Heidi fra Friluftsland København tog i april mod Camino del Norte. Denne rute, som er et alternativ til den mere trafikerede Camino Francés, byder på smukke landskaber, flere højdemeter og færre pilgrimme. I det følgende kan du læse om Heidis oplevelser, samt få gode tips og anbefalinger, hvis du selv drømmer om at vandre en camino.

Camino del Norte – En camino med højdemeter og smuk natur

Tekst og billeder: Heidi Holm Jensen, Friluftsland København

Camino del Norte er en pilgrimsrute, der følger Spaniens nordkyst og er kendt som den smukkeste. Med sin begyndelse i byen Irún og med sin afslutning i Santiago de Compostela, tilbyder denne rute en unik og mindre trafikeret alternativ til den populære Camino del Francés. Ruten er kendt for sine udfordrende stier i Baskerlandet, de smukke strande i Cantabrien og de historiske byer i Galicien. På vejen oplever man betagende kystlinjer, frodige skove og charmerende landsbyer, der tilsammen skaber en uforglemmelig rejse.

I dette blogindlæg vil jeg dele mine personlige oplevelser fra min vandring på Camino del Norte og give dig praktiske tips og overvejelser, som du kan have med i dine overvejelser, når du planlægger din egen vandring.

Godt at vide om Camino del Norte

Camino del Norte er en cirka 825 km pilgrimsrute, der officielt er inddelt i 34 etaper. Ruten tager typisk mellem 30-40 dage at gennemføre, afhængigt af dit tempo. Terrænet er varieret og har en blanding af kyststier, skovområder, byer og bakkede landskaber. Grundet det varierede terræn og flere højdemeter er ruten mere udfordrende end Camino del Francés.

Læs mere på denne hjemmeside

Naturen og terrænet

Camino del Norte har som beskrevet et mere varieret terræn ved kysten, og  samtidig byder ruten på bakker og dale, når man går ind over landet. Det gør også at det kan være en god ide at træne lidt op inden afgang, men det er bestemt ikke teknisk svært og de fleste kan være med – med lidt optræning.

Ruten tager dig gennem fire forskellige regioner: Baskerlandet, Cantabrien, Asturien og Galicien. Hver region byder på sin egen unikke skønhed og landskaber.

I Baskerlandet vil du opleve kystlinjer med stejle klipper, grønne bakker og tætte skove. Dette område er kendt for sine udfordrende stier, der kan være både stejle og krævende. Når du bevæger dig ind i Cantabrien, ændrer landskabet sig til blidere bakker og smukke sandstrande. De frodige skove og floder giver mulighed for en pause for højdemeterne, men terrænet er dog stadig varieret.

Men i Asturien bliver naturen igen mere varieret, med bjergrige områder og frodige dale, der tilbyder nogle af de mest spektakulære udsigter på hele ruten. Når du nærmer dig Galicien, bliver landskabet mere blidt, men stadig bakket. Her går ruten gennem grønne enge, tætte skovområder og historiske byer.

Selvom ruten er fyldt med alsidigt natur, har ruten også en del asfalt, som er knapt så charmerende. Fordi ruten går langs kysten, er der flere steder mulighed for at dyppe tæerne i vandet, og hvis man har lyst kan man surfe flere steder langs kysten.

Hvornår på året?

I teorien kan Camino del Norte vandres det meste af året, men der er fordele og ulemper ved de forskellige tidspunkter.

I foråret og efteråret er temperaturerne lidt lavere og der vil være færre mennesker på ruten. Man kan dog risikere meget ustadigt vejr med regn og tåge, og nogle af herbergerne har ikke åbent. Om sommeren er næsten alle herberg åbne, men der er også mange flere mennesker, hvilket gør at der kan være fuldt optaget nogle steder. Samtidig kan vejret være meget varmt.

Husk at ligegyldigt hvornår på året du gerne vil vandre ruten, kan vejret være uforudsigeligt, særligt fordi det er langs kysten. Det er vigtigt at medbringe passende tøj til både varme og kølige, fugtige forhold. I april måned havde vi både omkring de 30 grader nogle dage, men vi havde også nogle dage omkring frysepunktet om natten.

