Vi er stolte af at have en masse entusiastiske, erfarne og kompetente friluftsfolk ansat ude i butikkerne. En af dem er Amalie, der ud over at arbejde deltid i vores Fjällräven Brand Store i København er grundlægger og ejer af et rejsebureau i Ecuador, Summit Stoke, som hun driver sammen med sin ecuadorianske mand. Amalie ved med andre ord en ting eller to om bjergbestigning i Ecuador! I det følgende giver Amalie en grundig introduktion til det lille land på Sydamerikas vestkyst, der rummer næsten uendelige muligheder for klatring, bjergbestigning og vandring.

Bjergbestigning og alpinklatring på Ækvator 

 Tekst og billeder: Amalie Kragmann, stifter og medejer af Summit Stoke

Forestil dig et land med paradisiske stillehavsstrande, tårnhøje bjergtinder over 6.000 meters højde, gigantiske gletsjere, ildspyende vulkaner, frodige dale, enorme vandfald, uberørt regnskov samt isolerede stillehavsøer med verdens mest unikke fauna. Det lyder måske som noget fra et eventyr, men den er altså god nok: Velkommen til Ecuador – landet af de mange verdener.  

Selvom mulighederne i Ecuador er endeløse, skal det i dag handle om min absolutte favoritaktivitet; bjergbestigning. For mig er denne sport nøglen til det vildeste univers langt væk fra masseturisme og så meget tættere på vores sande selv. Særligt i Andesbjergene – uanset om det er Ecuador, Peru eller Bolivia – har jeg altid mærket en særlig forbindelse mellem os mennesker og det store kosmos. I modsætning til Alperne finder man ikke store menneskemængder, kabelbaner eller larmende helikoptere her. Det er ægte vildt, ægte fedt og ægte eventyr, hvor det ikke er ualmindeligt at opleve alpine toppe ganske alene. Her er det blot dig og naturen – én og den samme. Det er her jeg føler mig mest rig, stærk og ydmyg på samme tid – en sjælden kombination af menneskelige følelser. Det er her ægte eventyr stadig findes! 

The Avenue of Volcanoes 

Selvom Ecuador ikke lige umiddelbart er det land de fleste kommer i tanke om, når de drømmer sig væk mod is, sne og højere luftlag, er landet med sine 47 forskellige vulkaner, hvoraf 6 af dem er gletsjerklædte, ideelt til bjergbestigning – og endda på alle niveauer! Der klatres altid i alpin stil i Ecuador, hvilket vil sige at der ikke er fikset reb på nogle af vulkanerne eller ruterne. At kunne navigere gletsjere er derfor den mest essentielle færdighed på disse ækvatoriale kanter, hvor gletsjerlandskaberne gerne ændrer sig fra dag til dag, dels grundet solens stærke stråler og dels grundet meteorologiske indvirkninger fra de mange forskellige klimazoner i det forholdsvist lille land. Netop derfor bestiges alle de høje gletsjerbjerge om natten, da sneen og isen er mest kompakt på dette tidspunkt. Så snart solens stærke stråler begynder at ramme gletsjerne, bliver terrænet langt mere ustabilt, og faren for stenfald samt laviner intensiveres. Man kan derfor ikke bruge for lang tid på bjergene ad gangen. Når man ikke toppen omkring solopgang, bør man vende om af sikkerhedsmæssige årsager.  

Omend der altid klatres alpint, er bjergbestigning i Ecuador dog et ganske tilgængeligt anliggende, i modsætning til øvrige Andesbjerge, uden for landets grænser. Man kan køre hele vejen hen til foden af de fleste gletsjerklædte vulkaner i landet og i nogle tilfælde, såsom Cayambe og Cotopaxi, kan man endda køre en lille strækning op ad selve bjerget. Det er derfor ikke nødvendigt at trekke i flere dage for at nå til bestigningernes startpunkter. Og derved kan man nå en del flere toppe over 5.000 meters højde (gerne 3-4!) på 14 dage end man ellers ville kunne mange andre steder! Det gør også destinationen ideel til gletsjertræning, idet en køretur og et kort hike vil kunne føre dig til de mest spektakulære, gletsjerklædte ’legepladser’. Og dermed også ideelt for nybegyndere. 

