Nyt initiativ i Friluftsland: Vi tager imod dit gamle, udtjente tøj og fodtøj, og sørger for at det bliver genanvendt!

Hvert år ender mange millioner tons beklædning, der kunne være genbrugt, i affaldsdeponering og på forbrændingsanlæg verden over. Det vil vi gerne være med til at sætte en stopper for. Derfor har vi allieret os med I:CO, som er en international virksomhed, der står for at indsamle og sortere gammelt tøj og fodtøj, så alt det, der kan genbruges, bliver genbrugt.

I alle vores butikker står der nu en genbrugsbeholder, hvor du kan aflevere gammelt, udtjent tøj og fodtøj. Tøjet skal være rent (ikke nødvendigvis nyvasket) og tørt, men ellers er der ikke nogen krav til hverken mærke, materialer, stand, eller lignende. Når beholderne rundt om i butikkerne er fulde, samler vi indholdet og sender det til I:CO, der sørger for at det kommer tilbage i kredsløb på den bedst mulige måde. Alt det indsamlede bliver sorteret i hånden og udvalgt til den type genbrug, der passe bedst til materialer og stand. Det sker på en af følgende måder – i prioriteret rækkefølge:

Direkte genbrug

“Direkte genbrug” kunne også bare kaldes “fortsat brug”, for det betyder bare, at dit aflagte tøj og fodtøj går videre til nogen, der vil have glæde af det. At blive ved med at bruge de ting, der allerede er produceret, er den suverænt mest bæredygtige form for genbrug. Derfor bliver alt det, der stadig kan bruges, solgt “second hand”, så det får nye ejere, der kan få glæde af det en rum tid endnu.

Af samme grund opfordrer vi også til, at du passer og plejer alt det tøj, fodtøj og udstyr, du køber hos os, så det kan holde så længe som muligt. Vi kan allesammen føle et behov for at købe  nyt udstyr en gang imellem – også selvom det, vi har hjemme i skabet i princippet stadig kan bruges – og det skal der være plads til. Men ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det vigtigt, at gammelt udstyr ikke bare ligger og samler støv, eller ryger i skraldespanden – så sørg for at det gamle kommer videre, når du køber nyt! Sælg det på brugtmarkeder, loppemarkeder, giv det videre til venner eller bekendte, der vil have mere gavn af det end dig selv, aflever det i en Røde Kors-container – eller afleverer det hos os! På den måde kan vi begrænse behovet for at producere nyt, og det er den bedste måde at skåne miljøet.

“Closed loop”-genanvendelse

Nogle materialer kan indgå som råmaterialer i et produktionskredsløb, der skaber nye, tilsvarende materialer af høj kvalitet. Det er meget få “lukkede kredsløb” der er helt lukkede. Det kræver praktisk talt altid et eller andet omfang af ressourcer at nedbryde gamle materialer til en tilstand, hvorfra der kan skabes nye, så der skal i næsten alle tilfælde tilføres en eller anden form for energi og ressourcer til kredsløbet.

Mange kredsløb kan til gengæld betragtes som lukkede i den forstand, at  man bruger udtjente, kasserede materialerne til at skabe nye materialer af tilsvarende kvalitet – også selvom systemet kræver tilsætning af lidt ressourcer udefra. Denne slags “lukkede kredsløb” kræver stadig væsentlig færre ressourcer (både råmaterialer, kemikalier, vand og energi), end det gør at producere nye materialerfra bunden. Det forhindrer desuden, at de eksisterende materialer ender som affald. Følgende eksempler kan give en idé om, hvordan “closed loop”-tanken kan se ud i praksis – også i de tilfælde hvor kredsløbene ikke er helt lukkede.

Genanvendt dun

Dun er på mange måder et ret fantastisk materiale. En af duns mest imponerende egenskaber er, at det kan holde utroligt længe uden nævneværdigt “performance”-tab. De fineste dunkvalieter (f.eks. 800 fillpower) vil kunne holde op til 30 år, hvis man vasker og plejer dunene korrekt og regelmæssigt. Det er de færreste dunjakker eller soveposer, der holder så længe, da f.eks. ydermaterialer, lynlåse og syninger bliver slidt hurtigere, men netop derfor bør dun afleveres til genbrug. Dunfyldet kan ganske enkelt tages ud, vaskes og bruges igen – mere eller mindre. Der vil være nogle knækkede dun hist og her, så der skal sorteres lidt fra, og dunkvaliteten bliver ikke helt så fin som de fineste nye dun, men det er en meget simpel proces med meget lidt spild eller kvalitetstab.

Læs mere om Patagonias brug af genanvendt dun

Genanvendt uld

Uld er et andet eksempel på et naturmateriale, der i høj grad lader sig genanvende – omend i et ikke helt lukket kredsløb. Materialer i 100 % uld kan trevles op og findeles, hvorefter fibrene kan bruges til at spinde nyt uldgarn. Fjällrävens Re-Wool-kollektion er et godt eksempel på denne type genanvendt uld. Genanvendt uld kan fremstilles i meget bløde og lækre kvaliteter, men adskiller sig alligevel lidt fra ny uld. For det første bliver farverne dannet ved at sammensætte rester i forskellige farver vha. en algoritme, der sørger for at udtrykket bliver ensartet. Men da farverne essentielt er blandinger af en masse farver, vil genanvendt uld ofte have et meleret udtryk. Derudover er de optrevlede uldfibre kortere end nye uldfibre, så der bliver ofte tilsat lidt nylon, for at give materialet en fornuftig slidstyrke, og dermed forlænge det nye materiales levetid. Her er altså tale om et af de mere åbne lukkede kredsløb.