Overnatning og forplejning

Langs ruten er der overnatningsmuligheder. Det mest almindelige valg er herberger (albergues), som er designet til pilgrimme. Der findes både kommunale og private herberg, hvor de kommunale ofte er mere simple. Hvis du gerne vil overnatte på herbergerne langs caminoen, skal du kunne fremvise dit pilgrimspas, men dette vender jeg tilbage til. Herbergerne tilbyder ofte sovesale med køjesenge, badefaciliteter og køkken eller pilgrimsmenu. En pilgrims menu er en 2-3 retters menu som herberget tilbyder, kvaliteten er varierende, men portionerne er store og mætter godt.

Åbningstider og booking

Det er vigtigt at være opmærksom på at åbningstiderne for herbergerne kan variere afhængigt af sæson. Mange herberger lukker i vintermånederne og åbner igen til foråret eller sommeren. Det kan derfor være en god ide at undersøge om de er åbne. Jeg undersøgte det ved at bruge appen Buen Camino, hvor man nemt kunne se om herbergerne havde åbent.

Det er ofte først til mølle og man kan risikere at komme frem og der ikke er plads. Så man må gå videre til det næste sted. Har man ikke ro i maven til det eller vandrer man ruten i højsæsonen, kan man også forsøge at ringe til herberget og reservere en plads.

Det er altid en god ide altid at have kontanter med sig på herbergerne, da det er de færreste steder at de tager imod kortbetaling.

Pilgrimspas

Pilgrimspasset, også kaldet la credenciál, er et pas som du skal have stempler i undervejs for at kunne bevise at du er pilgrim. Stemplerne får man ofte på herbergerne undervejs, men det er også muligt at få stempler ved kirker, barer og turistkontorer. Du kan anskaffe dig passet hjemmefra eller i startbyen Irun.

Passet er vigtigt for at kunne sove på herbergerne, da du skal kunne bevise for dem at du er pilgrim. Derudover skal det også bruges i Santiago de Compostela, hvis du ønsker et certifikat, også kaldet la compostela, beviset på at du har gået ruten. 

Find ruten

Noget af det nemme ved caminoen er, at du kan gå uden kort eller app, og bare følge skiltene. Skiltene er ofte gule pile eller kilometersten, og er ofte ikke til at tage fejl af. Tager man alligevel fejl og har gået en forkert vej, går der ikke lang tid før en lokal prøver at fange din opmærksomhed, og hjælper dig i den rigtige retning igen.

I de store byer, som eksempelvis Bilbao, San Sebastian og Santander, kan det være vanskeligt at finde vejen. Brug gerne en app eller spørg de lokale om hjælp.

Min pakkeliste

Udstyr

• Rygsæk
• Regnslag til rygsækken
• Drybags (til at pakke mine ting i rygsækken)
• Vandrestave
• Let dun sovepose
• Pandelampe (en der kan lyse med rødt lys, så man ikke generer nogen om aften på herberget)
• Drikkeflaske
• Lille foldekop og ske
• Multitool
• Førstehjælpskit
• Solbriller
• Ørepropper (nogle mennesker snorker vildt højt på caminoen)
• Lille sykit til små reparationer

Toilettasken

• Sæbe som kan bruges til krop og tøjvask
• Solcreme
• Tandbørste
• Tandpasta
• Håndsprit
• Hurtig tørrende håndklæde

Beklædning

• 2 t-shirts i merinould
• 1 langærmet trøje i merinould
• 1 par shorts
• 1 par vandrebukser
• 3 par vandresokker i merinould
• 2 par underbukser i merinould
• 2 Bh’er i merinould
• 1 sæt langt uldundertøj i merinould
• 1 fleece
• 1 fiberjakke
• 1 buff i merinould
• 1 kasket
• Skaljakke og skalbukser (alternativt en poncho)
• Vandresko
• Sandaler

Dokumenter og tilbehør

• Lille guidebog om caminoen
• Pilgrimspas
• Pung og kontanter
• Lille bæltetaske
• Oplader
• Høretelefoner
• Gorillapod (et lille stativ til telefonen til at tage billeder)
• Telefon med app eller kort på (Buen Camino) 

Min oplevelse på Camino del Norte

Den første dag på Camino del Norte viste sig at være både svær og varm. Da jeg begyndte vandringen fra Irún, blev jeg hurtigt mødt af stejle stier og en brændende sol, men udsigterne var fantastiske. Temperaturen steg hurtigt, og varmen gjorde særligt den første dag udfordrende. Efter den første dag blev mine ellers selvsikre tanker til tvivl og overvejelser om, hvorvidt denne rute var noget for mig.