Bjergbestigning for nybegyndere 

I Ecuador er det ganske muligt at tage sine første skridt over 5.500 meters højde med steigeisen på fødderne og isøkse i hånden. Så længe man er i god form kan man både akklimatisere og lære alt hvad man har brug for, for at kunne bestige et begyndervenligt bjerg såsom Cotopaxi eller Cayambe på omtrent 2 ugers tid. Kombiner dette med 2 gletsjerskoler, klippeklatring, teoretisk undervisning, yoga og åndedragsteknik, samt 4 skønne vulkantoppe, så har du faktisk vores gruppeekspedition for begyndere hos Summit Stoke. En tur du er meget velkommen til at læse mere om lige her: https://summitstoke.com/our-experiences/beginner-experience/  

’Media Montaña’ eller ’Alta Montaña’? 

I Ecuador skelner man mellem ’Media Montaña’ og ’Alta Montaña’ – altså ’mellemhøje bjerge’ og ’høje bjerge’. Skillelinjen ligger omkring de 5.000 meters højde. De høje bjerge har typisk gletsjer, men 2 af dem har gennem de sidste mange hundrede år mistet deres gletsjer. Det drejer sig om vulkanerne Tungurahua og Iliniza Norte, der derfor er de mindst tekniske af de høje bjerge i Ecuador. Har man aldrig prøvet bjergbestigning før og ønsker at give sig i kast med det i Ecuador, vil jeg anbefale at starte med at bestige 2-3 mellem-høje vulkaner for at akklimatisere samt få en fornemmelse af ens krops reaktion på højderne.  

Herefter er Iliniza Norte en rigtig god forberedelse inden de gletsjerklædte giganter. Iliniza Norte er 5.126 meter høj, men ikke nogen teknisk bestigning. Det er mest af alt et hike, hvor de sidste par timer mod toppen er scrambling på klippe. Har det sneet meget (hvilket er usædvanligt) kan man dog komme ud for at skulle bruge steigeisen. I dette tilfælde vil bestigningen være semi-teknisk. Typisk er Iliniza Norte dog et yderst begyndervenligt bjerg og perfekt som sidste led i akklimatiseringsprocessen, grundet vulkanens højde og tætte placering på de fleste andre høje bjerge i landet. Fra toppen har man den vildeste udsigt udover The Avenue of Volcanoes og specielt det tekniske, gletsjerklædte tvillingebjerg Iliniza Sur lige overfor, samt den rygende Cotopaxi ikke langt derfra.  

Cayambe og Cotopaxi 

De store, oplagte, alpine mål for begyndere i Ecuador vil herefter enten være Cayambe via den klassiske rute, Cotopaxi – eller begge to! Disse to vulkaner er begge semi-tekniske og indebærer brug af isøkse, crampons, hjelm, klatresele og reb. Det er dog ikke svære bestigninger, idet bestigningerne typisk ikke indebærer andet end gletsjervandring på semi-stejlt gletsjerterræn (30-50°), hvilket vil sige at det ikke er nødvendigt at gøre brug af isøksen til andet end balance og støtte, samt eventuelt ‘self arrest’, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er dog vigtigt at man er komfortabel med både steigeisen og udførelse af ‘self arrest’, hvorfor nybegyndere bør tage et par gletsjerskole undervisningslektioner før de forsøger sig med gletsjerklædte toppe. Du kan læse mere om bestigningen af Cotopaxi her

Læs Amalies guide til Cotopaxi 

Har man mod på det og er blevet hurtigt komfortabel med og dygtig til at bruge steigeisen og isøkse bør man ikke snyde sig selv Ecuador’s højeste bjerg og faktisk jordklodens højeste punkt. Et bjerg med en helt speciel plads i mit hjerte og som klart fortjener sit eget lille afsnit. 

Chimborazo – verdens højeste punkt 

Chimborazo er en massiv, gletsjerdækket stratovulkan der er så helt enorm, at man slet ikke forstår det før man selv oplever det. Vulkanen er beliggende i den sydlige del af Ecuador i et fladt, ørkenlignende landskab, hvilket får de 126 km i omkreds, 48 km i diameter og 6.270 meters højde til at stå ud som værende endnu mere ekstremt end hvad det allerede er. En køretur på omkring 4 timer sydpå fra Ecuadors hovedstad Quito tager dig til indgangen til naturreservatet ’Reserva de Produccion Faunistica Chimborazo’, hvor vulkanen befinder sig. Herfra er det en lille ekstra times tids kørsel op til Hermanos Carrel-refugiet i 4.800 meters højde. Grundet jordklodens elliptiske form, der buler mest ud ved ækvator, er toppen af Chimborazo faktisk klodens højeste punkt og dermed det tætteste man kan komme på solen uden at være astronaut! Målt på denne måde slår Chimborazo Mount Everest med mere end 2 km på trods af at Mount Everest naturligvis er verdens højeste bjerg målt fra havniveau. Dette gør bestigningen vildt speciel. At opleve solopgangen så tæt man overhovedet kan komme på den, er et syn man ikke sådan glemmer.  

