Noah Seir og Anna Munk er på et års roadtrip rundt i Europa, der blandt andet byder på masser af klatring! Noah har klatret nærmest siden han kunne gå og har været fast gæst på sportsklatreklipper hele Europa siden han var barn. I det følgende giver Noah og Anna deres tips til klatring i Bosnien-Hercegovina, der lyder som lidt af en overset perle.

Roadtrip og klatring i Bosnien-Hercegovina

Tekst og billeder: Noah Seir og Anna Munk

Intro

Bosnien-Hercegovina (BiH) kan virke som et mysterium – det gjorde det i hvert fald for os. Vi håber, at dette indlæg vil afmystificere lidt af den klatring og kultur som landet rummer!

Noget der bidrog til mystikken for os, var at søge forgæves efter den berygtede guidebog i mange af Slovenien og Kroatiens klatrebutikker. Vi konkluderede, at vi måtte tage til klatrehovedstaden i BiH, Banja Luka, og fortsætte vores søgen. Da vi spurgte i Alp-Outdoor, havde de heller ikke flere eksemplarer, men gav os et telefonnummer, som vi kunne kontakte, da denne person muligvis lå inde med nogle kopier. Et par timer efter vi henvendte os, modtog vi beskeden: “be here at 15:00 tomorrow”, med et link til stedet, uden anden kontekst. Vi fik en stærk kultenergi fra det hele, men valgte alligevel at dukke op.

Da denne mystiske person hektisk kom cyklende ved 16-tiden, viste det sig at være Igor Vukic, medforfatter til guidebogen og pioner indenfor klatring i BiH. Han skulle videre til et møde, som han kom lidt for sent til, men nåede at anbefale et par crags samt nævne, at et par klatrere ville samles i den her “kanjon”, for at bolte og rense et par ruter.

Da vi ikke vidste noget om klatringen, tænkte vi, at det ville være en god indgang at møde nogle lokale. Vi rullede derover dagen efter, og ankom til en mini-camp på en græsplæne, ved siden af to forfaldne betonhuse.

Denne Kanjon blev indgangen til den første klatring, vi oplevede i BiH. Ved første øjekast fra parkeringspladsen, ligner det ikke et område med klipper eller klatring. Approachen fører en gennem skoven og omkring 15 minutter senere åbenbarer en enorm dal sig under ens fødder. Vi brugte nogle dage på at rense ruter, for derefter at udforske den imponerende mængde klatring der er!

Tijesno Kanjon

I den majestætiske dal, har du både sport og multipitch! Det er et sted med uendeligt meget potentiale, som allerede rummer et utal af smukke linjer, der gør Kanjon Tijesno værd at besøge. Klippen er af kalksten og har sin helt egen unikke stil, med alt fra lange og tekniske til korte og powerful ruter.

Det meste er boltet inden for de seneste par år, nemlig af deltagere på den årlige “Drill&Chill”-festival. Hertil følger der fordele og ulemper. Fordelene er at alle bolte og ankre er helt friske, og klippen ikke har et spor af polering. Dog kan der stadig være en del løse sten (husk hjelm!) og approachen kan være meget svær at finde rundt i. Her kan man spørge lokale om hjælp.

Tijenso (multipitch)

Der er 45 multipitch-ruter, der går op til 210 meter og spænder fra sjette og helt op til ottende grad. Heraf følger vores første honorable mention:

Caries canines, 175m, 6b+

Starten på den her rute var, for os, at finde den! Da man parkerer på toppen af dalen, skal man nemlig abseile for at komme ned til bunden af ruterne. Hvis man vil til Oker Heart, hvor denne rute befinder sig, skal man ned via en abseil piste, der er et eventyr at finde og følge.

Ruten er virkelig jævn, med de 6 pitches fordelt på 6a til 6b+. Kvaliteten af klippen er lækker, og ruten føles super eksponeret når man kommer deropad. Vi nåede lige op ad sidste pitch til en lyserød himmel, inden det blev mørkt, og kunne se frem til en lidt kaotisk scramble gennem den mørke skov. Det lykkedes os dog at finde tilbage til vores bil!