En særlig frygt nagede mig: frygten for ensomhed. Da jeg stødte på tre ældre amerikanske kvinder undervejs, blev de meget overraskede over, at jeg vandrede alene. De udtrykte bekymring for min sikkerhed og gjorde mig virkelig opmærksom på mine egne usikkerheder. Var jeg virkelig klar til denne rejse?

Heldigvis viste det sig hurtigt, at min frygt for ensomhed var uden grund. Langs ruten er der altid mulighed for at møde andre pilgrimsrejsende, og det stod pludselig klart for mig, at når man vandrer alene, åbner man sig ofte mere for nye møder og bekendtskaber. På trods af den indledende tvivl blev jeg hurtigt en del af det pulserende fællesskab, der gør Camino del Norte til en helt særlig oplevelse.

Nye venner

Ret hurtigt på turen begyndte jeg at møde andre solo-vandrere, og de blev hurtigt mine venner. Vi blev en slags “Camino-familie”, hvor der altid var plads til både at være sammen og trække sig tilbage, hvis man havde brug for det.

Vi fandt hurtigt ud af, hvordan vi kunne give hinanden den nødvendige plads: nogle havde brug for en pause, mens andre fortsatte med høj energi. Uanset hvor udfordrende situationerne blev, fandt vi sammen løsninger og lærte, at vi ikke stod alene. Vores forskelligheder og behov blev ikke en hindring, men snarere en styrke.

Vores lille gruppe ændrede sig konstant – til tider blev den større, når nye møder og bekendtskaber blev tilføjet, og til tider mindre, når folk gik deres egen vej. Jeg åbnede mig op på en måde, jeg ikke havde gjort før, og havde dybe samtaler med mennesker, jeg egentlig ikke havde kendt særlig længe.

Noget af det vigtigste, jeg lærte på Camino del Norte, var at slippe mine forventninger og i stedet lade tingene ske, som de opstod. I starten havde jeg mange forestillinger om, hvordan turen ville være, men jeg fandt hurtigt ud af, at det bedste var at være til stede i nuet. At nyde naturen, lade mig overraske af de skiftende landskaber og værdsætte de mennesker, jeg mødte på min vej, og så kom eventyrene helt af sig selv.

Santiago de Compostela og videre ud til Finisterre

Efter 31 dage på Caminoen træder jeg sammen med min camino-familie ind i Santiago de Compostela, det en grå og let regnfuld formiddag. Det opleves som en blanding af triumf og eftertænksomhed, en underlig følelse af afslutning og længsel efter at gå endnu flere kilometer. Vi har nået vores mål, men det er, som om vi stadig ikke er klar til at sige farvel. I Santiago møder vi andre vandrere, vi har delt denne rejse med, og vi falder hurtigt i snak. Aftenen tilbringes med gamle bekendte, hvor vi genoplever minder og deler historier fra de mange kilometer, vi har vandret sammen og hver for sig.

En lille gruppe af os beslutter at fortsætte eventyret til Finisterre, kendt som verdens ende. De sidste tre dage på vejen dertil er fyldt med en særlig rus, betagende natur og dybe samtaler. Det er tydeligt, at denne rejse har gjort indtryk på os alle, og tanken om at den snart slutter, er svær at acceptere.

Da vi endelig når Finisterre og vandrer videre ud til fyret, står vi foran kilometer 0-stenen. Her rammer det os endeligt: eventyret er slut. Vi tilbringer aftenen ved fyret, ser solnedgangen og deler vores personlige oplevelser. Vi snakker om, hvad turen har betydet for os og hvad vi vil tage med hjem.

Det har jeg lært af Camino del Norte

Caminoen har givet mig dyb indsigt i mine egne styrker og svagheder. Jeg har lært, at det at bede om hjælp ikke er en fiasko, men en erkendelse af, at vi alle har brug for andre. Det har også mindet mig om, at jeg skal finde min egen vej – ikke bare på Caminoen, men også hjemme. På trods af vores forskellige måder at navigere på og vores forskellige baggrunde, fandt vi alle sammen vejen til det samme sted.

Dette var et lille udpluk fra min tur på Camino del Norte. Jeg håber, at mine oplevelser og indsigter kan være til inspiration for din egen vandring. At tage på denne rejse har lært mig, at eventyret bestemt ikke er slut, selvom man når sit mål. Hver dag byder på nye udfordringer og oplevelser. Jeg ønsker dig en god tur, og tak for at læse med.