Emma Østergaard blev i 2023 den hidtil yngste danske kvinde der har besteget Mount Everest, da hun d. 23. maj stod på toppen af verdens højeste bjerg. Efter Everest har Emma besteget flere mindre bjerge, og arbejdet som guide på bl.a. Kilimanjaro. I det følgende gennemgår Emma, hvad hun anbefaler man medbringer til en bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.
Pakkeliste til Kilimanjaro
Af Emma Østergaard, bjergbestiger og Friluftsland-ambassadør
Det følgende er midt bud på en udførlig pakkeliste til en bestigning af Kilimanjaro. Pakkelisten indeholder råd og vejledning omkring tøj og udstyr til hele turen, samt en liste over, hvad der SKAL medbringes, og hvad der med fordel KAN medbringes af tøj og udstyr til Kilimanjaro-trekket. Jeg har knyttet lidt ekstra kommentarer til de vigtigste ting, mens de ting, der er mere selvforklarende er opstillet i punktform.
Du kan også se Emmas pakkeliste til topdagen på YouTube
Need to have – udstyr du skal medbringe
Dagstursrygsæk. 30-50 liter.
Dagtursrygsækken er den rygsæk, du selv bærer under bestigningen. Rygsækken skal være stor nok til at kunne indeholde de ting, du har med til hver dag på trekket og bestigningen: vind- og vandtæt jakke og bukser, varm trøje eller jakke, op til 3 liter vand, værdigenstande, madpakke, hue, vanter, solhat og solcreme, samt diverse andre personlige ejendele så som kamera, snack, medicin, som du ønsker at have adgang til i løbet af dagen.
Rygsækkens indhold skal være godt beskyttet mod vand, i tilfælde af kraftig regn. Det kan enten løses ved at medbringe et regncover, der passer til rygsækken, eller pakke indholdet i rygsækken i en vandtæt pose.
Duffelbag. 75-100 liter
Duffelbagen bruges til at pakke den bagage, der skal med på bestigningen, ud over det, du har i dagtursrygsækken. Det er alt dit ekstra tøj, sovepose, liggeunderlag, toiletsager og andre personlige ejendele. Din duffelbag bæres fra lejr til lejr af portere, og skal være relativt slidstærk, samt vandtæt. Dette kan du ligeledes opnå ved at pakke indholdet i vandtætte pakposer.
VIGTIGT: Af hensyn til porterne på trekket, som bærer 2 stykker bagage hver, skal duffelbagen holdes så let som muligt, og vægten må typisk ikke overstige 15 kg. En hård kuffert på hjul er uegnet, da den er tung i sig selv, og meget besværlig for porterne at bære i det ujævne terræn på bjerget. Medbring evt. gerne en lås til tasken.
Hvis du har bagage med på rejsen, der ikke skal med på bjerget, vil der typisk være mulighed for at opbevare den på hotellet i byen.
Støvler
Det er vigtigt at medbringe gode vandrestøvler eller trekkingsko, der kan støtte og aflaste fødderne, både i sålen og omkring anklerne. Jeg bruger selv (og anbefaler) vandrestø¸vler, da de støtter anklerne, mens den stive sål aflaster foden, når underlaget er ujævnt. Vær sikker på, at stø¸vlerne er gået ordentligt til og testet inden afgang. Det er en god idé at rejse med stø¸vlerne på hjemmefra, eller have dem med i håndbagagen, hvis bagagen mod forventning skulle blive forsinket. Bare et lille trick.
Vandrestave
Det er meget individuelt, hvor meget gavn man har af at benytte vandrestave, og om man i givet fald benytter 1 eller 2 stave. Fordelene er dog mange, og skulle vandrestaven(e) være til besvær på enkelte passager af ruten, kan de spændes på rygsækken. Jeg anbefaler teleskopvandrestave, der kan tilpasses i længden, så du får det optimale ud af dine vandrestave uanset om efter om du går opad, nedad eller ligeud.
Tøj og gear
Det følgende er en liste over det tøj og basisudstyr, jeg vil anbefale du pakker til turen.
