Del 5/5 At sove i det fri stiller for det meste krav til udstyret. Med undtagelse af de helt varme, stille sommernætter, vil en nat under stjernerne kunne byde på en række ubehageligheder, og godt udstyr til at komme behageligt gennem natten hører selvfølgelig med til friluftsgarderoben. At være godt udstyret til en bred vifte af friluftsliv, både sommer og vinter, kan virke som et uoverskueligt projekt. Det behøver det dog ikke være. Hvis man køber sit grej med omtanke, og går efter at vælge gode, alsidige produkter, behøver der faktisk ikke være ret langt fra at være godt udstyret til en forårsvandretur på den danske vestkyst til en vintertur på fjeldski. I denne blog-serie guider vi til en grundlæggende friluftsgarderobe, der vil få dig klar til næsten alt. Denne gang handler det om sovegrej. Et godt telt, liggeunderlag og sovepose giver en fantastisk frihed, og er nøglen til en masse storslåede naturoplevelser – uanset om man holder sig inden for landets grænser eller bevæger sig ud i den store verden!
Se resten af blog-serien om “Den grundlæggende friluftsgarderobe”
Sovegrej
- Alsidigt 2- eller 3-mandstelt
- Liggeunderlag med fornuftig isoleringsevne
- 3-sæsoners sovepose
Telt
Et godt telt er en absolut nødvendighed, hvis man skal færdes langt fra civilisationen. Telte findes imidlertid i rigtig mange forskellige typer og størrelser, hver især med forskellige styrker og svagheder, og det kan være svært at overskue, hvornår man har brug for hvilket telt.
For de fleste vil et rimelig robust 2- eller 3-mandstelt være den oplagte allround-investering. Hvis man ofte er afsted alene, vil et 2-mandstelt være lettere og mere kompakt end et større telt, og vil samtidig give god plads til oppakning og udstyr året rundt, ligesom man selvfølgelig har mulighed for at være to afsted og dele vægten. Er man sjældent afsted alene, kan det være værd at overveje et 3-mandstelt, da man ofte kan få en del mere plads, uden at det behøver at veje alverden, hvis man er to eller tre om at dele vægten.
Det er ikke af afgørende betydning om det er et tunnel- eller et kuppeltelt. Begge telttyper har deres fordele, men med undtagelse af relativt specielle situationer vil det ene for det meste kunne gøre det lige så godt som det andet. Vælger man et tunneltelt med forlænget apsis, vil man have god plads til bagage og til madlavning i dårligt vejr, og tunneltelte giver generelt en god blanding af stabilitet og god plads uden at veje specielt meget. En ulempe er, at det kræver lidt flere pløkker at spænde et tunneltelt godt op, og det altid vil være lidt sårbart, hvis vinden skifter i løbet af natten. Desuden har man ofte kun én udgang. Kuppeltelte er oftest mere eller mindre selvstående, hvilket betyder, at der ikke skal ret mange pløkker til, før et kuppeltelt står meget stabilt. De fleste kuppeltelte er desuden nogenlunde symmetriske, hvilket gør dem mindre påvirkelige overfor skiftende vindretninger, og yderligere bidrager til stabiliteten. Endelig vil rigtig mange kuppeltelte have udgang og apsis i to sider, hvilket giver mulighed for at man kan have hver sin udgang og apsis, hvis man er to afsted. Det kan betyde ganske meget for komforten på en længere tur, hvor man bor trangt, at man ikke skal kravle rundt oven i hinanden hver gang den ene skal på toilettet, eller skal grave ned under den andens våde jakke og sure sokker for at finde sine sko.
Undgå de letteste telte, hvis du vil bruge det året rundt og i hårdt vejr. Et let telt er en gave, men man skal være opmærksom på, at de helt lette telte kan have nogle begrænsninger, hvis man støder ind i hårdt vejr i eksponeret terræn. For eksempel vil mange helt lette telte have en mindre stabil stangkonstruktion, der vil gøre teltet mere sårbart over for hård vind – især hvis man ikke har været grundig med at spænde bardunerne op. Har man valgt en superletvægter, anbefales det at være grundig med bardunerne, da de vil være helt essentielle i forhold til at aflaste stængerne i hårdt blæsevejr. En anden ulempe er, at mange helt lette telte er lavet til decideret sommerbrug, og derfor har ventilation nedefra. Det fungerer fint i varmt vejr, men i koldt vejr kan det være en fordel at kunne regulere ventilationen og lukke lidt mere af. Er man ude i snevejr, vil det være helt afgørende at kunne lukke bunden af teltet til, for at holde fygesne ude, og det kan ikke altid lade sig gøre i et helt let telt.
