Daniel Rosenfryd er taget på et usædvanligt eventyr: I starten af februar drog han afsted på et tre måneders blaffereventyr, hvor han vil forsøge at komme så langt nordpå i Norge som muligt. Med sig har Daniel en rygsæk med telt, sovepose og udstyr til at overnatte ude i den barske norske vinter, en masse gåpåmod og en omtrentlig idé om hvilken rute han gerne vil følge op gennem Norge. I det følgende kan du læse mere om Daniel og hans mildest talt atypiske projekt.

En solorejse ud over den arktiske cirkel

Tekst og billeder: Daniel Rosenfryd

Den 3. februar 2024 drager jeg afsted mod det kolde nordlige Norge med en rygsæk, sovepose og et telt – med et formål; at se hvor langt nordpå man kan rejse kun ved hjælp af hitchhiking og andres hjælp. En tur der forventes at tage 90 dage, hvor jeg forventer at blive overrasket, udfordret og komme hjem med et udvidet perspektiv på mig selv, naturen og mennesker som jeg er stødt på undervejs.

Til mit held har jeg fået lov til at komme med en bus som kører til Sälen i Sverige, så ved dens ankomst d. 4 februar kl. 17, tager jeg første skridt mod et eventyrsrigt kapitel i mit liv. Første mål er at krydse grænsen mellem Sverige og Norge, hvorefter jeg vil forsøge at sætte kurs mod Lillehammer, som ligger længere inde i landet. Derfra håber jeg på at krydse videre over mod vest og over til Galdhøpiggen.

Det nordlige Norge er især kendt for deres Aurora Borealis, et fantastisk fænomen som befinder sig over 100 kilometer oppe i atmosfæren og lyser stærkest over den arktiske cirkel. Hvis man ser på solens cyklus i 2024 er vi på vej ind i et maximum i 20 år. Hvilket giver endnu en grund til at bevæge sig nordpå hurtigt, inden nætterne bliver for lyse til at opleve de dansende farver på himlen. Så hvis alt går vel, regner jeg med at krydse over den arktiske cirkel i marts måned.

Da mit primære transportmiddel er at blaffe, kan nye muligheder opstå og andre kan blive begrænset. Dog er der højdepunkter, kendte lokationer og nationalparker som f.eks Hardangervidda, Galdhøpiggen, Trollheimen, Skageflå, Saltfjellet-Svartisen, Lofoten, Stetind, Senja og flere andre som vil være delmål undervejs. Den norske øgruppe, Svalbard, beliggende i ishavet har altid været en større drøm om at besøge, og hvis muligt vil det være endestationen på rejsen. Det er dog med større besvær at besøge og se de frosne øer, med et telt og uden snescooter – men man har vel lov til at drømme 🙂

Undervejs dokumenterer jeg min rejse samt fotograferer Norges vidunderlige snedækkede landskaber. Min interesse for at fotografere og dokumentere med et kamera, har tændt en gnist og skabt en passion i mig som er en selvfølge, at det skal udleves. Udover optager jeg mine samtaler og laver mini-interviews med mennesker på min vej. Det vil være et sideprojekt igennem de næste par år, hvor ‘verdens-viden’ fra alle typer mennesker rundt på kloden vil give et større blik på hvordan vi mennesker opfatter det 21. århundrede som det er. Min historie skal være med til at inspirere andre til at turde tage springet, forlade komfortzonen og forfølge sine drømme I en verden med krig, korruption og mistillid er det vigtigt at vise, at vi stadig kan samarbejde og stole på vores medmennesker. Dette gælder også på en rejse i fremmede lande med forskellige kulturer. Eventyret skal også være med til at give andre lysten til at mærke udendørslivet, udfordre sig selv og føle sig fri, dette gælder både i et telt i baghaven, en weekendtur i shelter eller at bestige et bjerg i Nepal.

Hvem er Daniel Rosenfryd?

Jeg vil beskrive mig selv som en person med mange hatte, et rejseglad hjerte og nysgerrigt sind. Opvokset i en provinsby uden for Aarhus i et vegetarisk bofællesskab, med en
støttende kernefamilie bag mine idéer. I 2020 afsluttede jeg en STX og startede på de berømte sabbatsår, men som årene gik med arbejde og venner havde jeg en længsel efter
at prøve noget nyt og anderledes.