- Undertøj
- Lange underbukser og langærmet undertrøje. Gerne i uld eller syntetisk materiale.
- En-to t-shirts. Gerne i uld eller syntetisk materiale.
- En-to tynde trøjer med lange ærmer. Gerne i uld eller syntetisk materiale.
- En fiber- eller fleecejakke.
- Et-to par vandrebukser/vandreshorts.
- En vind- og vandtæt jakke med hætte (hardshell/skaljakke i Gore-Tex eller lign. materiale).
- Et par vind- og vandtætte overtræksbukser (Gore-Tex eller lign. materiale eller kraftige regnbukser).
- Fire-seks par tykke vandresokker. (Hav et frisk par sokker klar til topnatten).
- En varm hue eller pandebånd, der kan dække ørene.
- En halsedisse, der kan holde halsen varm og også trækkes op, så den dækker ansigtet
- Solhat/kasket.
- En varm dunjakke til kolde aftener/nætter, samt til topnatten.
- Et par tynde handsker, som du kan bruge til trekket eller som inderhandsker til topnatten.
- Et par tykke, varme, vind- og vandtætte luffer til topnatten.
- En sovepose med komforttemperatur på minimum -10 grader.
- Oppusteligt liggeunderlag, f.eks. fra Therm-a-rest eller Exped.
- Pandelampe + ekstra batterier. Lampen skal lyse kraftigt nok til, at du kan vandre i mørke på topnatten. Den bruges også i lejren om aftenen, hvor det bliver mørkt ca. kl. 19:00.
- Flasker til 3-4 liters væske. Det kan være en god ide med 2 stk. 0,5 liters flasker, der kan være under jakken på topnatten. Drikkedunkene, du medbringer, må ikke være genbrugssodavandsflasker, da disse er ulovlige på bjerget og kan/vil medføre en bøde. Nalgene drikkedunke kan anbefales. Drikkesystemer kan bruges under dagstrekkene.
- Gode solbriller med UV-filter. Vi anbefaler, solbriller i Cat. 4, der er lavet til brug i bjergene.
- Solcreme i faktor 30-50 og læbepomade, der ligeledes er med høj solbeskyttelsesfaktor.
- Personlige artikler samt toiletsager.
- En lille personlig førstehjælpstaske til egen brug. Den kan f.eks. indeholde sportstape, vabelplaster, plaster, pincet, Panodil/Treo, desinficerende håndsprit/gel til hænderne, samt toiletpapir til under trekket.
Nice to have – de ting, det er en god idé at medbringe
- Let fodtøj, f.eks. sandaler eller sko, du kan skifte til, når du er færdig med dagens trekking.
- Gamacher/gaiters, der beskytter dine støvler mod sne/regn, og sørger for at du undgår småsten i støvlerne på turen ned fra toppen.
- Lagenposen i silke, uld eller fleece. Lagenposen kan forbedrer soveposens komforttemperatur med op til 5 grader.
- Oppustelig hovedpude
- Energipulverdrik og/eller elektrolytter, der giver god smag til vandet og fornyet energi.
- Snacks. Medbring gerne snacks, som du ved, du kan spise, selv hvis du har manglende appetit.
- Et lille håndklæde, f.eks. et hurtigtørrende mikrofiberhåndklæde.
- Vådservietter
- To-fire par tynde indersokker, hvis du bruger 2 par sokker i dine vandrestøvler
- Evt. 1-2 knæbind. Især turen ned kan være hård ved knæene.
Du har mulighed for at leje et udvalg af udstyr på hotellerne, f.eks. sovepose, dunjakke og taske, men jeg vil anbefale, at du har dit eget med, så der er styr på det hele hjemmefra.
Det du medbringer til hele turen
- Pas, valuta og rejsedokumenter. Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra Tanzania
- Pengebælte/skuldertaske. Det anbefales, at du altid har pas, penge og kreditkort på dig (eller i bankboks på hotellet) under turen
- Kamera med oplader og/eller ekstra batterier
- Tøj til ophold i byen og til afslutningsfest
- Badedragt eller bikini til poolen på vores hotel
Indholdsoversigt