Rasmus fra Friluftsland København var i april 2016 med tre kammerater i Jotunheimen for at gå Stian Hagens Høgruta, der er et norsk modsvar til den klassiske “Haute Route” mellem Chamonix og Zermatt i alperne. Den tur kan du læse mere om i det følgende:
Dag 5: Leirvassbu – Olavsbu, over Kyrkjeoksle
Af Rasmus Balthazar Munk
- Distance: ca. 12km
- Højdemeter: 900 m
- Tid: 5 timer (9.45-14.45)
Læs mere om Stian Hagens Høgruta i aktivitetsguiden
Dagbog
På femtedagen skulle turen egentlig have gået fra Leirvassbu vestover mod Krossbu, men fordi vi skulle tilbage til vores bil ved Gjendesheim, valgte vi i stedet at begive os mod Olavsbu. For at få lidt skiløb med på vejen, besluttede vi os for at lægge turen op over Kyrkjeoksle, køre ned af sydflanken, ramme den kvistede løjpe nede mellem søerne, følge den op til Rauddalsbandet og tage en af de unavngivne knolde på østsiden af løjpen med på vejen, så vi kunne få en ordentlig nedkørsel mere med.
Vejret vart koldt og klart fra morgenstunden, selvom vejrudsigten havde meldt tæt skydække. Der var lette skysamlinger omkring mange af toppene, men det så ud til at det kunne blive en rigtig fin dag i fjeldet. Vi startede henover Leirvatnet og begav os op Kyrkjeoksle på vestsiden. Da vi nærmede os toppen af ryggen, kom vi ind i et skydække, der vanskeliggjorde navigationen lidt. Vi havde egentlig udset os en nedkørsel ad den store rende/flanke umiddelbart øst for 1929 meter-punktet på ryggen, men fordi vi havde lidt svært ved at orientere os i tågen, valgte vi i stedet at køre ned ad flanken nogenlunde omkring 1722 meter-punktet. Sneen var vanskelig at køre i, med en skorpe på toppen, som man gik igennem snå snart, man lagde tryk på skiene i svingende, så det blev en knap så elegant tur ned. Nede ved løjpen var vi ude af skyerne igen, og da vi kom lidt videre, kunne vi se den formation, vi oprindeligt havde tænkt os at køre, og ærgre os over at vi ikke ramte den. Med ordentlige sneforhold tror jeg det er en rigtig fin nedkørsel, og det bliver helt sikkert den, vi går efter, næste gang vi er på de kanter.
Dagen var gået relativt let, så vi holdt os til vores oprindelige plan om at tage en ekstra nedkørsel med på vejen. Fra Rauddalsbandet gik vi op til 1812 meter-punktet på kortet, og kørte den vestvendte flanke ned, hvorefter vi mere forsøgte at holde lidt højde, så vi kunne glide den sidste lille kilometer til Olavsbu. Sneen i den vestvendte flanke var mere medgørlig end den sydvendte nedkørsel fra Kyrkjeoksle, så det var en fin afslutning på det, der nærmest føltes som en halv hviledag. Detr var også en positiv oplevelse selv at have lagt dagens rute og fundet nogle ret fine nedkørsler, selvom sneen kunne have været bedre. Jotunheimen byder på et utal af fine fjeldsider, hvor man let kan få 4-5oo højdemeter med lige den hældning, man vil have, så vi var fortrøstningsfulde omkring selv at skulle planlægge næste dagsetape.
