Efter Thomas Jacobsen i 2019 fik amputeret begge ben, blev naturen et sted, han kunne finde mening med den tilværelse, der var blevet vendt op og ned på. I starten af sommeren kastede Thomas sig ud i et friluftsprojekt, han havde planlagt gennem længere tid; han ville gennemføre vandreruten “Camønoen” på Møn, trods den begrænsning det er, at mangle det nederste af begge ben! I det følgende kan du læse om Thomas’ forberedelse til turen på Camønoen, og få gode råd, hvis du selv har en fysisk begrænsning, men drømmer om at komme ud i naturen alligevel.

Camønoen uden ben

Tekst og billeder: Thomas Jacobsen (paaturudenben.dk)

Projekt: På tur uden ben

Jeg ville udleve en drøm om at rejse i naturen flere dage, uden hjælp fra andre. Det var en test for at se, om det for det første var noget for mig, og for det andet ville jeg se om jeg rent faktisk kunne klare mig på meget simple præmisser. Jeg har være handicappet siden 2019, og jeg har haft brug for hjælp fra andre lige siden. Hjælp til at køre bil, slå græsset, pudse vinduer, male huset eller grave et hul i jorden. Ting jeg selv havde en opfattelse af, at det gør manden i huset, mig! Men det har jeg efterhånden affundet mig med, og havde opbygget et savn til at gøre noget svært og måske uoverkommeligt, selv.

Om mig

Jeg vil her kort fortælle om min fysiske situation og begrænsninger, som danner grundlaget for min beretning herunder. Jeg er dobbelt underbensamputeret, jeg er synshandicappet med en synsevne på ca. 20 % samlet på begge øjne, og sidst, men ikke mindst, er jeg diabetiker med væsentligt nedsat immunforsvar. Jeg er både protese- og kørestolsbruger, men min balance og gangdistance er meget reduceret. Derfor er jeg altid i kørestolen, når jeg færdes i naturen.

At begive sig ud på en længere tur uden ben kræver ikke bare fysisk styrke og mod, men også en hel del planlægning og overvejelser omkring tilgængelighed, rutevalg og praktiske forhold. Her vil jeg dele min oplevelse af min tur på Camønoen, hvordan jeg planlagde ruten, strukturerede mine dagsetaper, overnattede undervejs, og ikke mindst give nogle råd til andre, der står over for lignende udfordringer.

Camønoen

Du kan også læse hele Thomas’ beretning om turen på Camønoen på paaturudenben.dk

Ruteplanlægning og tilgængelighed

Når man er afhængig af kørestol, kræver det ikke blot overvejelser omkring valg af rute, det er også meget vigtigt at tage særlige hensyn til kørestolen og øvrige hjælpemidler. Jeg færdes meget i skove og langs kyster, og i den forbindelse har jeg valgt at udstyre min kørestol med en hjælpemotor (der kan afmonteres) og kraftige terrændæk. Disse tiltag gør, at jeg har meget nemmere ved at manøvrere på usikre og bløde underlag, samtidig med at det giver en mere behagelig kørsel på ujævne overflader.

Før turen brugte jeg tid på at undersøge de forskellige ruter og deres tilgængelighed. Jeg fokuserede på terrænets beskaffenhed, stigninger, underlag og adgang til toiletter og pauserum undervejs. Korttjenesten ”Camønoen (app)” med information om tilgængelige ruter, samt Google Maps, udinaturen.dk og fysisk kortmateriale var uvurderlige i denne proces. Den rute, jeg kørte, var en vandrerute på Møn, ”Camønoen”, som ikke tidligere var beskrevet for kørestolsbrugere. Mange af mine rutevalg var baseret på satellitbilleder og skøn, og det viste sig i de fleste tilfælde at være en udmærket fremgangsmåde, selv om der var steder, hvor jeg ikke kunne køre med kørestolen, eller hvor mit mod slap op.

En vigtig overvejelse var også vejret og muligheden for at få hjælp, hvis noget uforudset skulle opstå. Jeg brugte forskellige vejrtjenester, bl.a. TV2 Vejret og den norske YR app, som samlet set kunne give mig en god indikation af, hvilket vejr der ville møde mig. Jeg havde naturligvis medbragt tøj til vejrændringer og regntøj, men stærk regn og blæst, torden og lyn er ikke vejr, jeg vil fortsætte turen i. Det er ren og skær magelighed, idet udstyret sagtens kan holde til disse vejrmæssige udfordringer.

Dagsetaper og planlægning

Mine dagsetaper var nøje planlagt ud fra min egen fysiske formåen og rutens sværhedsgrad. Jeg forsøgte at holde mine daglige strækninger på en overkommelig længde, så jeg kunne nyde turen uden at blive overanstrenget. Med min elektriske hjælpemotor har jeg en samlet radius på ca. 50 km pr. opladning. Jeg valgte dog at begrænse mine daglige strækninger til mellem 30 og 40 km for at have tid og overskud til at nyde naturen og kunne stoppe op og bruge lidt tid, hvis jeg mødte noget interessant på min vej.

Pauser var en vigtig del af min planlægning, og jeg indlagde flere pauser i løbet af dagen, hvor jeg kunne få lidt at spise, drikke og hvile. Det betød også, at jeg valgte ruter, hvor der var nem adgang til steder, hvor jeg kunne sidde og hvile i fred og ro.

