I januar rejste Fie Rasmussen til Marokko med en usædvanlig agenda: isklatring! Det kan virke omvandt at rejse til Afrika for at klatre is, når man er bosat på Island, men det var slet ikke så tosset, som det i første omgang lyder. I det følgende kan du læse Fies beretning om en isklatretur til Atlas-bjergene, der på mange måder var lidt af et sats, men endte med at give pote!

Isklatring i Afrika

Tekst og billeder: Fie Rasmussen

Isklatring er ikke det første man forbinder med rejser til Afrika. Men den Nordafrikanske bjergkæde Atlas har isfyldte dale, der giver en særlig magi jeg ikke har fundet andre steder.

Planlægningen og uvisheden

Vi vidste det vil være noget af et sats.

Planen var at tage fra Imlil mod Refuge de Toubkal, og have vores base hos refugiet. Vi valgte at kontakte dem inden, over Instagram, og havde løbende kontakt med dem om vejrforholdene (primært hvor meget is der var omkring dem). At kunne isklatre krævede den helt rette blanding af tørt men koldt vejr, og uden for meget sne til at ødelægge lagene i de frosne vandfald.

Man ved aldrig hvad man kan forvente, når man booker flybilletter på forhånd, derfor var planlægningen om isklatringen lavet med en solid plan B, der bestod af masser af klippeklatring i Todra Gorge.

Dagen inden vi skulle afsted med flyet, var forhåbningerne lave. Vi havde haft kontakt med Refuge de Toubkal oppe i bjergene, og de sagde det samme igen og igen: ”Der er ingen sne og is”. Min partner og jeg valgte derfor at pakke isøkserne og skruerne ud af taskerne. Samme aften, af ren tilfældighed, dukkede et billede op på en Facebook-gruppe vedrørende Toubkal. Billedet viste en fyr, der havde fundet frosne vandfald, og var ude og klatre tæt på refugiet. Billedet gav os et lille håb om isklatring, og vi ompakkede taskerne for sidste gang – tilbage med økser og skruer!

Rejsen mod Atlas

Vi ankommer i Marrakesh en sen januaraften og finder os til rette i vores riad. Morgenen efter finder vi et par taxaer ude på pladsen Jemaa el-Fnaa og hører om de forskellige priser de har. Vi fik en taxa til Imlil for 350 DKK og da vi ankommer nogle timer senere, finder vi nærmeste hotel og lægger os til. Nye regler i området kræver at alle skal have en guide ind mod bjergene, så vi begav os hurtigt ud i landsbyen for at forhøre os.

Da vi ikke havde planer om at bestige Toubkal, fik vi lov til at have en guide der kun fulgte os derind og ikke behøvede at være der 24/7. Vi gik rundt i byen og snakkede med forskellige personer og hvad de kunne tilbyde af pakker.

Vi ender med at få en pakke til 685 DKK gennem vores hotel, Hôtel Les Etoiles Du Toubkal, . Det var inklusive en guide, der følger os ind/ud, samt et muldyr til at hjælpe med at bære vores udstyr.  Vi tager afsted morgenen efter, og går skønne 12 km ind mod refugiet. På vej gennem dalen føltes det som 20+ grader og vi var i T-shirt og solbriller. De sidste par kilometer begynder tingene at ændre sig. Allerede i 2800 meters højde begyndte vi at se is op langs siderne af bjergene. Vi kunne mærke kulden brede sig, og selvom der ingen sne var, så var der is. Vi ankommer til refugiet og får 3 nætter, inklusive morgen- og aftensmad, til 1230 DKK for 2 personer.

