Monica Häckert Raavig er paraklatrer, og den til dato eneste dansker, der har stået på podiet i en klatre-World Cup. Udover indendørs konkurrenceklatring, er Monica og hendes mand også hyppige gæster i Alperne, hvor det de seneste mange somre har stået på en god cocktail af bjergbestigning, via ferrata, vandring og klippeklatring. I det følgende kan du læse om Monicas første lange multipitch-rute; Alpendurst i Saas-Grund.

Multipitch i Saas-Grund

I sommeren 2022 var jeg på min første længere multipitch. Det er en oplevelse jeg for altid vil huske og tænke tilbage på som noget helt enestående. Jeg vil derfor gerne dele den, så flere kan prøve kræfter med flerrebslængder på klippe i skønne omgivelser i Schweiz.

Mit navn er Monica Raavig og jeg klatrer for det meste indendørs. Efter at have taget multipitch kursus og klatret på Amager Nordvæg, fik min mand og jeg den idé at finde en længere multipitch rute under vores planlagte ferie i Schweiz, efter jeg havde deltaget i World Cup’en i Innsbruck.

Vi har de sidste 8 års tid stort set brugt hver eneste sommer i Alperne. Oftest står den på vandring, bjergbestigning, klatring og via-ferratta. Dog havde jeg aldrig før prøvet en multipitch-rute på klippe.

Efter længere tids online research, fandt jeg en rute i nærheden af Saas-Grund, og da vi alligevel havde gjort os tanker om noget bjergbestigning i Saastal, besluttede vi at sommeren skulle bruges her.

Saastal, Saas Fee og Saas Grund

Saastal og specielt Saas Fee kan ses lidt som lillesøsteren til Zermatt, som ligger i nabodalen. Men modsat Zermatt er Saas-området til at betale og langt mindre turist-crowded. Den er ikke helt så udviklet med fine spise -og overnatningsmuligheder, men dalen er omgivet af fantastisk natur, der indgyder til spændende oplevelser.

Samtidig giver disse dale perfekt adgang til bl.a. Allalinhorn og Weissmies, to toppe på over 4.000 højdemeter, for dem der vil lave bjergbestigning eller stå på ski piste. Allalinhorn har jeg selv besteget som min første top over 4.000 højdemeter, og den kan klart anbefales, hvis man vil give sig i kast med bjergbestigning.

Dalen inviterer også til smuk vandring. På Tour de Monte Rosa bruger man flere dage i dalen, og hvis man er til nemmere, familievenlige dagsture, kan den inddæmmede Stausee Mattmark anbefales.

Vandreruten Haute Route, som vi tidligere har gået, kommer forbi St Niklaus, der ligger ca. 22 km fra Saas-Grund med bus. Endnu en perle i alperne, som byder på smukke stier igennem bjergpas og dale, endda skal man krydse en gletscher.

Der er endvidere både via-ferratta og klippeklatring tæt ved, kun et par stop med en lift. Det var her vi skulle hen en sommerdag i juni.

Klatredagen

Vi stod tidligt op for at tage en af de første lifte fra Saas-Grund til Kreutzboden. Fra liften er der en kort vandretur på lidt over en times tid og ca. 500 højdemeter, før man står ved foden af Jegihorn i 2900 meters højde. På sydsiden af bjerget finder man en håndfuld boltede multipitchruter, graderet fra 4. til 6. grad. Da jeg er paraklatrer med begrænset rækkevidde og begrænset udendørs erfaring, havde vi valgt den nemmeste, og mest populære rute; Alpendurst.

Ruten er på 14 reblængder, ca. 350 meter, den er velboltet med kort mellem boltene, og standpladserne er gode. Den er nem at finde vej på, da der aldrig er langt til næste bolt. Den er blot graderet 4c, men hvad man ikke får i udfordrende klatring, får man i fantastiske udsigter. Starten af ruten er relativt nem at finde, man skal bare kigge hvor alle de andre klatrere er gået hen.

Kom i god tid

Jeg havde læst forinden, at der til tider kan være lang kø til ruten. Sørg for at komme tidligt, eller vær forberedt på at eventuelt klatre en af naboruterne i stedet. Da vi var der, var vi dog “kun” 5 reblag på ruten, og ingen reblag på nogen af de omkringliggende ruter. Det betød, at vi kunne tage det i vores eget tempo, uden at skulle stresse over kø foran eller bagved os.

Min mand førte alle pitches. Nogle af reblængderne var relativt korte, så vi sprang enkelte standpladser over. Jeg klatrede som andenmand og samlede udstyr sammen. Vi medbragte 14 quickdraws, hvilket var lidt for få til nogle af de lange pitches, men da klatringen var nem, gik det fint at springe enkelte bolte over. Ideelt skal der nok bruges 16-18 stk. Specielt hvis man, som os, springer nogle standpladser over.

Når jeg klatrer på klippe, går jeg ofte en grad eller mere ned i niveau ift. når jeg klatrer på plastik, og det samme var tilfældet her. Klatringen var egentlig overskuelig, men jeg blev alligevel udfordret af at være i gang i flere timer, i solen på en sydvendt klippe. Ca. halvvejs oppe fandt vi en god hylde nær ved ruten, og spiste vores medbragte frokost, med udsigt over 10+ bjerge, der stak over 4000 meter.

Frokost i det høje

Frokosten blev brat afbrudt af ”ROOOOCK!” oppefra. En større sten kom tumlende ned, heldigvis ikke i nærheden af os. Ruten er ellers så velfrekventeret, at de fleste løse sten er faldet ned, men vi fik en god påmindelse om hvorfor hjelmen altid skal med i bjergene.

Snart stod vi ved korset på toppen af Jegihorn i 3206 meters højde, og kunne nu rigtigt give os tid til at nyde udsigterne. Til venstre for os havde vi Lagginhorn og Weissmies, foran os, på tværs af dalen kunne, vi se Michabelgruppen fra Strahlhorn i syd til Nadelhorn i nord og mod nord kunne vi se Berneralperne. Et fantastisk skue til at runde en god klatredag af med.

Løb for liftet

Vi følte vi kunne blive siddende på toppen hele eftermiddagen og aftenen, men vi havde en lift vi skulle nå. Alternativet havde været en ganske lang gåtur. Turen ned fra toppen er simpel, men stejl. Det er ikke let at holde farten gennem løst grus og nedadgående scrambling, så tiden løb lidt fra os, og vi endte med at måtte løbe det sidste stykke ned til Kreuzboden. Alle drømme om kage og øl i den nærliggende bjerghytte blev droppet, da vi kun nåede frem fem minutter før liftens lukketid.

På vej ned i liften tænkte jeg tilbage på ruten. Det er en rute alle kan give sig i kast med, uden særligt meget erfaring eller højt klatreniveau. Man skal selvfølgelig have styr på sikkerheden, eventuelt via et multipitchkursus, men så får man altså også en belønning i fantastisk flotte udsigter, og muligheden for at presse sig selv klatremæssigt på en anden måde end man er vant til, ved at skulle klatre 350 højdemeter. Om man er nybegynder, der vil prøve multipitch første gang, eller har mere erfaring og vil have en let dag i bjergene, så er Alpendurst helt perfekt – og hey!, den kan klatres med kun én arm!

Hvis der efterfølgende er behov for en hviledag, kan det anbefales at tage op til Saas-Fee med en håndfuld gulerødder, og hygge sig med murmeldyr.