Undgå de allertungeste telte. Der er ikke noget værre end at slæbe rundt på unødvendig vægt, og på en længere tur, hvor vægten af rygsækken uundgåeligt sniger sig opad, er der al mulig grund til at spare hvor man kan. Deciderede ekspeditionstelte er fantastiske på lange vinterture, hvor vinden hyler og sneen fyger, men de vil ofte være unødvendigt tunge at slæbe rundt på resten af året. Der findes rigtig mange gode allroundtelte, der sagtens kan bruges under vinterforhold, og som både vejer og koster væsentlig mindre end et fuldsblodsvintertelt.
Tænk over hvor mange penge, du vil bruge på et telt, hvad du vil bruge det til og hvilken levetid, du forventer. Der er stor forskel på prisniveauet på telte, og rigtig meget af prisforskellen ligger i materialerne. Man kan sagtens få gode telte til en relativt billig pris, men de vil ofte være lidt tungere, lidt mindre stærke, og ikke mindst have en kortere levetid end de dyrere telte. I de fleste “billigere” telte, er oversejlet et nylon- eller polyestermateriale, der er gjort vandtæt med en PU-coating på bagsiden. Det fungerer ganske udmærket, men vil give et lidt tungt og stift materiale, der desuden vil have en begrænset levetid. PU bliver nedbrudt over tid, blandt andet af UV-stråling, så et 10 år gammelt telt med en PU-coating vil næppe være særligt vandtæt, selvom det er af god kvalitet. Et PU-coated telt vil dog være et godt valg for rigtig mange, og især hvis man kun bruger det et par uger om året. De dyrere telte bruger typisk et silikoniseret nylonmateriale, der er tyndere og lettere, men ofte med en imponerende høj styrke, og desuden vil være relativt upåvirket af tidens tand. Et 10 år gammelt telt fra f.eks. Hilleberg vil oftest være fuldstændig funktionelt, hvis man har passet bare en lille smule på det, og det kan nogle gange være alle pengene værd at investere i et dyrt telt, hvis man har tænkt sig at bruge det meget og længe.
Vedligehold dit telt! Uanset hvilket telt, man har købt, vil det være guld værd at sætte en lille smule tid af til at rengøre og tørre det inden man pakker det væk efter brug. Slå det op et tørt sted, hvor det kan få noget luft, tør det af med en fugtig klud, hvis det er blevet meget beskidt, og rens evt. lynlåsene med en børste, så der ikke sidder sand og jord i dem. Ens telt bør være så rent som muligt og fuldstændig tørt inden det pakkes ned, hvis man vil give det de bedste forudsætninger for at tjene trofast i mange år.
Læs mere om telte i udstyrsguiden
Se også vores telttema på bloggen
Liggeunderlag
Liggeunderlaget er en lidt mere simpel størrelse end teltet. Her er det vigtigste, at man sørger for at investere i et liggeunderlag, der isolerer godt mod kulde fra jorden, så man også kan sove komfortabelt uden for sommersæsonen. Derudover vil det være et spørgsmål om hvor meget komfort, man ønsker, hvor lidt underlaget skal veje og, som altid, hvor meget man er villig til at betale.
Med hensyn til til isoleringsevnen, vil et kraftigt skumunderlag i god kvalitet typisk være nok til alt andet end decideret vinter. Det er desuden den suverænt billigste løsning. På de dyrere liggeunderlag (oppustelige og selvoppustelige) angives ofte en såkaldt “R-værdi”, der er et mål for hvor godt liggeunderlaget isolerer. En R-værdi på over 3 vil være at anbefale, hvis man gerne vil kunne bruge underlaget tidligt forår og sent efterår. Skal man bruge det på sne om vinteren, anbefales det at kigge på et underlag med en R-værdi omkring 5, eller supplere med et ekstra skumunderlag under liggeunderlaget.
