Af Aline Boer
Sidste sommer tog jeg afsted til Island, for at lave frivilligt arbejde som stibygger derovre. For at give vandrere og andre interesserede et indblik i, hvordan sådanne stisystemer bliver til, og dele glæden ved det frivillige arbejde som stibygger, oprettede jeg en blog om mine oplevelser i Island, som blev delt her på FriluftsLIV. Efter en sommer nordpå, tog jeg sydpå til New Zealand og kom hurtig i kontakt med en ranger fra “The Department of Conservation” (DoC). Han havde hørt om mit arbejde som stibygger, og spurgte om jeg ikke ville give en hånd med på stierne i Fiordland National Park. Da dette område har noget af den smukkeste natur i verden, var det ikke svært at træffe en beslutning, og ugen efter startede jeg som frivillig for DoC. Jeg har skrevet lidt om mine fantastiske oplevelser som “Doccie” her og på min blog, så folk kan læse om vores arbejde hernede.
Den største del af Fiordland består af regnskov, hvor planterne vokser hurtigt og har tendens til at brede sig ud over stierne. Den største del af arbejdet er derfor at skære planterne ned med en hækkeklipper. Man tager sit værktøj, en jerrycan fyldt med brændstof og mad til dagen, vandrer ud og arbejder sin vej tilbage. Efter Island, hvor de få planter, man støder på, vokser meget langsomt, var det en helt ny udfordring.
En ting, man aldrig må glemme på disse kanter, er regntøj. Fiordlandet får næsten 7 meter regn om året. Når man arbejder, har man det ofte som om man tager et brusebad. At have våde fødder i en uge er ikke altid det sjoveste, og regnvejret gør arbejdet hårdere, både fysisk og mentalt. Regnvejret betyder også, at det er meget vigtigt med gode afløb på stierne, så de ikke bliver til mudrede flod (hvad de dog ofte stadig gør). Det gode ting ved regnvejret er dog, at det er endnu bedre at komme tilbage til ens varme shelter efter arbejdet!
Vores transportform er nok en af de sjoveste ting, da vi ofte rejser med enten helikopter eller jetboat. Vores arbejdssteder er svære at komme til, især når man skal have værktøj og mad til en uge med, så at flyve er tit den eneste mulighed. Og selvom jeg elskede at køre rundt med mit team i Island, er det ikke svært at sige hvilken form for transport jeg foretrækker! Jeg skal snart tilbage til arbejdet med DoC på både Routeburn- og den berømte Milford-sti, og i maj rejser jeg til Island igen, for at tage endnu en sommer fyldt med stibygning!
På northsouthnorth.tumblr.com kan du finde flere historier om mine oplevelser som stibygger både nord- og sydpå.