Lav succesrate 

Bestigningen tager 2 dage hvis man allerede er akklimatiseret og har besteget mindst ét af de høje bjerge omkring 5.700 meters højde. Succesraten blot for at nå den første af de to toppe på Chimborazo (Cumbre Veintimilla 6.234 m.) er dog meget lav med en generel konsensus på omkring 50% chance, grundet bjergets nådesløse struktur. Bjerget er stejlt hele vejen med ramper på op til 60 graders vinkler uden nogen form for plateauer, hvor man kan stoppe op undervejs. Hertil er gletsjeren fuld af gemte sprækker og der er ofte høj lavinefare. Mange går døde efter at have krydset de 6.000 meter, både grundet højden og intensiteten som denne bestigning kræver. Fra Carell-refugiet tager det gerne 8-9 timer at nå den første top, Veintimilla. Herfra er der blot få højdemeter længere til den højeste top ’Cumbre Whymper’, men idet man er nødt til at gå en længere strækning nedad bakke før man kan klatre op mod den højeste top, tager dette gerne en time yderligere. Mange giver derfor op ved Veintimilla – også grundet tidspres, hvis man allerede har brugt rigtig mange timer på at nå hertil. Blandet med de uforudsigelige forhold er dette grunden til den lave succesrate.  

High Camp 

I stedet for at starte fra refugiet, vil jeg klart anbefale at gøre brug af High Camp på bjerget, da dette højner succesraten markant. I stedet for at starte i 4.800 meters højde, starter man fra 5.350 meters højde. Det kræver blot at man enten tilkøber faciliteterne, som er rummelige teltdomer på et lille plateau et stykke før gletsjeren starter på bjerget, eller at man selv bærer telt, mad og udstyr på et stejlt 4 timers hike opad bjerget fra parkeringspladsen foran refugiet. Herfra kan man se de vildeste solnedgange over skydækket – det er klart et af de smukkeste steder jeg nogensinde har sovet. Når man har gjort sig den tjeneste at benytte High Camp, kan man godt tillade sig at starte omkring midnat eller 01:00, hvor man bør starte allerede omkring kl. 22-23 fra refugiet. Hvis alt går som smurt kan man nå Veintimilla inden solopgang og være på toppen af Whymper kl. 06:00 til at se de første stråler stige op i horisonten. Typisk tager det dog 6-7 timer at nå Veintimilla fra High Camp og hertil skal der beregnes yderligere 1 time til Whymper og 3-5 timer for at komme ned til High Camp igen. Herfra yderligere 1-2 timer ned til parkeringspladsen. Det er derfor ultravigtigt, at man ikke bruger alt sin energi på at nå toppen for det er blot halvvejs!  

El Castillo eller Via Ferrata? 

Før man når gletsjeren skal man enten gå under klipperyggen ’El Castillo’, eller klatre over den. Før i tiden gik man altid under på trods af faren for stenfald ovenfra, da det ville kræve alt for mange kræfter at klatre henover klipperyggen for at nå gletsjeren. Der er dog for nyligt blevet installeret verdens højeste Via Ferrata henover El Castillo som gør denne lille sektion på bjerget til det eneste sted i Ecuador, hvor der er fikset metalwire og sat metaltrin op. Man behøver ikke at have et via ferrata sæt med til dette, hvis man har forstand på at bruge karabiner og slynger, eller har en guide til at hjælpe sig. Det tager blot 15-20 minutter at komme opover klippevæggen på denne måde og jeg vil klart anbefale dette, samt at rappelle nedad væggen igen på tilbagevejen, da ruten langs væggen er mindst ligeså slem som ’Grand Couloir’ ved Mont Blanc, for dem der kender til den. Og efter solopgang er det bestemt ikke et sted man bør befinde sig. Risikoen er ikke det værd, når man har denne mulighed i stedet. Efter El Castillo går der ikke længe før man når gletsjeren og herfra er det stejle gletsjervægge, der ikke flader det mindste ud før man når den første af de to toppe.  

