Guide til valg af det rigtige baselayer

Et godt base layer tæt på kroppen og et godt mellemlag udenpå, er essentielt i forhold til både komfort på tur og overlevelse i ekstreme situationer. Undertøjets funktion er at transportere sved væk fra kroppen og holde dig varm og tør inderst. Mellemlaget skal, udover at transportere sved væk, isolere mod kulde.

Det rigtige valg af base layer er en vigtig del af en god turoplevelse, og når man snakker forskelle på inderlag, er det ofte materialerne der afgør hvordan de vil opføre sig i forskellige situationer. Og her går spørgsmålet oftest på om man skal vælge uld eller syntetisk.

Undertøj og mellemlag

Bomuld er bandlyst! Bomuld suger utrolig meget vand og er derfor utrolig lang tid om at tørre. Et vådt sæt bomuldstøj vil trække energi ud af kroppen, og det er det sidste man har brug for på tur. Undertøj og inderlag bør enten være i uld eller syntetiske materialer, og mellemlaget bør enten være i uld eller fleece (ligeledes syntetisk). Om man foretrækker uld eller syntetisk beklædning, kan næsten udvikle sig til et religiøst spørgsmål, og der vil altid være nogen, der sværger til det ene eller det andet. De forskellige materialer er dog i langt de fleste tilfælde lavet til mere eller mindre samme formål, så forskellen er ofte på detalje- og præferenceplan. I det følgende vil vi forsøge at gennemgå nogle fordele og ulemper ved de forskellige materialer, og skitsere deres optimale brugsområder.

Uldundertøj

Uld er et fantastisk alsidigt materiale til turbrug og rejser. Det transporterer sveden glimrende, regulerer temperaturen fortrinligt, bevarer mange af sine temperaturregulerende egenskaber selv når det er vådt, og er naturligt lugt- og bakteriehæmmende. Det tørrer ikke lige så hurtigt som de syntetiske materialer, men bestemt heller ikke langsomt, og det fungerer bedre fugtigt end de fleste andre materialer. Det er i det hele taget svært at pege på dårlige egenskaber ved uld.

Uld har traditionelt været forbundet med store, tunge, kradsende sweatere, og varmt, kradsende undertøj, hvilket sikkert har været medvirkende til det syntetiske undertøjs fremmarch i firserne og halvfemserne. Nutidens merinouldundertøj fås dog i helt lette, tynde og bløde kvaliteter, der hverken klør eller kradser, og uld er således lige så anvendeligt i varmt som i koldt vejr. Uld er især velegnet til længere ture hvor intensitetsniveauet varierer, og man ikke har mulighed for at komme i bad så ofte.

Fordele ved uldundertøj

  • Temperaturregulerer fremragende, både i varmt og koldt vejr
  • Varmer selvom det er fugtigt eller vådt
  • Kommer ikke så let til at lugte
  • Svedtransporende
  • Hurtigtørrende

Ulemper ved uldundertøj

  • Dyrt
  • Tørrer lidt langsommere end syntetisk undertøj
  • De tynde uldtykkelser er mindre slidstærke end de tilsvarende syntetiske metervarer

Se uldundertøj til mænd i webshoppen

Se uldundertøj til kvinder i webshoppen

Syntetisk undertøj – “superundertøj”

Syntetisk undertøj, også nogle gange kaldet “superundertøj”, har mange fordele. Det er relativt billigt, det transporterer sveden effektivt væk fra kroppen, og det tørrer lynhurtigt. Syntetisk undertøj er ofte lavet i enten polypropylen eller polyester – materialer der ikke binder vand. En ulempe ved det syntetiske er, at det hurtigt kommer til at lugte ganske fælt. Desuden isolerer det ikke specielt godt når det er vådt, og fordi fibrene ikke absorberer fugt, vil man ofte føle sig våd og klam efter man har svedt.Syntetiske materialer bruges ofte som basislag ved aktiviteter med høj intensitet og af relativt kort varighed, hvor man har mulighed for at komme i bad og tage tørt tøj på bagefter. F.eks. bruger næsten alle konkurrencesportsfolk syntetisk tøj og undertøj.

Fordele ved syntetisk undertøj

  • Billigt
  • Svedtransporterende
  • Hurtigtørrende
  • Slidstærkt

Ulemper ved syntetisk undertøj

  • Kommer let til at lugte af sved
  • Kan føles vådt og klamt, hvis man står stille efter at have svedt

Se alle inderlag til kvinder i webshoppen

Se alle inderlag til mænd i webshoppen

Hvad skal man vælge?

I sidste ende er det for de fleste et spørgsmål om præference, om man vælger syntetisk undertøj og fleecemellemlag, uldundertøj og uldmellemlag, eller en blanding. De store fordele ved det syntetiske er den lave vægt, den imponerende korte tørretid og de gode svedtransporterende egenskaber. De primære fordele ved uld, udover gode svedtransporterende og temperaturregulerende egenskaber, er netop at det kan absorbere en masse fugt, og stadig være behageligt og temperaturregulerende og at det er naturligt lugt og bakterieresistent.

Uld som inderste lag

I Friluftsland er vi rigtig glade for uld – især som inderste lag! Syntetiske base layers vil være oplagte til korte, intense konkurrenceaktiviteter, men på de fleste længere ture med varierende intensitet, anbefaler vi et inderste lag i uld, på grund af uldens store alsidighed og komfort tæt på kroppen. Om man foretrækker uld eller fleece som mellemlag er i højere grad en smagssag. Mellemlag i fleece vil være at foretrække for alle, der prioriterer lav vægt og kort tørretid, f.eks. folk der går langt eller mange højdemeter. Et mellemlag i uld vil være oplagt til klassisk friluftsliv, hvor man tilbringer mange timer ude i naturen ved lavere eller vekslende intensitet – især hvis det involverer et bål.

Uld inderst og fleece som mellemlag

En kombination af en tynd uld-T-shirt eller langærmet uldundertrøje inderst og en varm, let og strækbar fleecetrøje udenpå, vil være en god kombination til langt de fleste formål, der giver en optimal blanding af uldens komfort og temperaturregulerende egenskaber og fleecens gode varme/vægt-ratio og korte tørretid. det inderste lag skal sikre et godt mikroklima omkring kroppen, og her er ulden ganske enkelt suveræn. Mellemlagets fornemste opgave er at isolere mod kulde udefra, og her vil fleecens høje varme, gode åndbarhed og korte tørretid for alvor komme til sin ret. Med en tynd vindjakke eller åndbar skaljakke uden på en tynd uldundertrøje og en fleecetrøje i passende tykkelse, er man godt klædt på til langt det meste.

Læs mere om de enkelte lag i udstyrsguiden

Indholdsoversigt