Cornelia fra Friluftsland København var i marts måned på Mallorca for at vandre. I det følgende kan du læse om hendes tur, og få en masse tips og gode råd, hvis du selv overvejer at tage på vandretur på ferieøen, der byder på mere eventyr end man lige skulle tro.

GR221 – Ruta de Pedra en Sec

Tekst og billeder: Cornelia van Vliet, Friluftsland København

Mens det går stejlt opad på den stenede bjergside, hvor den eneste vejviser er den næste synlige stenbunke, som tidligere forbipasserende har stablet og lagt sten til, kan jeg ikke lade være med at tænke, at ”de tørre stens rute” er et utrolig passende navn til denne vandrerute. Her er tørt, og her er i den grad stenet. Mon der venter mig en god udsigt på toppen? 

Introduktion

I midten af marts drog jeg afsted til den spanske ø Mallorca, og selvom mange måske forbinder denne destination med strand, palmer og paraplypyntede drinks, har øen faktisk en hel del rå natur at byde på. Langs øens nordlige rygrad finder man nemlig Serra de Tramuntana – en bjergkæde med flere tinder på næsten 1500 meter, og en lang række smukke udsigter over havet. Nå ja, og så skinner solen ca. 300 dage om året på Mallorca, og det kan de fleste af os vist godt trænge til efter en regnfuld vinter i Danmark! 

Yours truly.

Godt at vide om GR221

Ruten har mange kaldenavne; Ruta de Pedra en Sec, Dry Stone Route eller De Tørre Stens Rute, men lad os holde os til GR221. Dette er en ca. 150 km lang vandrerute, som snor sig igennem bjergkæden Serra de Tramuntana, og lægger vejen forbi mange små og større byer undervejs. Dette resulterer i en fornøjelig afveksling mellem rå og stenede bjergsider, store terrasser med olivenlunde, farverige appelsinplantager og et livligt byliv, hvor der altid lader til at være turister på besøg. Ruten kan nemt tilpasses efter behov, hvis man ønsker at tage en kortere version, da flere af byerne har gode busforbindelser tilbage til Palma. Alt dette kan man finde mere information om i guidebogen Trekking in Mallorca (https://www.cicerone.co.uk/trekking-in-mallorca), som jeg havde med mig. Denne indeholder en detaljeret rutebeskrivelse og mange brugbare praktiske informationer om indkøbs- og overnatningsmuligheder.  

GR221 fra Port d’Andratx til Port de Pollenca.

Vandreruten inddeles typisk i 10 dagsetaper på mellem 9 og 20 km, hvor der efter hver dag er mulighed for at overnatte på refugier, hoteller eller sågar et gammelt munkekloster. Den kan dog vandres på færre dage, hvis man ønsker at gøre det hurtigere. Det meste af ruten er velmarkeret med skilte, vejvisere og små stendynger stablet af vandrere, mens nogle få sektioner er mindre godt markerede. Her er det en god idé at have et kort med ruten, eksempelvis downloadet på sin telefon i app’en Komoot. 

Transport

Flyvetiden fra København til Palma de Mallorca er blot 3 timer, og herfra kræver det kun en kort bustur ind til centrum af Palma, et busskift og endnu en kort bustur til Port d’Andratx, hvor ruten starter – i hvert fald hvis man ønsker at gå ruten fra sydvest mod nordøst. Ruten kan gås i begge retninger, men de fleste vandrekort beskriver ruten med retning fra Port d’Andratx mod Port de Pollenca.  

Årstid

GR221 kan vandres i store dele af året grundet de lune Middelhavstemperaturer, men det mest ideelle tidspunkt til vandring er i foråret fra marts til maj, eller i efteråret fra omkring september. Her får man de mest behagelige temperaturer, som typisk varierer mellem 15 og 25°C. I sommermånederne kan der blive meget varmt, mens man i vintermånederne kan risikere lidt sne i de højest liggende områder.   

Terræn

GR221 er en udfordrende rute, men er ikke videre teknisk krævende. Nogle dagsetaper byder på op til 1000 højdemeter og stejle op- og nedstigninger, som en god grundform gør det nemmere at tackle, men selv den mindre erfarne vandrer kan være med, hvis man følger sit eget tempo. Naturen veksler mellem stenede bjergstier, gamle muldyrspor, lange stentrapper og trampestier gennem store olivenlunde. Når man passerer byerne, finder man flere strækninger med asfalteret vej, men selv her kan elevationen være stejl. 

Fra den nordvestlige pynt af Mallorca har man udsigt til øen Sa Dragonera, som angiveligt har sit navn efter øens udseende, der fra bestemte vinkler ligner ryggen af en drage.  

Overnatning og forplejning

I de fleste byer, som GR221 passerer igennem, er der caféer, restauranter og små eller større dagligvarebutikker. Det gør det til en let sag at have sin egen mad med til turen, da man ikke behøver at bære på mere end til en dag eller to. Man kan også let tilrettelægge sin vandring, så man kan spise et dagligt måltid på en restaurant.