Tijesno (sport)

Udover multipitch er der adskillige sport-crags. Mange er nye og derfor ikke inkluderet i 2017 guidebogen. Vi var så heldige at få up-to-date topoer af de lokale klatrere, og de ruter vi anbefaler vil man kunne finde i 2023-edition guidebogen, som kommer her til oktober!

Klatrer man om sommeren, vil klatringen blive tilgængelig omkring 14-tiden på de fleste crags. Vi nød særligt Krilo og Krilo-extension crags’ne, hvorfra vi kan anbefale:

• Wer ist Tobi Oida, 27m, 6c+Denne rute var meget delikat. På et gråt face, finder du små crimps og knopper, som kan trækkes i og balanceres på. Man klatrer teknisk op til et slab-slutstykke, med nogle lidt noieren bevægelser. Du kan med fordel have et godt headgame inden du går på. 10/10.
• 5 Sterne Boazn, 30m, 7a+En atletisk, vulkanagtig begyndelse fører dig videre op på små pockets, der lægger op til finurlige, gennemtænkte bevægelser. Man kan holde i mere, end man tror, men kan man holde pumpet? Og kan man holde hovedet koldt? Det er det, der gør ruten særligt interessant.

Kameni Most

Hvis du er omkring Banja Luka og Kanjon Tijesno, er det også oplagt at tage til Kameni Most (“Stenbro” på Bosnisk), som ligger 20 minutter derfra. Generelt er vanlife meget nemt i Bosnien, da der er mange gratis steder at holde og ikke er nogen regler imod det. Dette sted var ingen undtagelse. Vi kunne parkere ved siden af en flod, hvor vi badede om morgenen, og var i 15 minutters gåafstand til crag’et.

Blandt bløde bakker, finder man stenbroen, hvor man kan klatre efter kl 13:30, når solen synker ned bag klippen. Der er især en masse sjettegradsruter samt en god bunke syvende grad. Klippen er varierende i de forskellige sektorer, selvom crag’et ikke er alt for stort. Dem vi nød mest var de lange ruter på sektor B, hvor den dominerende stil er teknisk delikat i en blanding af korte rids, små crimps og endda enkelte slopere!

Vi kan især anbefale:

• Za Cekic, 35m, 6b+En absolut fornøjelse af en rute. Man tror næsten ikke, at den ikke er tænkt af en rutebygger. Første del er lidt slabbet, hvor sidste del går op i et smooth rids og slutter af med powerful bevægelser. Smuk og jævn hele vejen igennem.
• Vjeverica, 28m, 6c+Vi satte slynger på denne rute flere gange, blot for nydelsens skyld. Følelsen af flow og halvdynamiske bevægelser var fænomenal. En power endurance-rute, der mindede om noget, man kunne finde til en konkurrencekval, hvor greb, bevægelser og stil går op i en højere enhed.

Blagaj

Efter tre uger omkring Banja Luka, kørte vi længere sydpå mod Blagaj (tæt på Mostar). Her ville vi deltage i den tredje edition af den årlige klatre- og highline festival. Vi blev mødt af en masse funky vans, telte og i det hele taget en meget laid back energi omkring den lille flod ved Eko-Centeret, hvor man også er i gåafstand til al klatringen i canyonen.

Šube (sport)

Det første crag vi besøgte, var Šube, med en approach på ca. 30 minutter. For at komme dertil går man mellem klipperne, forbi små søer med frøer og under plateauer med bjerggeder. Dette er et morgen-crag, som først rammes af solen ved 14:30-tiden. Væggen ligger som et enormt overhæng med en hule forenden. Der er et par sjettegradsruter, som er virkelig jævne. En anbefaling blandt disse er:

• Flight of the Raven, 40 m, 6a+/6bDenne rute er ideel at varme op på. Egentlig er det en multipitch med 4 pitches, men vi valgte at klatre første halvdel som sport. Graden er en smule “stiv” mener nogle, men ikke desto mindre er klatringen lækker og nydelsesfuld.