Forplejning og overnatning undervejs

Jeg havde ikke medbragt meget mad, men lidt forskellige frysetørrede produkter. Jeg fandt brød og frugt på min rute, hvilket fint kunne dække min morgenmad og frokost. Til mine aftensmåltider havde jeg medbragt et simpelt setup til at koge vand til kaffe og de frysetørrede måltider. Det fungerede fortrinligt med en brænder, gasflaske og en gryde. Jeg kunne nemt medbringe disse produkter, og de var nemme for mig at håndtere, trods mine fysiske udfordringer.

Når det kom til overnatning, valgte jeg steder, der kunne tilbyde den nødvendige tilgængelighed. Jeg havde inden rejsen begyndte lavet aftaler om lån af telte og sheltere, hvor jeg ud fra dialog med udlåneren havde sikret mig, at mine behov ville blive dækket. Jeg har få behov trods mit handicap. Faktisk havde jeg blot brug for strøm til at lade min kørestol og telefon mv. samt et toilet med adgang for min kørestol. Her taler jeg ikke om et decideret handicaptoilet, men blot en mulighed for at placere kørestolen foran kummen, og så klarer jeg mig derfra. Det blev fint løst med både muldtoiletter og mindre, dog brugbare, toiletter. Bad klarede jeg på campingpladser undervejs.

Sove-setup

Mit sove-setup, var ret enkelt: Sovepose, Oppusteligt liggeunderlag, tyndt undertøj, og pandelampe i tilfælde at natte-nifleri.
Sovepose er ikke den nemmeste løsning når man mangler begge underben, idet at det er svært at krabbe sig ned i soveposen. De løser jeg ved at åbne soveposen helt (hvilket er årsagen til jeg har denne specifikke sovepose (se sidst i blogindlæg)), og så sætte mig præcis der, hvor jeg vil ligge.
Herefter er det nemt nok at lyne og tilpasse sovestilling. Man beder blot til at man ikke skal op om natten.

Udover de åbenlyse setup med sovepose mv, så er jeg ret afhængig af meget lys når jeg skal se noget (qua mit synshandicap), og derfor har jeg en pandelampe med. Jeg kan ikke bruge en alm. lommelygte, da jeg skal have begge hænder fri, både når jeg kravler på knæene og skal bringe mig frem i kørestolen. Derfor har jeg valgt en meget effektiv og hårdfør pandelampe, der er nem at betjene, også når man stadig småsover.

Jeg vil sige, at jeg var heldig, da de telte, jeg overnattede i, var slået op for mig, og shelterne var godt tilgængelige. Under planlægningen stødte jeg på utrolig mange sheltere, der ikke var tilgængelige for kørestole, men som lå på fantastiske naturperler. Det kunne være fedt at kombinere disse to ting.

Gode råd til andre, der rejser i kørestol

1. Planlægning er nøglen: Sørg for at bruge den nødvendige tid på at undersøge ruter og overnatningssteder på forhånd. Gå ikke på kompromis med dine absolutte minimumskrav til tilgængelighed. Gør brug af kort og applikationer, der kan hjælpe med at finde tilgængelige ruter. Opsøg andres erfaringer, hvis der er nogen.
2. Kend dine grænser: Planlæg dagsetaper, der er realistiske for dig. Husk at tage hensyn til din formåen, og sørg for at inkludere pauser i din planlægning. Gå absolut ikke på kompromis med dit udstyr og dine hjælpemidlers formåen.
3. . Forbered dig på det uforudsete: Selvom man planlægger alt ned til mindste detalje, kan der opstå uforudsete udfordringer. Hav en backup-plan, og vær klar til at ændre ruten eller planerne, hvis det bliver nødvendigt.

4. Test udstyret før afgang: Hvis du bruger specielt udstyr som en terrængående kørestol, er det en god idé at teste det under forhold, der minder om dem, du vil møde på turen. Find ud af, om din elektronik er vandtæt i tilfælde af regn.
5. Vær åben for hjælp: Der er ingen skam i at bede om hjælp, hvis du har brug for det. Mange mennesker vil være mere end villige til at hjælpe, hvis de kan. Mit mål var at tage en tur på egen hånd, uden hjælp udefra undervejs på min rute. Men det kan ikke lade sig gøre uden at acceptere lidt hjælp fra andre. I mit tilfælde fik jeg hjælp til opsætning af telte, hentning af brænde til mine bål, og der skulle etableres strøm/forlængerledning flere steder.

Jeg håber, at min erfaring og disse råd kan være til nytte for andre, der drømmer om at komme ud i naturen, selvom de står over for lignende udfordringer. Det kræver mod og vilje, men belønningen i form af oplevelser og frihed er det hele værd. God tur!

Udsnit af udstyr brugt undervejs på rejsen

• Hjælpemotor: PAWS frontrunner, med elektrisk på spænding og terrænhjul
• Kørestol: Küschall 2,0
• Fysisk kortmateriale over Møn og Camønoen købte jeg hos Turistbureauet på Møn.
• Anker batteribank

Nedenstående er sponsorat fra Friluftsland:

• Sovepose: Y by Nordisk Tension Brick 600
• Liggeunderlag: Sea to Summit EtherLightXT Extreme Mat Reg Wide
• Hovedpude: Sea to Summit Aeros UL Pillow Reg
• Brænder: MSR PocketRocket Deluxe + Primus Power Gas 100g
• Pandelampe: Black Diamond Distance 1500 Headlamp + ekstra batteri

Se Thomas gennemgå sit sove-setup på YouTube

Følg “På tur uden ben” på Instagram

Bliv medlem af Facebookgruppen “På tur uden ben”