Der findes gode overnatningsmuligheder langs vandreruten, blandt andet en række refugier, som drives af Consell de Mallorca. Her er prisen fast på 14€ pr. person pr. nat, og derudover kan man tilkøbe aftensmad og morgenmad. I de større byer kan man finde hotelovernatning, og i Lluc kan man få sig en helt særlig oplevelse ved at overnatte på et gammelt munkekloster. Det er en god idé at booke disse overnatninger på forhånd, da der kan være et begrænset antal pladser. Den del kan jeg dog ikke fortælle meget mere om, da jeg –som altid – havde medbragt mit eget firestjernede hotel i form af mit telt. Den manglende stjerne skyldes manglende badefaciliteter.

Teltning på Mallorca er som udgangspunkt ikke tilladt, men tolereres så længe det gøres på en diskret måde, hvor der udvises respekt for naturen og ikke efterlades spor. Derfor vælger en del vandrere at medbringe deres eget telt og campere langs GR221. Personligt valgte jeg at splitte dagsetaperne over, så jeg overnattede et sted midt på etapen, og altså et godt stykke væk fra både den forrige og den næste by. Her møder man stort set ingen andre i løbet af aftenens sidste eller morgenens første timer, så man kan campere uden at forstyrre andre eller selv blive forstyrret. Det er til gengæld her, man kan være heldig at møde andre søde vandrere, der – ligesom en selv – også camperer i telt. 

 I skovområderne finder man mange cirkulære mosbevoksede områder omkranset af sten. Disse kaldes ”sitges”, og det var her man brændte og producerede trækul frem til 1920’erne. I dag bruges de som landemærker i guidebøgerne, og er populære blandt teltcampister, da de er nogenlunde plane og jorden er blød og velegnet til teltpløkker.  

Godt at vide

300 dages solskin om året har sin pris, og det er tørke. Undervejs er der ikke særlig mange muligheder for at fylde vanddunken op, da mange af de naturlige vandkilder allerede vil tørre ud tidligt på året, så udnyt chancen for at fylde vand i flasken når du er i en by. Dette gør sig især gældende på den mest vestlige del af ruten, mens mulighederne bliver bedre jo længere du bevæger dig østpå. Medbring derfor et par store flasker, og spar ikke på vægten når det kommer til at have nok vand med – især hvis du camperer i telt og bruger en del af vandet til din madlavning!  

Mit forslag til en pakkeliste

Udpluk fra turen

Utålmodighed leder til glemsomhed

Når jeg vender næsen mod en ny vandredestination, kan jeg godt blive lidt utålmodig på vej derhen. Det kribler i kroppen efter at komme ud i naturen og få grus og sten under støvlerne, og når man ankommer i en stor, hektisk by som Palma, kan det ikke gå hurtigt nok med at komme væk derfra igen. Derfor glemte jeg alt om første punkt på dagsordenen: at købe en gasdåse til turen ved ankomsten i Palma. Først da jeg sad i bussen på landevejen midt mellem Palma og Port d’Andratx, som er startpunktet for GR221, tænkte jeg ”shit, jeg har jo ikke købt gas”. Heldigvis kunne jeg nå at stå af bussen i Andratx, som ifølge Google Maps havde et par dagligvareforretninger, og efter at vise et billede af en gasdåse til udelukkende spansktalende medarbejdere i tre forskellige butikker, lykkedes det mig at finde en gasdåse i den fjerde. Med denne i tasken var jeg officielt klar til afgang, men først skulle jeg lige fylde energidepoterne med pizza ved den fine havn i Port d’Andratx. 

Når man vandrer strækningen mellem Sant Elm og Ses Fontanelles, slår stien på et tidspunkt et sving mod højre, og pludselig står man foran denne helt fantastiske udsigt til Mallorcas nordlige kyst, med Serra de Tramuntana bjergkæden i kontrast til havet.  

Velkommen til bjerget

På vej op af den første stejle stigning, en bjergside med intet andet end sten i syne, mødte jeg et ægtepar, der var på vej nedad i modsatgående retning. Manden bød mig ”welcome to the mountain” med fornøjet stemme, og spurgte, hvor jeg var fra. Hurtigt kunne vi konstatere, at vi alle tre var fra Danmark, og det gav anledning til en kort sludder, mens vi lige fik vejret. Herefter bevægede jeg mig opad i endnu et par timer, indtil jeg endelig befandt mig på et plateau med en gammel stenruin og en spektakulær udsigt over havet, som selv gederne så ud til at nyde. Selvom det stadig var tidligt på aftenen, kunne jeg ikke lade potentialet i dette som overnatningssted gå til spilde, så teltet blev slået op mens solen bevægede sig ned, og aftensmaden blev nydt til en rødglødende himmel. 