I året 2022, 21 år gammel, solgte jeg min bil, opsagde lejligheden, sagde farvel til mor, far, søster og venner og det kendte, trygge liv, som jeg er opvokset i. Det var tid til at udleve min eventyrlyst, der altid har været dybt i mig. Afsted var det, med en stor grøn taske på ryggen, mit gode humør og et nysgerrigt sind. En envejsbillet til Cancun i Mexico, endte ud i over 10 måneders solo-backpacking i Central- og Sydamerika. Rejsen udviklede sig hurtigt fra den mere traditionelle “sabbatårs-backpacking” til tanker om “hvor primitivt kan man leve?” samt “man sætter kun sine egne begrænsninger”. Derfra stod den på teltovernatning i det fri, mad over stormkøkken og flere tusinde kilometer hitchhiking med de lokale i forskellige former for transportmidler. Rejsen gennem lande som Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Colombia, Peru, Bolivia, Chile og Argentina gav mere rejseerfaring end jeg selv havde turde forestille mig. Det gav en robusthed til at improvisere, finde fjerne afkroge uden turisme og en masse erfaring i bjergene, jungler og barsk natur.

Med inspiration fra naturen og hundredvis af forskellige mennesker, samt en passion for at indfange alle oplevelserne med et kamera, vendte jeg hjem til Danmark med endnu større begejstring og lyst til at gribe hele verden an og gå selvstændig som rejsefotograf, historiefortæller og idémager. Nu står jeg endnu en gang med hovedet rettet mod et nyt eventyr og en udfordring uden
lige, en tur som kommer til at byde på ekstremt vejr, hvor temperaturen falder til under – 20 grader, samt en dagligdag i naturen og teltet i mit eget selskab.

Idéens fødsel

Den første tanke om Norges kolde vinter og flotte fjelde startede i et helt andet klima på den anden side af jorden, nemlig i en lille jungleby. Planen var at krydse grænsen fra Colombia til Peru via nok verdens mest kendte flod, Amazonfloden. En 3-dags tur i hængekøje på en lille transportbåd, som befinder sig et sted langt væk fra at være ‘connected’ til det civile samfund giver plads til eftertanke og idéernes verden. Med en passion for at fotografere samtidig med at rejse, fik jeg en vision om at blive selvstændig og dele verdens smukke og forunderlige natur med andre. Derfra blev tanken om at tage andre med på de krævende eventyr skabt, og det stod klart at første tur være i nabolandet, Norge – og selvfølgelig om vinteren. Efter at have rejse i Patagonien om vinteren, har jeg en længsel for at komme ud i de isolerede og stille bjerge, og kunne dokumentere stemningen med mit kamera. Alt dette byder Norge især på, og jeg glæder mig til at se hvad Nordens Patagonien kan byde på.

Nu. næsten et år efter hængekøjen i Amazonas, samt en masse research og forberedelse, står jeg med tasken pakket på ryggen og kameraet ved min side. Klar til at udforske i sneen og bjergene, som jeg længes efter. Mit projekt skal være en påmindelse til mig selv og alle som følger med, om at vi som mennesker er i stand til mere end vi tror, og det, der holder os tilbage, ofte er vores egne bekymringer og andres meninger. Især i de nordiske lande står vi i mulighedernes verden, da vi alle har ret til en uddannelse, et godt job, mad på bordet og tag over hovedet – alt sammen en selvfølge for os, men noget som for nogen er en kamp i dagligdagen. Derfor håber jeg projektet er kan hjælpe mig selv og andre til at værdsætte de små ting i livet og gribe en eventuelt mulighed som vi måske ikke havde set før.

Derfor har jeg nu taget en unik chance og så må jeg se hvor det ender 🙂 Så grib chancen i livet og livet vil gribe dig.

Jeg håber at skabe en mini-dokumentar, som opfølgning på hele min rejse. Jeg har været så heldig at få Friluftsland med på løjerne. De er eksperter i det udstyr, der skal til hvis man skal overnatte i det fri om vinteren og kunne bære det hele på ryggen – og har hjulpet mig med udstyret og støttet op om idéen. Du kan følge med undervejs på min Instagram-profil, samt på Friluftslands Instagram-profil og her på bloggen, hvor jeg vil komme med opdateringer undervejs.

Følg Daniels rejse på Instagram

Se hvor Daniel er på hans GPS-tracker