Dalen og klatringen – opvarmningslinjer

Samme aften går vi på opdagelse omkring refugiet for at finde potentielle vandfald og ruter til de kommende dage. Lidt oppe i dalen, kun 5 minutter fra refugiet, ser vi det første is – endda i perfekt tilstand! Vi skynder os tilbage for at hente vores udstyr, og vi fik et par timers klatring ind, inden solen gik ned. Anmarchen var ubesværet og gik langs en sti. Det var primært single-pitches omtrent WI3(+) is, og vores 50 m reb var mere end fint. Stedet er let genkendeligt, da der ligger en lille hule man kan kravle op til. Der var også lette sektioner man kunne øve/gennemgå multipitch teknikker, da området på ingen måde var eksponeret, og toppen af alle vandfald kunne man gå vest og gå ned langs en sti.

Der var ikke konkrete informationer om ruterne i området. Vi spottede forskellige linjer primært ved den vestlige del af dalen. Vi prøvede så vidt muligt, ved hjælp af diverse kort over dalen, at planlægge vores ruter uden at skulle rappelle ned ad linjerne igen, da vi var meget i tvivl om isen vil være solid nok i toppen.

Dag 2 – begynder-multipitch

Vores første multipitch lå 40 minutter sydvest fra refugiet. Anmarchen var stejl med mange løse sten. Det var en perfekt begynder-multipitch, da den ikke går over WI2+. Markeret ”1” på kortet under, render linjen ud. Her endte vi med at bruge en stor sten som anker da isen hurtig tyndede ud sidste 20 meter, men vi kunne hike (dog meget eksponeret) ned igen. Isen var 4-5 pitches med en samlet stigning på 250 m.

Dag 3 – stenfald og tynd is

Dag 3 blevet brugt sydvest fra refugiet, vandfaldet lå højere oppe en gårsdagens, og det tog 1 time at scramble op til starten. Denne multipitch tog vi på 6 pitches med en samlet stigning lige under 300 m. En sværhedsgrad mellem WI2+ og 3 (primært 3). Vi endte med at bruge både pitoner og kiler til at sikre, da isen tyndede ud. Generelt var området meget præget af stenfald, med begrænset plads at sikre fra undervejspå ruten. Vi var heldige at stenene ikke ramte os i hovedet, da det både var store og små sten, der kom ned. Det var en meget dynamisk rute, hvilket gjorde at vi sjældent kunne se hinanden. Til næste gang vil jeg tage radio med, da det blev besværligt at holde kommunikationen under stenfaldene.

Vi kunne sagtens have brugt et par dage mere oppe i dalen, da der 2 timer syd fra refugiet var flere linjer, der så solide ud og lå i god skygge. Dog kaldte klippeklatring og ørkener, så vi tog afsked med Refuge de Toubkal og vendte snuden tilbage mod Imlil.

Da vi skulle tilbage, kom den aftalte guide og fulgte os ned. Samme dag ankom vi til Imlil, tog en taxa til Marrakesh og startede anden fase af turen: klippeklatring.

Til dig der drømmer om isklatring i Afrika

Jeg har et par råd til dig, der måske drømmer om isklatring i Afrika, da det er en unik mulighed der dog kræver de helt rette forhold.

1. Der er stor forskel på sne og is. Kontakter du folk fra området vil de ofte se sne og is som værende det samme, og derfor kan de give utilsigtet råd. Udforsk Facebook grupper og dyk ned i opslag, der bliver lagt op, indtil du skal afsted.
2. Hav en plan B. Vejret ændrer sig konstant, som så mange andre steder, og selvom du tager afsted i de ”rigtige” måneder, er intet garanteret.
3. Tag kommunikationsmidler med (eller øv på kommunikation gennem rebet). Dette er noget vi selv fortrød, at vi ikke havde medbragt
4. Tag det et skridt ad gangen. Vi bookede absolut ingenting inden vi tog afsted. Alt blev gjort på dag til dag-basis, hvilket gav os friheden til at skifte til plan B, hvis det blev nødvendigt.
5. Varmt om dagen, koldt om natten. Dette er det eneste sted jeg har klatret på is i T-shirt, og det er en fantastisk oplevelse. Men efterhåndensom dagen slutter bliver det bidende koldt.

Læs flere indlæg fra Fie her på bloggen

Følg Fie på Instagram