Vores tidligere medarbejder Gustav har sat sig for at krydse den franske del af Alperne til fods – fra Genève til Nice . Turen strækker sig over ca. 600 km og 37.000 højdemeter (!), og Gustav regner med (håber på) at kunne gennemføre på knap 20 dage. For ikke at gå fuldstændig død på de mange højdemeter, har Gustav forsøgt at pakke så let som overhovedet muligt – uden at gå alt for meget på kompromis med komforten. I det følgende kan du se hans pakkeliste og læse lidt om hans overvejelser i forhold til udstyr.


Følg med i Gustavs tur gennem alperne på hans Instagram-profil og følge hans rute her


X-Alps: Geneva-Nice

Af Gustav Thuesen, tidligere medarbejder i Friluftsland København

Turen

Start: Genève
Afslutning: Nice
Afstand: 600 km
Højdemeter: 37000 m
Dage: 17 (forhåbentlig)
Sti: GR5

gustav-thuesen-crossing-the-alps-on-foot-gr5

Udstyr og overvejelser

Jeg har forsøgt kun at pakke det yderst nødvendige. Men det nødvendige indebærer et vist komfortniveau, for at holde krop og sind gående i små 20 dage. Jeg kunne have valgt at tag eet liggeunderlag i halv længde med, hvilket havde været fint, hvis det bare var et par dage. Men når det drejer sig om små 20 dage, har det alligevel stor betydning, om man sover halvdårligt hver nat. Til gengæld har jeg ikke andet køkkengrej med end en spork – jeg har hørt de har gode croissanter i Frankrig!

På lange ture, hvor vægt er en væsentlig faktor, pakker jeg som udgangspunkt to sæt tøj. Et “klamt” sæt til at have på når jeg bevæger mig fra A til B og et rent (eller nærmere: ”renere”) sæt, jeg kan tage på efter jeg har slået lejr og vasket det værste snavs og sved af. 

Kunsten når man skal pakke til sådan en tur er at finde en balance mellem vægt, komfort, holdbarhed og sikkerhed. Det bliver heldigvis nemmere og nemmere med i takt med udviklingen af grej som opfylder alle krav skrider frem. F.eks. vejer kombinationen af telt, sovepose, liggeunderlag og hovedpude (!) kun 1540 g – og så har jeg endda et komfortabelt underlag, en dejlig varm sovepose og en hovedpude.

Jeg havde oprindelig tænkt mig at pakke i en 15-liters løberygsæk (Salomon Skin Pro 15 – 250 g). Men en kombination af, at jeg ikke kunne få fat i den ekstremt lette sovepose, jeg havde udset mig (Sea To Summit Spark SP0 – 225 g!), samt at jeg prioriterede at udvide oppakningen med en let dunjakke (grundet at jeg startede turen med en forkølelse), gjorde at jeg i stedet endte i min Osprey Levity 45 (810 g). Alt i alt ender min “base weight” på ryggen på knap 4,2 kg (eksklusive kameraudstyr). Hvis jeg havde droppet dunjakken, haft den lettere sovepose og pakket i løberygsækken, havde jeg været helt nede på 2,9 kg! Men så havde jeg også haft det noget koldere – både når jeg holder pauser i løbet af dagen, om aftenen i lejren og om natten.

Oppakningen ender altså med at være lidt mindre “stupid light” end jeg egentlig havde tænkt mig, men med en samlet vægt i rygsækken på 5,2 kg (inklusive kameraudstyr, men eksklusive mad og vand), må det stadig siges at være i den helt lette ende!


Pakkeliste

Lejr og sovegrej 

  • Telt: Nordisk Lofoten ULW 1
  • Sovepose: Marmot Hydrogen
  • Underlag: Therm-A-Rest Uberlite
  • Hovedpude: Sea to Summit Aeros UL

Beklædning i tasken

  • Ultralet løbejakke: Inov8 70
  • Ekstra løbesokker: Smartwool PhD Run 
  • Lejrsokker: Smartwool PhD Light 
  • Underbukser: Smartwool
  • Let joggingbuks: New Balance 
  • Langærmet trøje: Icebreaker Anatomica 
  • Let dunjakke: Arc’teryx Cerium LT
  • Buff halsrør

Rygsæk og vand

  • Rygsæk: Osprey Levity 45
  • Drikkesystem: Hydrapack drikkesystem 1,5L 

Kamera & Elektronik

  • Kamera: Sony A6500, Zeiss 16-70 f/4
  • Stativ: Joby Micro Stand + Sirui C-10 ball head
  • Montering af kamera på rygsækken: Peak Design Capture Clip V2
  • Telefon og primær navigation: iPhone X
  • Ur og sekundær navigation: Garmin Fenix 3 Sapphire
  • Oplader: No name lader til med to USB udgange. 
  • Kabler: Lightning kabel, USB Mini kabel, Fenix 3 kabel
  • Powerbank: Anker PowerCore 10000
  • Pandelampe: Black Diamond Spot
  • Kommunikation, tracking og SOS: Garmin InReach Mini

Førstehjælp

  • Alutæppe
  • Leuko-tape
  • Ibuprofen 
  • Steristrips

Hygiejne

  • Wilderness wash
  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Vaseline
  • Læbepomade
  • Solcreme, UPF 50

Køkken

  • LightMyFire Ti-Spork 

På kroppen

  • Sokker: Smartwool PhD Elite Run
  • Shorts: Nike Pro Combat Shorts
  • Sko: Salomon Speedcross 5
  • Solbriller: Oakley Stride EvZero
  • T-shirt: Icebreaker Aero Short Sleeve 
  • Kasket: Salomon trail running cap
  • Vandrestave: Black Diamond Distance Z-Poles

Følg med i Gustavs tur gennem alperne på hans Instagram-profil og følge hans rute her.


Du kan også downloade Gustavs pakkeliste i et Excel-ark med vægtangivelser via linket nedenfor:

X-Alps pakkeliste. Gustav Thuesen.

Indholdsoversigt