Guide til valg af det rigtige telt

Når du skal vælge nyt telt, er der en række spørgsmål, der melder sig hurtigt melder sig. I det følgende forsøger vi at give en introduktion til nogle af de vigtigste faktorer, når man skal vælge telt.


Se vores udvalg af telte i websoppen

.
Se vores udvalg af telte fra Hilleberg, MSR, Nordisk, m.fl. i webshoppen 


For at gøre det hele lidt mere overskueligt, kan vi man identificere tre nøglespørgsmål, når man skal vælge telt:

  1. Hvor stort skal teltet være?
  2. Hvor, hvornår og hvordan skal teltet bruges?
  3. Skal det være et tunnel- eller et kuppeltelt?

I det følgende vil vi forsøge at skitsere nogle svar på ovenstående spørgsmål.


1. Hvor stort skal teltet være? 

Det første spørgsmål besvares ganske simpelt: Teltet skal som minimum være stort nok til at de personer, der skal ligge i det, kan ligge i det. Telte inddeles stort set altid efter antal personer, der kan sove i det: Er man to personer, skal man som minimum vælge et tomandstelt osv. Der er dog nogle små tillægsovervejelser man kan gøre sig:

  • For det første kan det være en fordel, at der er mere end én udgang, hvis man er flere på tur. Skal man f.eks. to på tur, og skal man vælge mellem et tomandstelt med to udgange, og et med en, bør man overveje den store komfortforskel der kan være i at have hver sin udgang.
  • For det andet skal man være opmærksom på, at der oftest ikke er plads til to liggeunderlag i str. large i et tomandstelt, eller tre i et tremandstelt. Telte konkurrerer på vægt, og de bliver sjældent lavet bredere end absolut nødvendigt. Vil man have god plads, bør man overveje et regnestykke, der lyder “det antal personer, man skal sove i plus én”, når man vælger teltstørrelse.

2. Hvor, hvornår og hvordan skal teltet bruges?

Hvilke vejrforhold teltet skal bruges i spiller en stor rolle. Der kan være stor forskel på sommer- og vintertelte, både i forhold til hvor kraftige materialer der er brugt, men især også hvor god mulighed man har for udluftning, og omvendt: hvor god mulighed man har for at lukke teltet til. I forhold til sæson, deler man typisk telte op i fire typer:

  • 3-sæsonstelte,
  • 4-sæsonstelte,
  • ekspeditionstelte 
  • familietelte

3-sæsonerstelte (forår/sommer/efterår)
3-sæsonstelte er perfekt til dem der oftest rejser, vandrer eller klatrer i sommerhalvåret. Friluftsland fører både ultralette og mere camping-orienterede telte i denne kategori.

  • Maksimal udluftning.
  • Gode til varme himmelstrøg.
  • Store dele af indertelt består tit af myggenet.
  • Kan tit bruges uden oversejl.
  • Fylder og vejer lidt i rygsækken.

Se alle 3-sæsonerstelte i webshoppen 


4-sæsonstelte (hele året)
4-sæsonsteltene vi fører er nogen af det mest alsidige telte du kan få, hvis du skal bruge dit telt året rundt. De er lettere, men dog ikke lige så stabile som ekspeditionsteltene.

  • Varmere og mindre god udluftning end tresæsoners telte
  • Gode til skandinaviske forhold.
  • Lavet så sne ikke kan fyge ind i teltet.
  • Apsis der er stor nok til madlavning.
  • Vindstabile.

Se alle 4-sæsonerstelte i webshoppen


Ekspeditionstelte
Ekspeditionsteltene er egnede til bjergbestigning og andre aktiviteter, hvor stabilitet og høj slidstyrke er i fokus. Disse teltene kommer for alvor til deres ret under dårlige forhold, men er ikke optimale til sommerbrug.

