Varm og let dunsovepose specielt tilpasset kvinders anatomi. Det ekstra varme fodparti og den dunfyldte krave giver god varme og komfort på kølige nætter.
Fjällräven Womens Singi Three Seasons giver god varme, når temperaturerne sniger sig ned under frysepunktet. Med 700 fillpower dun og ekstra isolering de steder, hvor kvinder har tendens til at blive kolde, er det her den oplagte sovepose til kvinder, der foretrækker god sovekomfort og lav vægt, selv på de kolde efterårsture.
Der medfølger en pakpose til soveposen, så den kun optager lidt plads i rygsækken, når den er pakket sammen. De komprimerbare dun gør nemlig soveposen yderst pakbar, men ved længere tids opbevaring anbefales det, at soveposen ikke ligger i komprimeret tilstand for at øge soveposens levetid og ydeevne.
Soveposens komforttemperatur på -2 °C passer rigtig godt til forårs- og efterårssæsonen eller de kølige sommernætter på fjeldet. Takket være den dunfyldte termokrave holdes varmen inde i posen, og det giver en behagelig varme omkring hoved- og halsområdet. En to-vejs lynlås fremmer ventilationen, da det er muligt at lukke lidt op i fodenden, hvis det skulle gå hen og blive for varmt på de lidt lunere nætter, eller i takt med, at morgensolen viser sig på himlen.
For at beskytte mod kulde og træk er soveposen forsynet med dobbelte dunkanaler langs indersiden af lynlåsen. Kanalerne har ribbånd for at de ikke sætter sig fast i lynlåsen.
Soveposen har også en udvendig lille lomme med lynlås til småting, som er smarte at have lige ved hånden.
Passer til personer på op til 175 cm.