220 km på ski fra Haukeliseter til Hemsedal

Rasmus Normann Levin Larsen, der er tidligere medarbejder i Friluftsland København, er ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse i friluftsliv på Høgskolen i Telemark, der ligger i Bø i det sydvestlige Norge. En af de sidste store ture på studiet var en 14-dages skitur på Hardangervidda. I det følgende kan du læse Rasmus' beretning fra turen og hans råd til udstyr og oppakning på længere vinterture:


En 14-dages ski-ekspedition

Af Rasmus Normann Levin Larsen

I marts var jeg på den sidste vinterskitur med studiet, det var en 14-dages ski-”ekspedition” med pulk. Egentlig er det vel ikke en rigtig ekspedition når det bare er 14 dage. Det er det, faget hedder, men det er mest af alt ment som en forberedelse til, at man selv kan lave længere ekspeditionsture. Noget af det, der er lagt meget vægt på, er forberedelsen til turen, da det er nøglen til en hvilken som helst vellykket ekspedition. Som legendariske Roald Amundsen sagde: ”Seier venter den som har alt i orden. – Held kaller man det. Nederlag er en absolutt følge for den som har forsømt å ta de nødvendige forholdsregler i tide. – Uhell kalles det.”  Vi brugte derfor en del tid på forberedelsen af turen – vi kunne godt have brugt endnu mere tid, men det kunne vi desværre ikke finde tid til.

Som en del af forberedelsen snakkede vi om gruppenormer, som er de sociale spilleregler på turen. Det er noget af det vigtigste, når man er afsted sammen i længere tid, da man er så tæt hele tiden, og let kan gå og bliver irriteret på hinanden over små ting, eller være uenige om, hvordan gruppen skal tage beslutninger osv. Så for at alt det bliver så gnidningsfrit som muligt på turen, er det vigtigt at få så meget som muligt snakket igennem på forhånd. Ud over normer, er der selvfølgelig også alt det praktiske med at planlægge en 220 km lang tur fra Haukeliseter til Hemsedal. Ruten skal planlægges med en Plan A, B og C, alt skal optimeres i forhold til vægt og være så praktisk som muligt, så man ikke bruger kræfter på at slæbe noget unødvendigt med på turen. Det gjorde jeg ved at tørre al min mad i en tørreovn og se på, hvordan jeg kunne gøre det hele så let som muligt for mig selv, når jeg kom i lejr. Her valgte jeg f.eks. at tape alle stængerne på mit tunneltelt i sammen i leddene –udover på midten. Når det var pakket sammen, havde jeg stængerne i teltet på den ene halvdel af stængerne, som så var foldet i to. Det rullede jeg så sammen til en store pølse, som passede i en skitaske – det gjordet det MEGET lettere og hurtigere at pakke ud og ind, og så bare øverst på min pulk.

På turen var vi 2 grupper af 7 og 5 personer plus en vejleder. Detn ene gruppe startede ved Haukeliseter, mens min gruppe startede lidt øst for ved en stor sø, der hedder Songavatnet. De første 2 dage blev lange, vi fik ikke helt et ordenligt flow under forflytningen, da vi både havde nogen, der var lidt småsyge og vi ikke helt performede som gruppe, og vi kom derfor først i lejr ved 19-20 tiden de dage. De første dage var også præget af mildt vejr, med våd sne og lidt slud, hvilket altid er lidt træls på skitur – særligt når man, som jeg, går med en gammeldags bomuldsjakke, som har det bedst når det er under -2 grader.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

I slutningen af andendagen begyndte flowet at komme, og på tredjedagen have vi superfint vejr med kolde temperaturer og lidt vind, og vi var i lejr allerede ved 16-tiden. De næste dage gik med et noget bedre flow. Det blev dog koldere og det var omkring -20 grader om dagen med en del vind, hvilket gjorde at det føltes endnu koldere, og vi havde lige knap – 30 grader om natten. Det blev en lidt kold nat for mig, da min soveposes komforttemperatur kun går til -18, men det gik. Det gode ved kolde temperaturer er, at det oftest kommer på grund af, at det er klart vejr, hvilket også var tilfældet for os. Det gav nogle SUPER-flotte dage, særligt ved solop- og -nedgang, og det gjorde også orienteringen lettere.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

DSC05009_web

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Femtedagen blev en hård dag hvor vi gik i snevejr og modvind næsten hele dagen, med dyb sne at lave spor i og næsten ingen sigt det meste af dagen. Det er virkelig sådanne dage, der tester en gruppe, og i vores tilfælde gjorde det, at vi rykkede endnu mere sammen, og vi var gode til at holde en god stemning og hjælpe hinanden. Dag 7 var en hviledag, hvor vi lå sammen med den anden gruppe på en sø lige syd for Finse, og vi byttede teltgrupper i gruppen og vejlederne byttede gruppe.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