  • Utrolig vindstabile.
  • Kraftige materialer og høj slidstyrke.
  • God højde, så man bl.a. kan lave mad indenfor.
  • Kan lukkes helt af for at holde på varmen

Familietelte
Familieteltene henvender sig til familien der sætter pris på funktionalitet og god kvalitet. Der er anvendt de samme konstruktionsmetoder og materialer som i fjeldteltene, så man kan trygt gå til køjs efter en lang feriedag.

  • Ideelle til mange personer på tur.
  • Ekstra meget plads i bredden og højden.
  • Fylder og vejer meget i rygsækken.
  • Lavvuer har mulighed for bål inde i teltet.

3. Skal det være et tunnel- eller kuppeltelt?

Når man har identificeret sit ”sæsonbehov”, kan man overveje hvilken teltkonstruktion, man foretrækker. Der er to grundlæggende teltkonstruktioner, der går igen, og som det er værd at knytte et par kommentarer til: tunneltelte og kuppeltelte.

Tunneltelte

Tunneltelte er som navnet angiver tunnelformede. Stængerne står i parallelle buer, og teltet skal spændes op i enderne, for at stå. Tunneltelte er altså ikke fritstående.

Fordele

+ God plads, høj komfort – især med ekstra apsis
+ Lette og aerodynamiske (god vindstabilitet)- Kræver en del plads og en del pløkker og barduner at få til at stå godt

Ulemper
– Kan være udsatte, hvis vinden skifter

Tunneltelt med flere sektioner og apsis.
Tunneltelt med flere sektioner og ekstra apsis.

Tunneltelte har den fordel, at der ofte er rigtig god plads – især hvis der er forlænget fortelt, eller apsis. Det kan give mulighed for at lave mad ”indendørs” i dårligt vejr, og giver rigtig god opbevaringsplads. Er teltet sat op parallelt med vindretningen, vil aerodynamikken give rigtig god vindstabilitet. Teltet er selvsagt mere eksponeret, hvis vinden skifter i løbet af natten. Desuden kræver et tunneltelt, især med stor apsis, relativt meget plads at sætte op.

Kuppeltelte

Kuppeltelte er baseret på et antal stænger, der krydser hinanden. Den mest simple version er tilnærmelsesvis kvadratisk i grundplanen, med to stænger, der krydser hinanden. Der findes en række variationer af kuppelteltet, som kan have forskellige hensigter (lavere vægt, højere stabilitet osv.), men selve kuppelkonstruktionen har nogle fordele.

Fordele

+ Fritstående og lette at få til at stå stabilt
+ Kræver oftest ikke meget plads- Ofte tungere end et tilsvarende stort tunneltelt

Ulemper
– Mindre plads i fortelt/apsis

Kuppeltelt med flere krydsende stænger
Kuppeltelt med flere krydsende stænger.

Kuppeltelte kaldes på engelsk “freestanding”, og det oversættes sædvanligvis med “fritstående”. Man kan også kalde dem “selvstående”. Det betyder, at når stængerne er i, vil teltet stå oprejst. Teltet behøver altså ikke være spændt ud for at stå – men det står selvfølgelig meget bedre og meget mere stabilt, hvis det er spændt ordentligt op. Det gør alle telte! Fordelen ved et selvstående telt er, at det kan stå fornuftigt, også under dårlige forhold, og oftest fylder mindre end tunneltelte – hvilket kan være praktisk, hvis man f.eks. skal slå det op på et lille forrevent stykke kyst ved den stockholmske skærgård, eller en lille, plan plet højt oppe i fjeldet. Desuden er kuppeltelte nærmest symmetriske, og derfor mindre følsomme overfor skiftende vindforhold.

Læs også: Teltguide: Kuppeltelt eller tunneltelt?


Der vil ofte være en række telte, der kan opfylde ens konkrete behov, og valget mellem et tunnel- eller et kuppeltelt er i de fleste tilfælde et spørgsmål om personlig præference i ligeså høj grad som brugsområdet. Kig ind forbi en af vores butikker, og få en snak med en ekspedient, hvis du er i tvivl om hvilket telt passer til lige præcis dit behov.

Læs også

Indholdsoversigt