Hvilken sovepose skal man vælge? Dun eller syntetisk?

En sovepose er et essentielt stykke friluftsudstyr, og for rigtig mange noget af det første, man skal investere i, når man begynder at begive sig på længere ture ud i naturen. Soveposer kommer i et væld af former, farver og tykkelser, og det kan være svært at danne sig et overblik over markedet, og endnu sværere at vælge. Et af de første spørgsmål, man bliver stillet overfor, er typisk om man foretrækker dunfyld eller fiberfyld. Der er fordele og ulemper ved begge fyldtyper, og det afhænger langt hen ad vejen af, hvordan man har tænkt sig at bruge soveposen, om det ene eller andet er det rigtige valg. I det følgende forsøger vi at opridse nogle af de vigtigste forskelle på dun og fiber, og give lidt gode råd til hvornår det vil være tilrådeligt at vælge enten det ene eller det andet.

Nogle vigtige forskelle på dun og fiber

Der er nogle markante forskelle på dun og fiber. Vægt/fylde, åndbarhed, fugttolerance, levetid og pris er nogle centrale parametre, der adskiller dun og fiber. Hverken dun eller fiber er entydige størrelser, og der kan være meget stor forskel på hvor lette og komprimerbare, eller hvor dyre, forskellige duntyper og forskellige fibermaterialer er. Der er dog nogle helt generelle forskelle, der nærmest altid vil gøre sig gældende, hvis man køber en dun- eller fibersovepose af god kvalitet:

  • Dun er lettere og mere komprimerbart. Dun er helt fantastisk: De små, fine forgreninger i de enkelte dun giver dem en helt utrolig fylde, uden at de vejer noget. Det gør også at de bløde, fine dun kan komprimeres ganske meget. Dun sorteres efter hvor fine de er, og tildeles et tal – en såkaldt fill power. Tallet angiver, hvor meget dunene fylder pr. vægt og måles i de amerikanske enheder cubic inches per ounce. I en kvalitetssovepose vil dunene typisk have en fill power mellem 600 og 850 cubic inches per ounce. Jo højere tal, jo mere fylder dunene, uden at veje mere, og jo lettere og jo mere komprimerbar vil soveposen være. De dyreste og letteste dunsoveposer har en fill power på over 800. Fiberfyld laves typisk af hule polyestertråde spundet i en løs luftig struktur. De dyreste fibermaterialer er også meget lette og komprimerbare, men de kommer stadig ikke i nærheden af de fineste dun.
  • Dun ånder bedre. Inde i soveposen vil de fine dun filtre sig ganske let sammen og danne en meget let og luftig struktur, der giver soveposen fylde, og vil holde på den varme luft fra kroppen. Fordi strukturen er så luftig, vil den fugt og overskudsvarme, vi afgiver, når vi sover, have let ved at passere igennem, og soveposen vil føles mere behagelig. Et fibermateriale vil have en lidt tættere struktur end dun, og man vil ikke komme af med fugt og overskudsvarme lige så hurtigt. Man vil derfor hurtigere føle sig varm og fugtig i en fibersovepose, end man vil i en dunsovepose - især hvis soveposen lige er lidt varmere end forholdene kræver.
  • Fiber håndterer fugt bedre. Fordi fibermaterialer er lavet af polyester, der er hydrofobt (vandskyende), vil et fiberfyld ikke binde særlig meget fugt. Den fugt, der sidder i en våd fibersovepose vil groft sagt sidde ”i strukturen” og ikke i selve fibrene, og derfor vil den hurtigt komme ud. Fordi polyesterfibrene ikke selv optager fugt, vil de heller ikke blive våde og tunge og falde sammen i samme grad som dun. En fugtig fibersovepose vil opretholde en vis fylde og derfor stadig bevare en del af den isolerende effekt, og vil desuden tørre ganske hurtigt. Dun, derimod, suger rigtig meget fugt, der vil sætte sig i selve dunene, der vil klumpe sammen og miste al isolerende effekt. En gennemblødt dunsovepose er ikke meget værd, og den vil være meget vanskelig, hvis ikke helt umulig, at tørre på tur.
  • Dun holder længere. Man får ofte at vide, at dun er sart, og det er i og for sig også rigtigt. Dun tåler fugt dårligt, og dunene vil desuden klumpe lidt sammen, efterhånden som snavs og fedtstoffer fra gammel sved sætter sig i dem. Både dun- og fibersoveposer vil miste lidt fylde efterhånden som den snavs, der uundgåeligt kommer med, når kroppen afgiver fugtig varme i løbet af natten, sætter sig i fyldet. Derfor bør man vaske sin sovepose en gang imellem. Det imponerende ved dun er til gengæld, at de, hvis de bliver vasket en gang imellem, og eventuelt vasket to eller tre gange, hvis de er meget snavsede og klumpede, vil holde stort set samme fylde i meget lang tid. Velplejet dun kan fint holde nærmest samme isoleringsevne i 20-30 år. En fibersovepose er afhængig af polyesterfibrenes elasticitet for at holde det samme loft, og den elasticitet vil forsvinde med tiden. En fiberpose vil langsomt miste sin fylde og dermed sin evne til at holde på varmen. En fiberpose kan sagtens holde 5 år, og nogle gange længere, men jo mere, man bruger den, jo mere vil man slide på polyesterfibrenes elasticitet, og jo tyndere og jo mindre varm vil den blive.
  • Fiber er billigere. Fordi fiberfyld er fremstillet af polyester, der er et plastikmateriale, er det naturligvis billigere end dun, der er et naturprodukt. Dun til lette dunjakker og soveposer kommer næsten altid fra gæs. Alle de store mærker køber udelukkende dun fra leverandører der ikke mishandler deres gæs, og det gør selvfølgelig ikke processen billigere at sikre dyrene rimelige levevilkår. Gæssene har færre af de helt fine dun end de grovere, så jo højere fill power, jo dyrere er dunene og jo dyrere bliver soveposen. Når man kigger på prisen, er det selvfølgelig værd at have in mente, at en dunsovepose kan holde samme isoleringsevne i væsentligt flere år end en fibersovepose, så har man tænkt sig at bruge soveposen meget og i mange år, vil en dyr dunsovepose ofte være det bedste valg – også ud fra et økonomisk perspektiv.