Læs mere om Fjällrävens Re-Wool-program

Genanvendt polyester

Materialer i 100 % polyester er særdeles velegnede til genanvendelse, idet polyester kan nedbrydes og genbruges. Det kan gøres enten mekanisk eller kemisk. Den enkleste og mest udbredte er mekanisk nedbrydning. Her “hakkes” materialet groft saft til små, ensartede polyesterchips, der varmes op og smeltes om til ny polyestertråd, der kan bruges til at lave nye polyestertekstiler. Styrken og elasticiteten af de genanvendte fibre vil være lidt lavere end nye polyesterfibre, så der tilsættes i nogle tilfælde en lille del nye polyesterfibre, hvis der stilles særligt høje krav til materialet.

Nogle materialer er lavet med henblik på “closed loop”-genanvendelse – f.eks. Fjällrävens Eco-Shell-membram. Både indermateriale, ydermateriale og membran er lavet i 100 % genanvendt polyester, og materialeproducenten kan lave nye materialer af de gamle, med meget lidt ressourcespild.

Læs mere om Fjällräven Eco-Shell

Genanvendt gummi

Lidt ligesom det er tilfældet med polyester, kan  gummisålerne fra dit gamle fodtøj genanvendes. Det slidte gummi laves til granulat, der kan smeltes og støbes til nyt gummi. Ligesom det er tilfældet med polyester, vil kvaliteten på genbrugsgummi være en lille smule lavere, men rigeligt høj til rigtig mange anvendelser. Et par klatresko eller bjergstøvler, der skal levere maksimalt friktion på glatte klippeoverflader, vil sjældent have såler i genbrugsgummi, men i rigtig meget fodtøj til hverdags- og fritidsbrug, vil der ikke være nogen mærkbar forskel.

Som det fremgår af ovenstående, er mange af de genbrugskredsløb, man sædvanligvis ville kalde  “closed loop”, ikke fuldstændig lukkede. Der skal som minimum tilføres energi til kredsløbet, og i mange tilfælde også en vis portion nye materialer, hvis man vil undgå kvalitetstab. Derfor er direkte genbrug stadig at foretrække, så længe det overhovedet lader sig gøre. Men de “lukkede” genbrugskredsløb giver en langt, langt bedre udnyttelse af de materialer, der allerede er fremstillet, og begrænser affaldsmængde og ressourceforbrug drastisk, så det er helt klart fremtiden. Der forskes også intenst i at udvikle flere og bedre teknikker til “closed loop”-genbrug, så vi kan genanvende flere og flere materialer med mindre og mindre spild og få lukket kredsløbene mere og mere.

Læs mere om I:COs “closed loop”-genanvendelse

“Open loop”-genanvendelse

Mange blandingsmaterialer lader sig ikke sådan nedbryde i sine grundbestanddele, og kan derfor ikke indgå i lukkede genbrugskredsløb. De materialer, der ikke egner sig til ”closed loop”-genanvendelse, bliver i stedet genbrugt i  ”open loop”-kredsløb. Et “åbent genbrugskredsløb” går grundlæggende ud på, at de gamle materialer bliver brugt til en anden opgave, man i stedet ville skulle bruge nye materialer til. F.eks. bliver tekstilrester, der ikke kan laves til nye materialer, omdannet til isoleringsmaterialer, der bruges i bl.a. bilindustrien. Lidt på samme måde som gamle aviser, tekstilrester og andre ubestemmeligheder har været brugt som isolering i bygninger i århundreder.

“Open loop”-kredsløb kan være det bedste genbrugsalternativ for  materialer, der ikke kan genbruges på anden vis, og er en klassisk “snusfornuftig” måde at undgå unødigt ressourcespild.

Forbrænding

Der vil være en vis mængde materialer, der ikke kan genbruges på en af ovenstående måder. Disse materialer ryger på forbrændingsanlæg, hvor de i det mindste bliver omdannet til energi. Forbrænding er mere eller mindre en selvfølge i Danmark, hvor vi har rimeligt gode og effektive forbrændingsanlæg. Mange andre steder  ender affald i imidlertid i affaldsdeponering, og det er en rigtig dårlig løsning for de mange syntetiske materialer, der stort set ikke nedbrydes naturligt.

Om I:CO

I:CO står for I:collect. Projektet blev grundlagt i 2009, og ambitionen var at give forbrugere en simpel, effektiv og pålidelig mulighed for at genanvende gammelt tøj og fodtøj. Til dato har I:CO indsamlet mere end 90.000 tons gammelt føj og fodtøj. I 2017 blev der indsamlet 61 millioner enheder – i alt 22.000 tons. I:CO opererer i mere end 60 lande. De har hovedkontor i Tyskland, og desuden fillialer i Storbritannien, Frankrig, USA, Japan og Kina. I:CO har adgang til den nyeste teknologi og forskning på genbrugsområdet, så de kan sørge for at genanvendelsen foregår bedst muligt.

Pt. bliver omkring 60 % af de indsamlede produkter sendt til direkte genbrug som ”second hand”-varer. Omkring 35 % bliver til nye materialer (heraf en lille del i ”closed-loop”-genanvendelse), mens kun 5 % af det indsamlede ender på forbrændingsanlæg.

Læs mere om I:CO på deres hjemmeside