på, om man fryser eller ej.

Testen genererer tre vigtige temperatur-resultater:

  • Comfort: Omtales ofte som “dametemperaturen” eller “komforttemperaturen”. Det er den laveste temperatur, ved hvilken en kvinde på 25 år, 160 cm og 60 kg kan forvente at sove “behageligt” i udstrakt stilling (dvs. så varmt, at hun ikke vågner af at føle sig kold).
  • Comfort Limit: Omtales ofte som “herretemperaturen” eller “komfortgrænsen”. Det er den laveste temperatur, ved hvilken en mand på 25 år, 173 cm og 73 kg kan forvente at sove “behageligt” i en sammenkrøbet position, hvor han holder bedre på varmen end han ville gøre, hvis han lå i udstrakt stilling.
  • Extreme: Bruges sjældent. Den laveste temperatur, ved hvilken en kvinde på 25 år, 160 cm og 60 kg kan sidde stille i 6 timer uden at dø af hypotermi (underafkøling). Hun risikerer stadig forfrysninger.

“Dame-” og “herretemperaturen” (“comfort” og “comfort limit”) er dem, man oftest ser angivet og dem, man i realiteten kan bruge til noget. Ekstremtemperaturen kan bruges til at give en idé om overlevelsesrammerne for soveposen. Men den er kun relevant i ekstreme situationer, og den bør man ikke orientere sig efter.

Dametemperatur/komforttemperatur på soveposer

Kvinder kan bruge “dametemperaturen” til at give en idé om, hvad man nogenlunde kan forvente af soveposen. Husk på, at komforttemperaturen på soveposen stadig er en “grænsetemperatur”. Hvis man sover lige omkring den angivne komforttemperatur, kan man risikere at fryse. Hvis man f.eks. er træt, har spist og drukket for lidt eller ikke stemmer overens med den hypotetiske kvindes højde, vægt eller alder, kan man reagere anderledes på kulden.

Temperaturen skal altid opfattes som vejledende, og der er mange faktorer, der kan spille ind. Er man kuldskær eller uerfaren, bør man vælge en sovepose, der ikke er helt på grænsen af det, man får brug for. Nogle sover varmt, andre har det generelt koldere. Det er selvfølgelig noget, der skal tages med i overvejelserne, når man kigger på komforttemperatur på soveposer.

Herretemperatur/komfortgrænse på soveposer

Mænd kan bruges “herretemperaturen” på samme måde. Mænd kan desuden bruge dametemperaturen som en nogenlunde sikker komforttemperatur. En mand på 70-80 kg med en “normal” kropsbygning burde kunne sove helt fint ved den angivne “dametemperatur”. Også selvom han er lidt træt eller har spist for lidt. De fleste mænd kan regne med at kunne sove komfortabelt i soveposen ved temperaturer mellem “dame-” og “herretemperaturen”.

For både mænd og kvinder gælder det, at der er en række faktorer, der kan gøre, at man vil føle sig koldere end i testscenariet. Derfor kan det i mange tilfælde anbefales at vælge en sovepose, der er et par grader varmere, end man forventer at få brug for. Især på længere ture. Og hvordan kan det så være?

""</a

Forskelle på mænd og kvinder

En af grundene til, at mænd kan sove behageligt ved lavere temperaturer end kvinder er, at mænd har mindre kropsfedt. Det kan lyde lidt omvendt, da fedt jo siges at isolere. Men fordi mænd har en større procentdel muskler end kvinder, vil mænd typisk generere mere varme end kvinder. Det vil de fordi blodgennemstrømningen i muskelvæv genererer mere varme end fedtvæv.

Mænd har af samme grund også et højere energiforbrug og -behov. Desuden har mænd ikke de samme fedtlag på f.eks. baller og bryster, som kvinder har. Derfor vil mænd have mere blodgennemstrømning i disse områder, og det vil være med til, at de ikke så let bliver kolde på bryster og baller. Forskellene i hhv. fedtprocent og muskelprocent vil altså være med til, at mænd genererer mere varme end kvinder. Derfor vil mænd typisk kunne føle sig varme ved lavere temperaturer end kvinder. Samtidig vil fordelingen af fedtlagene bidrage til, at kvinder hurtigere føler sig kolde visse steder på kroppen. Da begge disse ting har indflydelse på, hvor koldt man oplever at have det, vil kvinder altså hurtigere føle sig kolde end mænd, når temperaturen daler. Der er derfor flere faktorer i spil, når man kigger på komforttemperatur på soveposer.