Læs mere om forskellen på dun og fiber i udstyrsguiden

Læs om vask af dun i udstyrsguiden

Hvad skal man vælge?

Det vigtigste er, at man finder en sovepose, der passer til de temperaturforhold, man har tænkt sig at bruge den under. Dernæst skal man vælge mellem dun og fiber. Her er der nogle overvejelser:

Den mest iøjnefaldende forskel vil for mange være vægten. Går man efter en let sovepose, vil det i de fleste tilfælde være en dunsovepose, man skal kigge efter, fordi dun ganske enkelt er lettere end fiber. Det kan dog spille en rolle hvor varm soveposen skal være: Jo varmere soveposen skal være, jo mere fyld skal der i, og jo større vil forskellen være på en dun- og fiberpose. I en helt tynd sommersovepose, vil der ofte ikke være ret meget mere end få hundrede grams forskel mellem en dun- og en fibersovepose, mens prisen på dunsoveposen hurtigt kan blive det dobbelte eller tredobbelte. I en tyk vintersovepose, kan der ofte være flere kilo til forskel mellem de bedste dun- og fiberposer, og så får vægten meget større betydning. Går man efter lav vægt, vil det derfor oftest være tilrådeligt at vælge en dunpose til vinterbrug, mens en af de gode fiberposer kan gøre det næsten ligeså godt, hvis det kun er en tynd sommerpose, man er ude efter.

Sammenligning af dunkvaliteter, dunkraft/fill power

Sammenligning af dunkvaliteter, fyldkraft/fill power.

Det næste, man skal være opmærksom på, er fugt. Hvis man sover i et telt, og har et ordentligt telt, der holder tæt, vil det næsten aldrig være et problem at have en dunsovepose med på tur. Man kan opleve at soveposen bliver lidt fugtig i overfladen på grund af kondens i teltet, men det vil sjældent være nok til at have en egentlig indflydelse på soveposens performance. Sover man derimod under åben himmel, eller i bivuak, vil soveposen være langt mere udsat for vind og vejr, fugt fra jorden og dug, og det vil kan være vanskeligt at holde den helt tør. Her vil det give mening at vælge en fibersovepose, der vil blive mindre påvirket af at blive lidt våd, og tørrer hurtigt, hvis den skulle blive våd. På kolde vinterture vil dunsoveposer stadig være at anbefale, fordi der er så stor vægtforskel på en varm sovepose med dun og en med fiber. Streng kulde er desuden oftest ganske tør, så det er primært fugt fra kondens, man skal slås med, og det er til at have med at gøre. Hvis man forventer at kunne holde sit udstyr nogenlunde tørt, er en dunsovepose at anbefale, men er man på en tur, hvor der er en vis risiko for at få soveposen meget våd eller helt gennemblødt, bør man vælge en fibersovepose.

Frossen kondens på oversiden af soveposerne. Anker Bak og Lars Fjendbo Møller i Peru. Foto: Anker Bak og Lars Fjendbo Møller.

Et eksempel på hvordan fugt sætter sig som rimfrost i koldt, tørt vejr. Anker Bak og Lars Fjendbo Møller i Peru. Foto: Anker Bak og Lars Fjendbo Møller.

Endelig er der prisen. Dunsoveposer er dyre, og for mange vil en dyr dunsovepose være overkill. Hvis man primært køber en sovepose for at have noget til et par shelterture herhjemme i sommerhalvåret og måske en festival og en kortere sommervandretur eller kanotur, vil en fiberpose ofte være rigtig fin. Hvis man primært er på udkig efter en sovepose for ”at have noget hvis man får brug for det”, og ikke har mere specifikke krav eller præferencer, kan man få glimrende fibersoveposer til ganske rimelige priser. En god fibersovepose til tresæsonersbrug herhjemme koster typisk omkring 1000kr, mens en dunsovepose til samme temperaturområde hurtigt koster mellem 1500 og 3000 kr., og desuden kræver noget mere pleje og opmærksomhed. De dyre dunsoveposer er meget lette og lækre og meget behagelige at sove i, men man kan i rigtig mange tilfælde sagtens klare sig med mindre, hvis man ikke er helt klar til at slagte den store sparegris.

Læs oversigtsartikel om soveposer i udstyrsguiden