For begyndere eller ej? 

Chimborazo er altså en virkelig hård omgang og kan i princippet godt bestiges selvom man netop har lært at bruge steigeisen og isøkse på et af de andre høje bjerge på samme tur, men det er ikke et bjerg jeg selv eller mit rejsebureau anbefaler for begyndere. Det er et stort ansvar for guides at lede folk til toppen, og har man ikke evnerne sætter man ikke blot sig selv i fare, men også guiden og eventuelle klatremakkere. Chimborazo er et bjerg man virkelig ikke skal lave fejl eller falde på, når man er på de stejle gletsjersider. Her er ingen muligheder for at sikre sig ved ankre. Man er blot bundet fast til hinanden i rebhold på 1 guide til 2 klatrere, så hvis én falder ryger alle og så er det kun self-arrest med isøksen der kan stoppe faldet. Bland dette med de mange skjulte gletsjersprækker og så forstår man bedre hvorfor hele denne bestigning er en absolut no-fall zone. Bestigningen indebærer dog ikke mix-klatring, isklatring, eller sektioner der kræver to isøkser, hvorfor den i princippet kun er semi-teknisk.  

Selv var jeg på toppen i 2023, hvilket var et meget følelsesladet øjeblik for mig, da jeg har haft et helt specielt forhold til Chimborazo siden første gang jeg så dette mægtige væsen. Energiener i Andesbjergene er komplet uforklarlige – man skal opleve det! Jeg var afsted med min mand og hans gode ven og vi var de eneste der nåede toppen den dag ud af omkring 15 klatrere. Vi var også de eneste, der startede fra High Camp, så der er altså noget om det! Men uanset, er dette en bestigning hvor man sagtens kan have den kæmpemæssige top helt for sig selv – især hvis man sørger for at lægge sin bestigning på en hverdag. En fuldstændig ubeskrivelig følelse. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, om end det er langt smukkere i virkeligheden – bare wauw!  

Teknisk Alpinisme 

Ecuador byder dog også på teknisk udfordrende bjergbestigning og er virkelig enhver alpinists drøm, da særligt de tekniske bjerge er pænt meget ’off the beaten track’. Her kan man altså virkelig få en ægte, vild naturoplevelse og ofte helt på egen hånd. Særligt 5 bjerge og ruter i landet kan anbefales til dem der er blevet bidt af en gal bjergbestiger:  

Quilindaña

Dette bjerg er ‘blot’ 4.919 m. højt, men et af de mest isolerede og tekniske bjerge i Ecuador. Meget få udbyder denne bestigning i landet, da den kræver avanceret firhjulstrækker-kørsel, trekking med muldyr, samt teltbaseret basecamp – i alt et 3 dages eventyr. Bjerget kaldes af nogle det ecuadorianske Matterhorn, selvom denne bestigning er langt mere teknisk end det ikoniske Toblerone-bjerg i Schweiz. Her er ingen gletsjer, men der bruges ofte stadig crampons grundet sne og is. Bestigningen kræver klippeklatring på adskillige stejle pitches, hvor man selv sikrer sig med reb, kiler og cams undervejs, såvel som lange rappels under nedstigningen. Landskabet er utroligt smukt med mange laguner og vilde udsigter til både Cotopaxi og Antisana. Selve bestigningen er yderst krævende og tager omtrent 12-14 timer fra basecamp til toppen og tilbage til basecamp.   

Cayambe – Arista Santa Barbara

Cayambe-vulkanen byder også på teknisk svær klatring, hvis man følger den forholdsvist nye rute ved navn Arista Santa Barbara. Denne rute er klassificeret som TD på den alpine sværhedsgrad-skala og er ikke noget at spøge med! Ruten har samme startpunkt som den alminelige rute – nemlig bjergrefugiet Ruales Oleas Berge. Herfra krydses dele af gletsjeren udenfor den normale rute, hvilke er yderst opsprækkede, indtil man når til en eksponeret klipperyg på bjergets nordside. Herfra består bestigningen af adskillige reblængder mixklatring i alpin stil, indtil man når toppen i 5.790 meters højde. Meget få følger denne rute og ikke alle guider er komfortable med den, så det kræver lidt netværk at planlægge denne bestigning. Fra refugiet til toppen og tilbage igen skal man regne med et eventyr på omtrent 16 timer. Hvis denne rute har fanget din interesse, så kan du læse mere om den her: https://gethighonaltitude.com/2017/12/21/cayambe-arista-santa-barbara/  