Hvor meget komfort man vil have, og hvor meget vægt man vil bære på, vil være smagsspørgsmål. Her vil de opppustelige underlag, der bedst beskrives som superlette luftmadrasser, give god sovekomfort, uden at fylde eller veje særligt meget i tasken. De helt lette oppustelige underlag kan tilbyde en imponerende kombination af høj komfort, lav vægt og høj isoleringsevne, men prisen er også ofte derefter. De selvoppustelige liggeunderlag, hvor man ligger på en blanding af skum og luft, isolerer typisk rigtig godt, har høj komfort og er lidt billigere end de allerdyreste oppustelige underlag. Ulempen er, at de ofte er tungere end både de rene skumunderlag og de oppustelige underlag.
Endelig kommer liggeunderlag i forskellige størrelser. Her vil det igen være et spørgsmål om præference, samt selvfølgelig hvor stor man er. Det er værd at være opmærksom på, at man ikke fylder så meget, når man ligger i en sovepose, og at det er de færreste telte, der er lavet til store liggeunderlag – der er f.eks. sjældent plads til tre liggeunderlag i str. Large i et tremandstelt! Endelig er størrelsen på underlaget et oplagt sted at spare lidt overflødig vægt.
Et underlag som Therm-a-Rest Prolite Plus i str. Regular, der har en R-værdi på 3,4, vejer 640 g og koster 899,- vil være et godt bud på en allrounder i den lidt dyre ende, der vil passe de flestes behov.
Se alle liggeunderlag i webshoppen
Læs mere om liggeunderlag i udstyrsguiden
Sovepose
Soveposen skal helst bare være så let og så varm som muligt. Sover man meget i bivuak eller under åben himmel, hvor soveposen risikerer at blive fugtig i løbet af natten, vil det desuden være en fordel, hvis den kan tåle noget fugt.
Soveposer kan opdeles i to typer: Dun og fiber. Soveposer med dunfyld er generelt lettere, mere komprimerbare, ånder bedre og lever længere, så hvis man vil have en sovepose, der vejer og fylder så lidt som muligt, og kan holde den samme isoleringsevne i evigheder, vil en dunsovepose være det oplagte valg. Soveposer med fiberisolering vil være billigere, tåler fugt bedre, og er lettere at vaske, så hvis man er ude efter en sovepose til en fornuftig pris, der kan tåle hård behandling, vil en fibersovepose være et godt bud. Ligesom med teltet vil det være værd at overveje hvordan, hvor meget og hvor længe, man har tænkt sig bruge sin sovepose. Kan man finde ud af at passe nogenlunde på sin sovepose (holde den fra at blive sjaskvåd på tur og derudover vaske og tørre den engang imellem), vil en dyr dunsovepose være en fantastisk investering, der vil levere suveræn varme og komfort i mange, mange år.
Hvad angår varme, kan man rette sig efter den europæiske standardtest, der efterhånden bruges af de fleste: En 13537. Testen oplyser to vigtige tal: En komforttemperatur og en komfortgrænsetemperatur (oftest kaldet “Comfort” og “Lower limit” eller refereret til som “dametemperatur” og “herretemperatur”). Testen er udført på dukker, der skal simulere et voksent menneskes varmetab og temperatur. Komforttemperaturen (“dametemperaturen”) angiver den temperatur, en 160 cm høj kvinde på 25 år og 60 kg vil sove komfortabelt ved i udstrakt stilling. Komfortgrænsetemperaturen (“herretemperaturen”) angiver den temperatur, en 173 cm høj mand på 25 år og 73 kg vil sove komfortabelt ved i sammenkrøbet stilling, hvor man holder lidt bedre på varmen. Temperaturangivelserne er altså vejledende, og vil ikke passe for alle personer og kropsbygninger, men de fleste kan forvente, at en temperatur imellem de to angivelser vil være grænsen for en god nats søvn. Er man f.eks. en kuldskær kvinde, kan man overveje at vælge en lidt varmere sovepose, mens en stor mand, der ikke har tendens til at fryse, måske vil kunne presse graderne lidt og stadig sove behageligt.
Til blandet tresæsonersbrug bør man vælge en sovepose, man kan forvente at sove behageligt i ned til omkring -5 grader. Hvis man kan finde sådan en til en vægt på under et kilo, er det ganske udmærket. Skal man primært bruge soveposen om sommeren, kan man vælge en lidt lettere og lidt mindre varm sovepose. Decideret vinterbrug vil ofte kræve en decideret vintersovepose.
Se alle soveposer i webshoppen
Læs mere om soveposer i udstyrsguiden
Læs mere om forskelle på dunsoveposer og fibersoveposer
Se resten af blog-serien om “Den grundlæggende friluftsgarderobe”