Mænd og kvinder i overlevelsessituationer

I forhold til overlevelsessituationer, vil kvinders høje fedtprocent til gengæld være med til at sørge for, at de bedre kan holde på varmen omkring organerne. I overlevelseshenseender vil forskellen derfor udligne sig. Kvinder producerer mindre varme og føler sig lettere kolde. Men fordi de har mere fedt, der isolerer og beskytter organerne mod varmetab, vil de kunne overleve lige så godt som mænd – og i mange tilfælde endda bedre.

Kvinder, der f.eks. træner meget, og derved forøger deres muskelmasse og sænker deres fedtprocent vil i højere grad kunne sammenligne sig med testens “gennemsnitsmand”. På samme måde kan mænd, der har højere fedtprocent og mindre muskelmasse end “gennemsnitsmanden”, have lige så meget eller mere til fælles med testens “gennemsnitskvinde”.

Testsituationen overfor ens egen situation

I testsituationen lægges dukken i soveposen iført et tyndt lag isolerende undertøj. Dukken ligger på et liggeunderlag, der ligger oven på en træplade. Luftcirkulationen i rummet skal være mellem 0 og 0,5 m/s og fugtigheden mellem 40 og 80 %. Det er under disse forhold, dukken testes og temperaturerne bestemmes.

Det er selvfølgelig relevant at have disse forhold med i overvejelserne, og sammenligne dem med ens eget behov. Det vigtigste er vindforholdene og luftcirkulationen. I et rimelig lukket telt med passende ventilation, der holder luftfugtigheden i teltet på et acceptabelt niveau, vil man kunne regne med testresultaterne. Sover man derimod under åbne himmel, i bivuak eller i hængekøje, vil vinden være en faktor. Det samme kan gøre sig gældende i et telt i kraftigt stormvejr. I nogle situationer må man altså regne med at blive afkølet mere end dukken i testscenariet. Man vil derfor have brug for en varmere sovepose. Her kan det, ud over tykkelsen, spille en rolle hvor tæt soveposens ydermateriale er.

Luftfugtigheden kan i teorien også have betydning for, hvor meget varme, man mister. Fordi vand har en høj varmekapacitet, vil fugtig luft i teorien trække mere varme ud af kroppen. Forskellen burde ikke være signifikant under nogenlunde normale forhold, men det kan være værd at overveje, at kold, fugtig luft føles væsentlig koldere end kold, tør luft.

Liggeunderlag og beklædning

Endelig er det selvfølgelig enormt vigtigt, at man har et ordentligt liggeunderlag. I testscenariet er der ikke betydeligt varmetab til underlaget. Hvis man vil kunne regne med de angivne temperaturer, er det derfor helt centralt, at man har et liggeunderlag, der isolerer godt mod kulde fra jorden.

Vælg det rigtige liggeunderlag

Det samme kan i øvrigt siges om beklædning. Fordi testdukkerne har et tyndt lag isolerende undertøj på, bør man også selv sove i et tyndt lag undertøj, hvis man vil kunne regne med temperaturangivelserne. Undertøjet skal i øvrigt være tørt, så kroppen ikke skal bruge ekstra energi på at tørre det, mens man sover. I forlængelse af det, vil det selvfølgelig også have betydning, om man forsøger at tørre ting i soveposen i løbet af natten. På længere ture, især i koldt vejr, er der mange, der tager et par fugtige sokker eller handsker med ned i soveposen for at tørre dem til næste dag. Det vil også være med til at trække energi ud af systemet. På den måde kan det potentielt tage et par grader af soveposens performance.

IMG_6966www
Sover man i hængekøje, vil man være mere udsat for vind end i et telt. Det betyder, at soveposen ikke præsterer helt så godt som i testsituationen. Foto: Amok.

Tag temperaturangivelserne med et gran salt

Udover de ovennævnte forbehold, er der et par forhold omkring selve EN 13537-testen, der giver mulighed for en lille smule variation i testens resultater. Det betyder, at man altid bliver nødt til at tage testens resultater med et gran salt. Også når man skal sammenligne to soveposer, der ellers i princippet har været igennem samme test. Grunden til muligheden for variation i testscenariet er, at testen er udviklet med henblik på at kunne udføres forskellige steder. Man har altså ikke været fuldstændig specifik i forhold til alle kravene til testscenariet.

Variation i testscenarierne

For det første er det ikke specificeret fuldstændig, hvilket tøj dukken skal have på under testscenarierne. Testen kræver isolerende undertøj og sokker af en vis tykkelse. Men det er f.eks. ikke præciseret fuldstændig, hvor tykt det skal være, og hvor lange sokkerne skal være. Nogle laboratorier lader også dukken have en ansigtsmaske på. De små forskelle i beklædning giver naturligvis mulighed for små forskelle i resultaterne.