Iliniza Sur og Celso Suquillo

Iliniza Sur er Iliniza Nortes tekniske, og med sine 5.263 m lidt højere, modpart. Bjergene var engang én og samme men er igennem mange tusinder af år gledet fra hinanden. Iliniza Sur er gletsjerdækket og den normale rute klassificeres som AD med teknisk gletsjerklatring på ramper stejlere end 50°. Ruten er pænt eksponeret og der er typisk mange gletsjersprækker, der skal krydses undervejs. Forholdene byder dog nogle gange på ren is og i de tilfælde skal der isklatres adskillige pitches. I disse tilfælde hælder bestigningen nok over i en D+. Når forholdene er gode, er denne bestigning rigtig fed og god træning hvis man er en erfaren bjergbestiger, der ønsker at forsøge sig med noget mere teknisk. Den normale rute tager ca. 4-5 timer til toppen fra bjergrefugiet Nuevos Horizontes og ca. 3 timer ned til refugiet igen. Hvis man er hardcore og/eller har en brændende krælighed for mixklatring kan man følge den udfordrende rute Celso Zuquillo, der er klassificeret som D+. Her klatrer man østom bjerget langs klipperyggen, hvor gletsjeren ikke helt når hen. Denne rute tager ca. 6-8 timer til toppen og 3 timer nedad den almindelige rute tilbage til refugiet.  

Antisana

Dette bjerg er det næstmest isolerede gletsjerbjerg i den ecuadorianske Andeskæde. Med sin placering lige på grænsen mellem landets bjergkæde og Amazonas-regnskoven er vejret her komplet utilregneligt. Grundet dette ændrer gletsjeren på bjerget sig også dagligt, hvorfor den store udfordring på dette bjerg er at finde vejen mod toppen i en labyrint af sprækker og serac’er. Bjerget har to toppe, hvoraf den højeste er nordtoppen med 5.758 meter. Bjerget er Ecuador’s 4. højeste, men også et af de mindst besøgte grundet sværhedsgraden og uforudsigeligheden ved dette bjerg. Man kan køre til foden af bjerget med en god firhjulstrækker og sætte telt op her. Er man heldig på dagen kan man finde en rute til nordtoppen, der er ganske medgørlig omkring AD-klassificeringen, men lige så ofte ender man ud i at skulle både isklatre og rapelle flere sektioner for at finde vejen til nordtoppen. I de tilfælde vil bestigningen klassificeres omkring D+. Det er en 2-dages bestigning og tager typisk 6-8 timer fra basecamp til toppen og omtrent 3 timer ned igen. Udsigterne fra basecamp er fantastiske på klare dage, hvor man kan se den kæmpe Antisana-vulkan lige foran sit telt samt smukke Cotopaxi og Chimborazo modsat Antisana i horisonten.  

El Altar

Dette bjerg er noget af det vildeste jeg nogensinde har set. Et syn man aldrig glemmer og måske din næste alpine drøm? Bjerget er et imponerende halvmåneformet massiv med 9 sneklædte toppe, omringet af de mest azurblå laguner jeg længe har set og i et virvar af vandfald, regnbuer og utrolige skyformationer. Dette bjerg skal men se før man tror på det og er Ecuadors mest tekniske og mest isolerede bjerg med en generel klassificering omkring TD+. Den højeste af de 9 toppe er El Obispo med sine 5.319 meter og ruten hertil består af isklatring, mixklatring samt navigation over sprækker og hængende serac’er. Udsigten fra toppen kan jeg slet ikke forestille mig, men håber at opleve det en dag! En tur til El Altar bør man sætte omkring 5-7 dage af til. Selvom trekket hen til selve basecamp kun tager en dag er vejret her meget uforudsigeligt, da El Altar også grænser til Amazonas regionen i Ecuador. Man kan derfor sagtens ende med at være fanget i sit telt et par dage, før der danner sig et vejrvindue. Og hertil vælger de fleste også at bestige mindst én af de andre 9 toppe også, når nu man er kommet så langt – f.eks. Monja Grande (5.160 m.) Selve trekket ind er umådeligt smukt, men vildt strabadserende, da det på mange af strækningerne indebærer at skulle igennem knæhøjt mudder med tunge rygsække i ca. 6-7 timer før man når Campamento Italiano som er en lille, flad højderyg nær bjerget hvor man slår telte op og danner sin egen lille basecamp. Hvis man vil læse mere om El Altar har jeg skrevet et lille indlæg blot om dette bjerg lige her: https://summitstoke.com/your-next-alpine-dream-el-altar/ og ellers kan man også savle over dette vanvittige sted gennem denne video: https://www.youtube.com/watch?v=mWVbIPVp4m8  

