Den vigtigste ingrediens i en vellykket skiferie er god sne – og godt vejr skal man bestemt heller ikke kimse ad! Men det gør også en stor forskel at man kan holde sig varm og tør uanset vejret, både på alpinpisterne og i langrendsløjperne. Her er merinould ganske enkelt genialt! Merinould håndterer kulde, sved og fugt helt forrygende, og på en lang skidag, hvor man skiftevis er i gang og sidder eller står stille, vil man for alvor få udnyttet alle uldens gode egenskaber. Vi har udvalgt 5 uldprodukter fra de amerikanske merinouldspecialister Smartwool, vi næsten vil garantere, at du ikke har lyst til at undvære på din skiferie, når du først har prøvet hvor godt merinould fungerer i koldt vejr.

Læs også: Fokus | 5 gode grunde til at bruge uld i vinterhalvåret

1. Tynd hue der kan passe under en hjelm

En tynd hue i merinould giver lidt ekstra varme og komfort under hjelmen på de kolde dage. Når huen skal passe under hjelmen, er det vigtigt at den ikke er for tyk og at der ikke er klodsede syninger, der kan give trykzoner. Smartwool Merino 150 Beanie er skabt til at sidde under en hjelm, og er tynd, flad og helt enkel. Ud over at den passer under skihjelmen kan en tynd, tætsiddende hue også bruges under cykelhjelmen, klatrehjelmen, på vinterløbeturen, på vandreture hele året eller som ekstra varme under en kraftigere hue, der ikke helt er varm nok, eller som ikke er lige så blød og behagelig. Tænk på den som et base layer til hovedet – året rundt.

Se hele udvalget af huer til damer

Se hele udvalget af huer til mænd


2. En halsedisse

Halsen er også vigtig at holde varm, og selv om de fleste skijakker har en krave, der går højt op og beskytter mod vind, vejr og sne, gør det alligevel en kæmpe forskel at have et behageligt, tætsiddende varmelag omkring halsen. Og halstørklæder er ganske enkelt enormt upraktiske til andet end hverdagsbrug, så her en en halsedisse løsningen.  Smartwool NTS Mid 250 Neck Gaiter er en dejlig varm halsedisse i to lag merinould à 250 g/m2, der giver rigtig god varme til halsen. Man kan også vælge en længere, tyndere halsedisse, hvis man vil have bedre mulighed for at trække den op om hovedet, og hvis man også vil bruge den på ture i sommerhalvåret vil en tyndere halsedisse være at anbefale. Til gengæld vil en dejlig varm, tætsiddende halsedisse i merinould være noget af det bedste du kan gøre for din hals på de kolde dage i sneen.

Se hele udvalget af halsedisser til damer

Se hele udvalget af halsedisser til mænd


3. Inderhandsker

Det tynde handsker fungerer som base layer til fingrene, og er ligesom den tynde hue et genialt supplement til udstyret på nærmest alle ture, året rundt. Et par gode, varme handsker er selvfølgelig et must på skiture, men et par tynde merinouldhandsker, man kan bruge som inderhandsker, skal absolut heller ikke undervurderes. De giver både lidt ekstra varme på de kolde dage og fungerer som fugtregulering, så man ikke får våde, klamme fingre hvis man sveder lidt rigeligt efter en hård tur i offpisten. Merinoulden kan absorbere lidt fugt uden at føles våd, og det gør at man har helt anderledes tørre og varme fingre hele dagen, end hvis man bare har et par varme, vandtætte handsker med syntetisk isolering på. Desuden giver de tynde inderhandsker lidt beskyttelse til fingrene hvis man skal have de store handsker af for at bruge telefonen eller kameraet. Og så kan de som sagt bruges på nærmest alle ture resten af året.

Se udvalget af handsker til damer

 

Se udvalget af handsker til mænd


4. Skisokker

Historien om Smartwool startede med kolde fødder på skipisterne i Steamboat Springs, Colorado i 1994. To frustrerede skiinstruktører blev enige om, at man måtte kunne lave varmere og mere behagelige skisokker end det, der var på markedet. Deres sokker i merinould blev startskuddet til det, der i dag er Smartwool. Merinouldsokker er stadig kernen af Smartwools sortiment, og måske det, de er allerbedst til. Og så er skisokker i merinould ganske enkelt en forrygende god idé! Skisokker behøver egentlig ikke være specielt tykke, da det primært er inderstøvlen der skal stå for isoleringen. Til gengæld skal de kunne håndtere fugt og sved, så man ikke får klamme eller våde fødder i støvlerne. Og fordi skistøvler ånder rigtig dårligt og fødderne derfor risikerer at bliver klamme og kolde rigtig hurtigt, er merinould løsningen. Vi har allerede fremhævet ulds formidable evne til at absorbere fugt uden at blive koldt og klamt, og uldens evne til at bevare sin isoleringsevne, selv når det er vådt eller fugtigt, kommer virkelig til sin ret i et par skistøvler. Skisokker i merinould fungerer fantastisk, og Smartwool laver nogle af markedets absolut bedste.

Se hele udvalget af sokker


4. Uldunderbukser

Rigtig mange har efterhånden fået øjnene op for at skiundertøj i merinould er fantastisk lækkert og funktionelt, men mange glemmer stadig at tænke over underbukserne. Et par almindelige bomuldsboksershorts eller -trusser er simpelthen en rigtig dårlig idé, hvis man kommer til at svede i koldt vejr, og skal stå eller sidde stille efterfølgende. Bomuld suger en masse fugt, og kommer til at fungere som et koldt, klamt omslag på et af de steder, hvor det er rigtig vigtigt at holde sig varm og tør; underlivet. Så hvis man har investeret i et lækkert sæt skiundertøj i merinould bør man virkelige gøre sig selv den tjeneste også at investere i nogle lækre underbukser i merinould. På den måde giver man sin krop de bedst mulige forudsætninger for at temperaturregulere og holde sig varm og tør hele dagen. Med to par underbukser kan man skylle det ene op på skift, og så kan man fint holde sig kørende en god uge på ski.

(Kvinderne kan også overveje at skifte sports-BH’en ud med en variant i merinould. Den varmer mere, og brysterne er et af de steder, man let bliver kold, hvis man har for lidt eller for dårligt tøj på. Se vores udvalg af sports-BH’er i merinould)

Se udvalget af uldunderbukser til kvinder


 

Se udvalget af uldunderbukser til mænd

Indholdsoversigt