I august satte Emilie fra Friluftsland København sig på et fly til Istanbul – uden returbillet. I stedet havde hun tænkt sig at bruge tre uger på at bevæge sig tilbage mod Danmark over Balkan, med bus, tog, båd og til fods, og tage tingene som de kom. I det følgende kan du læse om Emilies tur og få nogle gode tips og anbefalinger, hvis du selv går og pønser på et “slow travel”-eventyr.

3 uger solo i Balkan

Tekst og billeder: Emilie Jørgensen, Friluftsland København

Tilbage i foråret tog jeg valget om, at sommeren i år skulle stå på rejse og oplevelse. Derfor købte jeg en envejsbillet til Istanbul. Så var planen ligesom lagt, jeg skulle afsted – uden et mål, men med 3 uger til at se noget af det sydøstlige Europa, som jeg hidtil ikke har været i.

Jeg valgte at tage af sted uden at have en plan i det hele taget. Jeg havde hjemmefra bestilt tre overnatninger i Istanbul, og sammen med flybilletten, var det alt, jeg havde forberedt til turen. Jeg havde dog et ønske om at komme ud i naturen, og derfor var Albanien også på listen over steder, jeg gerne ville forbi. Derfra handlede det egentlig bare om at finde en mulig vej, samt få en masse oplevelser på ruten fra Istanbul til Albanien. Det var også vigtigt for mig at rejse uden fly tilbage, både for miljøets skyld, men også fordi ”slow travel” – det at rejse langs landjorden med de lokale, giver sjove oplevelser og et dybere kendskab til folket og livet i det land, man rejser i.

Det blev til et helt fantastisk eventyr, hvor jeg mødte en masse skønne mennesker og fik en masse oplevelser med hjem.

Hvorfor “slow travel”?

Denne rejse udsprang af et ønske om at gå på opdagelse i nye lande og kulturer. Dette harmonerer for mig enormt godt med slow travel. Slow travel er et koncept, som handler om at sætte tingene ned i gear, komme lidt ud fra turistfælderne og ikke mindst opleve lokallivet.

Ligeledes er det vigtigt ikke at haste sig igennem en ferie, hvor man skal opleve alt på den tid, man nu er afsted. Jeg gjorde det, at jeg udvalgte mig 2-3 ting, som jeg gerne ville opleve og satte god tid af til disse – så jeg havde tid til spontane oplevelser. Derfor var den overordnede plan for min tur; Istanbul, et smut forbi det nordlige Grækenland og vandring i Albanien. Med tre uger, var der tid nok til at komme omkring det hele, med mulighed for at forlænge det ene sted, alt efter stemning og behov. Jeg gjorde det samme i Istanbul, hvor jeg havde 3 dage, men kun havde planlagt at se Hagia Sofia og Basilica-Cisternen. Dermed var der tid til at opleve byen, og jeg fik gået mange ture og set en bred vifte af kvarterer. Et af mine yndlingssteder ente med at være byens park, hvor jeg tilbragte en del timer med at slappe af og hilse på de lokale, som er meget åbne – og endnu mere, når man kun er en enkelt halvforvirret turist.

Med tog, færge og bus

Da jeg havde nydt et par dage i Istanbul, skulle turen gå videre. Oprindeligt var planen egentlig en vandrerute gennem Thrakien i det nordlige Grækenland. Jeg havde dog haft svært ved at finde nogen særlig information omkring denne rute og humøret var ikke lige til at kæmpe med at finde vej langs en sti uden skilte og oplysninger. Så da tilfældighederne passede sammen, kunne jeg tage forbi min søster, der befinder sig som guide på den nordgræske ø Limnos i stedet. Så manglede jeg kun at finde vej fra Istanbul til Limnos. Efter lidt research blev jeg overrasket over, hvor mange busser der kører mellem alle de steder man skal hen. Derfor sprang jeg på en bus til Alexandroupoli, og håbede på, at hvis jeg stod på havnen kl. 8 , ville jeg kunne købe en billet til en færge, som kunne tage mig til Limnos – hvilket heldigvis var tilfældet. I rigtig slow travel-stil var jeg på Limnos i 4 dage, da jeg måtte vente på at færgen til Thessaloniki gik. Men på en skøn ø med lækker mad og flotte strande, var det ikke noget dårligt.