De umiddelbart mest imponerende linjer er dem på midten af væggen i midt/slut syvendegradsspektret. Ruterne er 30-40 meter lange, let overhængende og løber på bløde, åbenlyse tufaer, hvorimellem der er enkelte “nøgne” stykker på væggen, som er lærred for nogle smukke, tekniske sekvenser. Til højre for vores “main wall” er en hule med nogle sværere ruter, blandt andet den særligt iøjnefaldende “Ihsan”; en overhængende 8a, der i sandhed er en af crag’ets “king lines”. Vi kan give et tip, hvis man vil give sig i kast med den første pitch: medbring kneepads eller jeans, der kan modstå den ene kneebar efter den anden!

Rebro (sport)

Et andet af områdets mest ikoniske crags er Rebro. Klatringen her er mere vertikal og teknisk. Det var ikke det sted, vi brugte mest tid, men blot at være der, var en kæmpe oplevelse! Klippen er kompakt og ligger på toppen af canyonen. Den står tyndt og gråt, som en hajfinne, der skærer sig vinkelret op af græsset. Der er også en fantastisk smuk, lille bjerghytte, som man kan overnatte gratis og respektfuldt i, eller som man bare kan søge læ under, hvis vejret bliver dårligt.

Den ene side er sydvestvendt, og solen rammer væggen kl 11. Derfor nåede vi denne gang kun at klatre på den anden side, hvor skyggen så falder på ved 11-tiden.

Herfra kan vi anbefale:

• 7 bolts of Sarajevo og Dodo, begge ca. 20m, begge 6b+

Som navnet på den ene rute antyder, er ruterne ikke super lange, men de er virkelig fine i sin kvalitet. Stilen er meget mild, det er altså ikke her man slider sin hud op. Meget behagelig klatring.

Landminer

Vi vil kort kommentere på situationen omkring landminer. Inden vi kørte ind i landet, var vi en smule bekymrede, men denne frygt forsvandt hurtigt! Kun 2.2% af landet er påvirket af landminer, og vi fandt ud af, at disse områder hovedsageligt er omkring Sarajevo. Vi har ikke tænkt over det under hele vores ophold – altså heller ikke ved nogle af de crags vi nævner. For de steder som er påvirket, vil det fremgå med skiltning. Desuden er guidebogen informativ omkring det.

Til slut

Vi kan virkelig anbefale at tage til klatrefestivalerne i BiH, og for os har det været en helt utrolig tid, hvor vi har mødt nogle seje klatrere fra hele verden. Det er også en oplagt måde at rejse til landet og få en introduktion til nogle af de største klatresteder, hvis man ikke er sikker på, hvor man skal starte. Vores indtryk er, at klatre- og highline festivaler er meget mere end klatring og highline. Det er en samling af en masse mennesker, der deler en passion og skaber et fællesskab omkring et område.

Vi har generelt oplevet nogle nysgerrige, hjælpsomme og meget imødekommende lokale. Blandt andet er vi blevet budt på hjemmelavet rakia og bosnisk kaffe i familiekøkkenet. Den samme hjælpsomhed gælder i klatremiljøet, hvor de fleste lader til at kende hinanden. Vi lærte hurtigt områdernes klatrekultur at kende, og det bidrog bestemt til, at vi følte os hjemme i landet efter kort tid!

Da vi kørte ind i Bosnien-Hercegovina, vidste vi absolut ingenting. Det har været en særlig følelse at få lov at opleve et naturområde, der er uudtømmeligt i sit potentiale, men stadig aldeles vildt og næsten uberørt.

Hvis man vil vide mere om klatring i Bosnien, kan vi varmt anbefale at læse om Balkan Colours (forfatterne til guidebogen).