De næste dagen gik godt, og landskabet skiftede en del da vi kom ud af Hardangervidda og ind i Skarvheimen på den anden siden af Finse, og forflytningen fik mere og mere flow. Vores længste dag var dag 9, hvor vi gik 20 km og ca. 400 højde meter. Den nat lå vi i en dal, hvor der var en del vind, som vi dog fandt læ fra, men der kom kraftige vindstød fra en anden retning, og vi vågnede flere gange og måtte holde i teltstængerne. Dag 12 og 13 skulle vise sig at blive den største udfordring, da der var lovet storm med gennemsnitsvind omkring 20 m/s. På dag 12 måtte vi søge ly tidligt og slog teltene op bagved en hytte, for at få lidt læ. På grund af at vinden flytter sneen og lægger den på læsiden af hytten, hvor vores telte også lå, måtte vi på skift op hveranden time og grave teltet fri og tjekke barduner.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Fordi vi var stoppet ca. 4 km før planlagt på dag 12, måtte vi gå noget længere på dag 13. Efter de første 4 km havde vi indlagt et ”turn around point”, og vi skulle vælge om vi vil forsætte mod Hemsedal eller gå en noget kortere vej ned fra fjeldet. Vi valget at presse på, trods vinden, og forsætte mod Hemsedal. Det var en fantastisk dag, vi arbejde godt sammen som gruppe, og klarede at komme frem til en hytte, som vi valgte at bruge som lævæg, selv om det ikke var meget læ, vi fandt der. Dagen efter vågnede vi op til sol, blå himmel og noget mindre vind – perfekt måde at afslutte turen på! Det var en relativ let dag, hvor vi mere eller mindre bare skulle nedad hele dagen og sluttede med at køre ned gennem Hemsedal Skisenter med pulke bag os, hvilket skabte stor interesse blandt folk på pisten. I bunden hyggede vi os med varm kakao, vafler og pizza, indtil bussen kom og kørte os tilbage til virkeligheden i Bø, hvor bacheloropgaven ikke lige frem havde skrevet sig selv mens vi var væk! Den måtte dog vente lidt, da jeg kom hjem kl 22.40 og skulle nå at pakke ud og pakke igen, før jeg kl. 02.50 skulle afsted igen. Denne gang til England for at sejle en båd til Danmark sammen med min far og en ven over 14 dage.


Det var en sindssygt god tur med mange nye, gode erfaringer både indenfor udstyr, lejrrutiner og gruppedynamik, og jeg tænker lige at dele et par stykker af dem med jer.

Mine bedste udstyr på lang ski tur:

  • Black Diamond Orbit. Batterilanterne, som giver et meget behageligt lys i teltet, i stedet for en pandelampe, som man hele tiden kommer til at blænde sig selv og hinanden med.
  • Et stort nok telt! Jeg har selv et stort 3-personers telt fra Helsport, som vi sov 2 personer i, men de sidste 7 dage sov jeg i sammen med en anden i et Hilleberg Keron 4 GT, som er lidt tungere, men også betydelig større, og det er helt klart den ekstra vægt værd at have med! Det giver SÅ meget komfort når man er i lejr, og det kommer tilbage mange gang som energi, hvilket er vigtigt. Tørrenet er bestemt også en god ting at have i teltet.
  • Nok mad og snacks! Jeg havde det med, jeg plejer, hvilket også var okay, men efter den første uge blev jeg bare mere og mere sulten og kunne let have spist mere – særligt på snacks-fronten!
  • Pulk er fedt, når den ikke vælter. Jeg havde en del overskud på hele turen, og tog nogle ting fra dem som var småsyge eller skadede, og det gjorde at min "Paris"-pulk blev for toptung og væltede hele tiden, når der var bare lidt kuperet terræn. Næste gang har jeg en anden pulk – det er sikkert.
  • En powerbank og solcelleopalder er også lækkert at have med, så man kan lade f.eks. sin mobil, som jeg bruger til at høre musik og podcast i teltet, hvilket jeg synes er hyggeligt på en sådan tur, og en god måde at koble lidt af på.
  • Masser af uld! Jeg går kun med uld på kroppen og det vidste sig endnu en gang at være helt top – både da det var varmt og vådt og da det var knap -30! Jeg er særlig stort fan af mit Aclima netundertøj og Aclima Hood Sweater, som har en elefanthue, der er let at tage af og på og varmer godt selv om den er tynd – også selvom dem fra min grupper mener, at jeg ligner Geo fra Anne og Lotte, når jeg har den på!
  • Gode solbriller! Der var et par stykker fra min gruppe, der fik lidt ondt i øjnene, hvilket ikke er godt. Jeg havde dog ingen problemer og var endnu en gang meget tilfreds med mine Julbo Explorer, som funger i alle lysforhold!
  • Knæpuder i skalbukserne er super godt. Efter jeg vænnede mig til det, efter de først tre minutter, har jeg ikke set mig tilbage! Det varmer knæene lidt når man går, og skal man sidde lidt på knæ, f.eks. når man graver, varmer det og man får ikke ondt i knæene, selv om det er hårdt underlag. De beskytter også knæet lidt hvis man falder. Der findes flere forskellige bukser med mulighed for det at bruge knæpuder, men jeg er meget tilfreds med mine Arc'teryx Alpha SV.

... Der er selvfølgelig meget mere og en del basis ting som jeg ikke er kommet ind på. En ting er sikkert, det er ikke min sidste ekspedition, næste gang bliver det dog noget længere!

Det ligger flere billeder fra turen på min Facebook-gruppe ”Freeairlife” og der er også en lille video fra turen på vej.