Vandring i Albaniens alper

Fra Grækenland gik turen videre til Albanien, som stod højt på listen over steder, jeg skulle forbi. Her blev jeg i første omgang overrasket, da jeg blev ved med at søge på togbilletter til Albanien uden held. Det viste sig så, at der overhovedet ikke er et togsystem i Albanien, og at hvis man vil dertil er det med bus eller færge. Men igen; busruterne er mange, de lokale meget hjælpsomme, og jeg kom nemt fra Thessaloniki til Shkrodër i det nordlige Albanien. Shkrodër er udgangspunktet for at komme op til Valbona i bjergene; en tur som i sig selv er enormt smuk med tre timers sejlads ad Koman-floden. I Valbona og ”nabobyen” Theth er der enormt mange gode og velplejede vandrestier. Området er perfekt til vandring på alle niveauer, om end det er lidt krævende i form af mange højdemeter. Men med bjergtagende udsigter, friske vandløb, skove og engområder, er det helt klart et område jeg vil anbefale til alle vandreentusiaster. En klassisk rute er over et bjergpas mellem Valbona og Theth, som jeg gik i selskab med mange andre – deriblandt to andre danske kvinder, som jeg fulgtes med en god del ned ad bjerget. Jeg havde 5 dage, selvom den anbefaling. man finder mange steder, kun er på 3-4 dage, da man ikke behøver mere for at klare sig over passet. Valget om at have en ekstra dag, gav mig dog mulighed for at gå på mere på opdagelse i området, som har så meget at byde på.

Alene på rejse

Den sidste del af turen gik til det Nordlige Makedonien fra Albanien med natbus, hvilket bød på en af de sjoveste oplevelser på hele turen. For her endte jeg tilfældigvis med to danske gutter, som bød på underholdning det meste af turen og gjorde det lidt mere trygt at klare en rejsekontrol kl. 12 om natten. Alt i alt er dette min oplevelse under hele rejsen: Jeg har mødt en masse mennesker, lokale og rejsende, som har delt ud af sig selv og deres oplevelser, hvilket har givet tryghed, nye bekendtskaber og en masse underholdning. Så selvom jeg har rejst alene (kvinde), har jeg ikke haft en eneste ubehagelig oplevelse, men kun mødt hjælpsomhed fra alle. Jeg har taget imod en masse opfordringer og ideer til steder, man bør besøge. En sådan anbefaling blev i Makedonien til en dagstur til Matka Canyon, som ligger bare 40 minutter med bus fra hovedstaden Skopje. Et skønt naturområde med mulighed for vandring, kajak og bådture, der som en spontan beslutning blev et højdepunkt på turen.

Godt at huske

Turen i sig selv har været helt formidabel. Det at sætte farten ned på turen, har været det helt rigtige. Jeg har ikke set det hele, men jeg kommer også hjem med følelsen af, at det er bedre at ville tilbage et sted end at være overmættet af oplevelser.

Jeg havde valgt ikke at planlægge noget inden jeg tog afsted, hvilket betød at jeg brugte en del tid på planlægning undervejs. Det fungerede fint for mig og gav mig frihed til selv nogenlunde at bestemme, hvornår jeg ville rejse videre. Vil man slappe mere af undervejs, vil jeg anbefale, at man undersøger ruter hjemmefra.

Slutteligt vil jeg stærkt anbefale, at man tager ud og rejser alene. Jeg oplever tit fordomme omkring det at rejse alene, men jeg har aldrig oplevet nogle af dem. Alle steder man rejser hen er folk enormt varme og åbne. Det er selvfølgelig ikke alle steder, man har lyst til at gå alene om natten – men tager man lidt forholdsregler, kommer man langt.

Jeg er i hvert fald kommet hjem med en masse gode minder og historier, har fået set overdådig natur og besøgt nogle skønne byer.