En af de smukkeste aftener på hele turen, helt alene (med undtagelse af gederne selvfølgelig).  

Det danske par fra før stødte jeg i øvrigt på igen 9 dage senere, i flyet tilbage mod København. Begejstringen over denne tilfældighed var stor, og vi fik os endnu en god snak om Mallorca som vandredestination og vores personlige favoritoplevelser, mens vi ventede ved baggagebåndet.  

En bliver til to

Efter nogle dages solovandring mødte jeg en aften en jævnaldrende kvinde ved navn Lauren, der var i færd med at sætte sit telt op i skumringens time, og eftersom vi hurtigt faldt i snak, besluttede vi os for at lave en lille teltlejr sammen. Det blev en hyggelig aften, hvor vi lærte hinanden lidt at kende, og eftersom vi kom godt ud af det med hinanden, endte vi med at bruge mange dage af turen sammen. En af aftenerne fik vi yderligere besøg af en tysk solovandrer, som camperede i nærheden af os og kom forbi til en hyggelig snak til langt ud på aftenen.

På denne aften nød vi vores frysetørrede retter til en udsigt, hvor himlen smeltede sammen med havet.   

En overnatning på refugie

Efter fire overnatninger i teltet og et tilsvarende antal dage med svedig vandring og ingen brusebade, tog jeg den femte aften en spontan beslutning og henvendte mig på Refugi de Muleta for at spørge, om de havde en ledig seng. Jeg havde valgt en alternativ rute denne dag for at lægge vejen forbi Port de Soller, en flot afstikker fra den originale rute, men desværre uden nok flad grund til at slå et lille telt op nogen steder. Der var heldigvis plads til mig på refugiet, og jeg fik et fantastisk varmt bad og en god snak med et par svenskere, som jeg også stødte ind i de følgende par dage. Muligheden for at oplade min power bank blev selvfølgelig også udnyttet, og jeg fik tjekket udsigten over havnebyen ud fra det gamle fyrtårn.

Fra fyrtårnet Far des Cap Gros er der udsigt ud over indgangen til havnen og fyrtårnet på modsatte side. 

To (t)opture

Lauren var en fornøjelse at vandre sammen med, og derudover havde hun gjort sit forarbejde godt. Hun havde udset sig et par toppe, som hun godt kunne tænke sig at besøge, så sammen tog vi en afstikker til Puig des Teix på 1064m og besteg et par hundrede ekstra højdemeter for at nyde udsigten og blæsevejret herfra. Hun fortalte mig også om det højeste bjerg på Mallorca, Puig de Massanella på 1364m, som jeg påtog mig at bestige alene et par dage senere. Det var en noget større udfordring med meget stejle stigninger, hvor der både skulle bruges hænder og fødder for at komme opad, og med en rygsæk på omkring 15 kg var det ikke en let affære. Det gjorde til gengæld succesoplevelsen langt større, da jeg endelig nåede toppen og kunne nyde en panoramaudsigt til alle sider. Næste udfordring var at komme sikkert ned igen.

Panoramaudsigt over de omkringliggende bjerge og det bagvedliggende hav fra toppen af Puig de Massanella. 

Minibjerget Puig de Maria

Den sidste aften på GR221 blev en ret særlig oplevelse. Her var Lauren atter stødt til, og sammen havde vi udset os et lille bjerg lige uden for byen Pollenca, Puig de Maria på 330m. På den lille bjergtop finder man et gammelt kloster fra 1300-tallet, som i sin tid blev dedikeret til jomfru Maria og ønsket om at beskytte befolkningen mod pesten, som raserede på Mallorca og i byen Pollenca. Klostret er i de seneste år blevet anvendt som refugie, men er sidenhen blevet lukket ned.   Efter en times vandring op til toppen udforskede vi området omkring klosteret, hvor vi fandt et par store grotter samt ruinerne fra en gammel mølle. Desuden var der en flot udsigt ud over hele byen Pollenca lige neden for foden af bjerget. Toppen fik løbende besøg af andre vandrere og trailløbere, og var desuden fast residens for et stort antal geder og katte. Sidst på aftenen lagde roen sig over området, og vi satte vores telte op efter solnedgangen og nød, at der både var borde og bænke, som vi kunne spise vores aftensmad ved. Et stort privilegie, når man er blevet vant til at tilberede og spise sin aftensmad på jorden.

Når man når toppen af Puig de Maria, er dette udsigten til klosteret, man møder. De gamle bygninger strækker sig bagud, og bagerst ligger et picnic-område med borde og bænke, hvor vi fandt plads til vores telte. Er man heldig, møder man også en nuttet lille ged på vejen.

Efter en nat i disse næsten hellige omgivelser bevægede vi os med fornyet energi ned fra minibjerget igen, og vandrede de sidste 7 km til Port de Pollenca, hvor vandreruten GR221 og denne turberetning slutter. Tak for at læse med!

En dejlig oplevelse og et venskab rigere end 10 dage tidligere.