Desuden er det specificeret, at dukken skal ligge på et liggeunderlag med en given minimumstykkelse oven på et frithængende 12 cm træbræt. Dog er der ikke sat en øvre grænse for liggeunderlagets tykkelse. Det vil også kunne spille en rolle, da liggeunderlagets isoleringsevne har meget at sige, når det kommer til varmetab.

Endelig er der også mulighed for en lille smule variation i forhold til luftcirkulation og luftfugtighed. Det er små værdier, og det burde ikke ændre alverden. Men det gør, at ét laboratorie vil kunne producere nogle lidt andre resultater end et andet, og det er selvfølgelig lidt misvisende.

Der er altså mulighed for, at testen kan foretages i laboratorier, der ikke nødvendigvis er helt ens. Det tjener et formål, for det betyder at der er flere testfaciliteter rundt om i verden end der ellers ville have været. Men de kan altså producere lidt forskellige resultater.

Korrelationstest

For at imødekomme de små forskelle, der kan være, skal de forskellige laboratorier bruge et sæt kalibreringsposer, der skal testes. Herefter sammenlignes disse resultater med et standardresultat og bruges til at udvikle en “korrelationsfaktor”. Korrelationsfaktoren er tænkt som middel til at udjævne de små forskelle, der kan være i de forskellige laboratoriers resultater. Det er i princippet en udmærket løsning, men mange soveposeproducenter har alligevel udtrykt utilfredshed med, at der er nogle forhold omkring “korrelationstesten”, der heller ikke er helt præcise. Det gør, at der stadig kan være lidt uoverensstemmelser i testresultaterne.

Man kan altså ikke regne 100 % med, at to soveposer, der har samme temperaturangivelse efter EN-testen er fuldstændig lige varme. De kan sagtens være testet forskellige steder, og det kan give små variationer. Det er på sin vis lidt ærgerligt, men det er en konsekvens af den måde, testen er sat op på.

Er testen pålidelig?

EN 13537-testen er ikke fejlfri, men det er en rigtig god standard, der gør det muligt at sammenligne soveposer fra forskellige producenter. Det betyder, at man kan føle sig rimeligt sikker på, at man får det, man har betalt for. Med en angiven komforttemperatur på soveposer er det i hvert fald lettere at gå efter det, der passer til ens behov.

I forhold til at sammenligne to soveposer fra forskellige producenter, der begge er EN 13537-testet, er vores anbefaling, at stole på testen som udgangspunkt. Også selvom soveposerne sagtens kan være testet forskellige steder. En gang imellem ser man en sovepose, der klarer sig bedre, end man kunne forvente. F.eks. vil dunsoveposer ofte være ret sammenlignelige, idet dunkvaliteten og mængden af dun, der er brugt i soveposen, ofte er angivet. Desuden er de fleste dunsoveposer syet på nogenlunde samme måde – enten med en “box wall”-konstruktion eller en “gennemsyet konstruktion” (helt lette sommersoveposer). To “box wall”-syede dunsoveposer med ca. den samme mængde dun i ca. den samme “fill power”, burde altså kunne forventes at være nogenlunde lige varme. Hvis ikke der altså er forhold omkring hætte, lynlåse eller lignende, der gør den ene mere tæt og tætsluttende end den anden.

Et godt og realistisk sammenligningsgrundlag

Er der overraskende forskelle på soveposer, der virker som om de burde være nogenlunde ens, kan man i nogle tilfælde godt mistænke testen for at være lidt upræcis. Men i de fleste tilfælde giver EN 13537-testen et rigtig godt og realistisk sammenligningsgrundlag, når man skal købe sovepose. Selv hvis testen var teoretisk fejlfri, ville man stadig skulle tage højde for alle de ting i den virkelige verden, der afviger fra testscenariet, og som spiller en væsentlig større rolle en testens eventuelle unøjagtigheder. Det kan f.eks. være vind, fugt, samt hvor meget man har spist og drukket. Dertil kommer, hvor udmattet man er, ens vægt og kropsbygning sammenlignet med testpersonens, om der har samlet sig fugt i soveposens isolering i løbet af turen osv.

EN-testen vil altid kun være vejledende, men til dette er den også aldeles fremragende. Hvis man tager de nødvendige forbehold og forstår testens begrænsninger, er den et rigtig godt grundlag for at vælge den rigtige sovepose.

Se vores store udvalg af soveposer i både dun og fiber i webshoppen
.
Se alle soveposer i webshoppen

 

Indholdsoversigt