Ens for alle de 5 ovennævnte bjerge (og ruter) er deres svære tilgængelighed. Ønsker man at forsøge sig alene, bør man være meget dygtig til at læse bjergene og finde ruten, da der ikke er meget information at hente nogle steder omkring disse bestigninger. Jeg anbefaler helt klart at tage med en guide, selvom der ikke er mange guider i Ecuador, der rent faktisk er dygtige nok til eller føler sig komfortable med at føre disse ruter – særligt på Quilindaña, Arista Santa Barbara, Celso Zuquillo og El Altar. Hvis mine beskrivelser har kunnet inspirere lidt, så skriv dog endelig til os på info@summitstoke.com da vi har godt kendskab til de rette guides og den rette logistik til disse bjerge.

Praktisk information

Oversigt over bjerge 

Til at danne et bedre overblik har jeg samlet mine mest anbefalelsesværdige ecuadorianske vulkaner i en oversigt, der rangerer dem efter højde og sværhedsgrad.  

Hvordan kommer man rundt? 

Som I kan se på ovenstående liste, er de fleste bjerge ikke langt fra hovedstaden Quito, der da også ligger i 2.800 meters højde. Man kan derfor sagtens have base i hovedstaden til mange af bestigningerne og hertil vil jeg klart anbefale smukke og hyggelige Ilatoa Lodge, der ligger i en af de rolige og sikre dale meget tæt på Quito. Stedet er familieejet og værelserne er rummelige og komfortable med skøn udsigt og mild temperatur omkring de 20-22 grader året rundt. Hvis man gerne vil bo en lille smule tættere på Iliniza bjergene, Cotopaxi, Rumiñahui, Sincholagua og Quilindaña kan jeg varmt anbefale enten Tambopaxi Lodge inde i Cotopaxi Nationalparken eller Chuquirahua Lodge, som har Ilinizas bjergene lige i baghaven.  

Sæson  

Idet Ecuador ligger lige ved ækvator er der ingen årstider som sådan i landet – blot perioder hvor det regner mere eller mindre. Man kan bestige de ecuadorianske Andesbjerge hele året rundt. De bedste måneder er dog november-februar. I disse måneder er vejret mest stabilt på de høje bjergtinder, men vejret kan til gengæld godt være ganske ustabilt med en del regnfulde dage under 4.000 meters højde. Juni-August er også fine måneder for bjergbestigning, da der er flere flotte og klare dage i disse måneder, men der er til gengæld høj risiko for meget kraftige vinde i de højere luftlag i landet.  

Hvis du er blevet hooked på ideen om de ecuadorianske Andesbjerge, så skriv endelig til mig på amalie@summitstoke.com Jeg giver altid gerne gode råd og vejledning til rejser til Ecuador, Peru og Bolivia såvel som bjergbestigning og trekking i Andesbjergene. Når jeg er i Danmark, er jeg også ofte at finde i Friluftslands Fjällräven Butik på Frederiksborggade 44 i København, hvor jeg vejleder eventyrlystne sjæle i tøj, udstyr og rejser – kig endelig forbi

Pakkeliste 

I forhold til påklædning med henblik på at bestige bjerge i Ecuador er mit bedste råd lag på lag. Dette gælder, fødder og hænder såvel som under- og overkroppen. Hav gerne tynde sportsstrømper eller merino inderst og en tykkere uldsok yderst. Brug også gerne et par tynde liner-handsker indenunder et par større, varmere og evt. vandtætte handsker – medbring også gerne et par luffer i tasken, som du ville kunne tage på herudover i tilfælde af frosne fingre.  

