Anmeldelse af Scarpa Furia

Bertram Berthelsen er taget 4 måneder til Australien og New Zealand med sin kæreste for at klatre, surfe, rejse rundt og i det hele taget opleve kontinentet og kulturen. Vi har givet ham nogle klatresko med på rejsen. I det følgende kan du læse om hans indtryk af den blødeste af Scarpas aggressive topmodeller til bouldering og sportsklatring, Furia:


Anmeldelse af Scarpa Furia

Af Bertram Berthelsen

Jeg sidder i en bolig 1200 meter over havoverfladen, i byen Blackheath som ligger i det populære område Blue Mountains. Et område som byder på spektakulære bushwalks, udkigsposter over bjergkæderne og ikke mindst verdenskendte klatreområder. Blackheath er uden tvivl et besøg værd. Jeg har bl.a. testet Scarpa Furia i Centennial Glen som ligger 20-30 minutters gang fra Blackheath.


Følg Bertrams rejse rundt i Australien og New Zealand på Instagram og på Epic TV

Se Scarpa Furia i webshoppen


Foto: Bertram Bertelsen

Foto: Bertram Bertelsen


Skoens karakteristika:

  • Furiaens blødhed er fuldstændig unik. Jeg har erfareret, at ens kontakt med klippen eller væggen i klatreklubben er mere end fordoblet. Du kan simpelthen mærke presset og berøringen, hvilket gør ens oplevelse af at stå på små fodgreb meget mere tydelig. Jeg synes det er til stor hjælp for min klatring, men det betyder også, at man til tider skal kunne tolerere en smerte, man normalt ikke får i så stor grad, da denne sko netop er så blød som den er.
  • Skoen har et tyndt lag gummi i svangen, hvilket godt kan gøre klatreturen lidt hårdere for ens fødder. Mindre gummi i svangen betyder mindre støtte og derfor skal hele foden aktiveres. Det kræver noget tilvænning, men det har også sine fordele.
  • Skoen er med velcro, hvilket giver den en fordel, at den er let at tage af og på når man bouldrer.

Detaljer omkring skoen:

  • Skoen er forholdsvis smal, hvilket gør den mest velegnet til smalle fødder! Jeg har ikke smalle fødder, og det har derfor været en lille irritation for mig.
  • Skoen er lettere, at få det komfortabelt med end mange andre klatresko, jeg har prøvet, da gummiet er blødere og derfor udvider sig lidt mere og hurtigere.
  • Det tynde lag gummi betyder, at skoen lettere bliver slidt op. Skoen skal derfor, efter min mening, bruges med ynde og ikke som en almindelig træningssko.

Anbefales til:

  • Jeg vil anbefale skoen til den erfarne klatrer, som ønsker udfordring og forandring i skomateriale. Personen skal være interesseret i at eksperimentere med en følsom og blød sko.

P1050038P1050041P1040811P1040810

Foto: Bertram Bertelsen

til rasmus furia


Følg Bertrams rejse rundt i Australien og New Zealand på Instagram og på Epic TV

Se Scarpa Furia i webshoppen