Brug så vidt muligt merino eller andet svedtransporterende og hurtigtørrende undertøj såvel som inderste lag på over og underkrop. Herudover anbefaler jeg et par vandafvisende softshell bukser med ekstra slidstyrke omkring underbenene samt et par ekstra lette og vandtætte overtræksbukser i tasken. På overkroppen bruger jeg altid en fleece med en skaljakke udover. Vælg gerne en GORE_TEX-skaljakke med høj slidstyrke og god åndbarhed. Hertil har jeg altid en letvægts dunjakke med mindst 800 fillpower, som er let sammenpakkelig i tasken. Dette er en ægte lifesaver til når man når højt op ad bjerget eller rammer toppen! Alle de høje bjerge er meget lig hinanden temperaturmæssigt. Chimborazo er gerne en smule koldere grundet højden – her havde jeg 3 lag på benene frem for 2 og jeg vil klart anbefale double boots til Chimborazo frem for singles.  

Teknisk udstyr (hjelm, klatresele, crampons, klatrestøvler og isøkse) kan nemt lejes i Quito. Er man nybegynder anbefaler jeg ikke at man investerer i dette udstyr før man kender sine præferencer og behov godt.

Fødder

• Yder-sokker, tyk uld eller merino – 2 par  
• Inder-sokker, tynd silke, merino eller nylon – 2 par  
• Vandrestøvler – 1 par  
• Klatrestøvler – 1 par (jeg bruger dobbeltstøvler, da jeg nemt får kolde tæer, men enkeltstøvler er også fint)  
• Gamacher/gaiters – 1 par  

Overkrop

• 2 letvægts-T-shirts i merino eller syntetisk svedtransporterende, hurtigtørrende syntetisk materiale
• (For kvinder) 2 sports-bh’er i merino eller syntetisk svedtransporterende, hurtigtørrende syntetisk materiale
• 2 par langærmede T-shirts (skiundertøj) i merino eller syntetisk svedtransporterende, hurtigtørrende syntetisk materiale
• 1 fleecetrøje
• 1 åndbar og vindtæt skaljakke, såsom GORE-TEX, med hjelmkompatibel hætte
• 1 let og sammenpakkelig dunjakke (gerne mindst 800 fillpower) 

Underkrop

• 2 par underbukser i merino eller syntetisk svedtransporterende, hurtigtørrende syntetisk materiale
• 2 par lange underbukser (skiundertøj) i merino eller syntetisk svedtransporterende, hurtigtørrende syntetisk materiale
• 1 par vandafvisende og slidstærke softshellbukser  
• 1 par åndbare, vind- og vandtætte overtræksbukser såsom GORE-TEX

Hænder

• 1 par tynde inderhandsker – gerne merino 
• 1 par varme handsker  
• 1 par store vanter til at have udover handskerne  

Hoved  

• 2 Buffs  
• 1 kasket  
• Gletsjerbriller, UV 400  
• Skibriller med UV-beskyttelse 

Sovegrej

• 1 dun- eller fibersovepose, der er komfortabel ned til -10 grader Celsius 

Tasker 

• 1 teknisk rygsæk på omkring 40 liter med godt bæresystem  

Teknisk udstyr

• 1 isøkse, ca. 70 cm (2 tekniske til tekniske bestigninger) 
• 1 par steigeisen – “12 points rigid” er fine   
• 1 par vandrestave (frivilligt)   
• 1 klatresele   
• 1 klatrehjelm
• ATC rebbremse til tekniske bestigninger 
• Screw-Lock Karabiner (gerne 4 pr. mand til Chimborazo) 
• Slynger til tekniske bestigninger (bl.a Via Ferrata Chimborazo) 
• Reb, Cams, Kiler, Isskruer og Sneanker til tekniske bestigninger hvis man tager uden guide 

Personlige ejendele

• 1 pandelampe, inklusive batterier  
• Ekstra batterier  
• Solcreme (faktor 50 eller mere)  
• 1 læbepomade  
• 1 drikkedunk (1 liter) 
• 1 termoflaske (ca. 1 liter)  
• Tandbørste og tandpasta  
• Omformer til at lade elektronik op  
• Paskopi i farve  
• USD 100 i små sedler ($5 & $10)  

Frivilligt

• Kamera + ekstra batterier 
• Bog, blyant/kuglepen, dagbog, spil (til refugiet)
• Ørepropper (til larmende hytter)  
• Favorit snacks/energibarer

Læs også Amalies guide til Cotopaxi

Læs mere om klatring og bjergbestigning her på bloggen