Den grundlæggende friluftsgarderobe: Kroppen.

”Friluftsliv” er mildest talt en bred kategori. Man kan lave ufattelig mange forskellige ting i det fri – og på meget forskellige steder og på forskellige årstider. At være godt udstyret til en bred vifte af friluftsliv, både sommer og vinter, kan virke som et uoverskueligt projekt. Det behøver det dog ikke være. Hvis man køber sit grej med omtanke, og går efter at vælge gode, alsidige produkter, behøver der faktisk ikke være ret langt fra at være godt klædt på til en lang forårsvandretur på den danske vestkyst til en vintertur på fjeldski. Desuden er det i høj grad muligt at købe produkter, man også kan have glæde af i hverdagen herhjemme, hvilket alt andet lige gør den investering, det trods alt er at skulle købe friluftsudstyr, lidt mere rimelig! I denne blog-serie guider vi til en grundlæggende friluftsgarderobe, der vil få dig klar til næsten alt. I første omgang handler det om beklædning på overkroppen og benene.


Se resten af blog-serien om "Den grundlæggende friluftsgarderobe"


Oversigt:

På overkroppen:

  • Tynd uld-T-shirt
  • Langærmet uldundertrøje
  • Tyndt mellemlag i uld eller fleece
  • Tynd, let vindjakke/softshell
  • Tynd, let dun- eller fiberjakke
  • Let, alsidig regnjakke/hardshell

På benene:

  • 2 par uldunderbukser
  • Lange uldunderbukser
  • Shorts til friluftsbrug
  • Vandrebukser/softshellbukser
  • Lette, alsidige regnbukser/hardshellbukser

Du kan læse nogle uddybende overvejelser omkring de forskellige komponenter i det følgende:


En uldtrøje og en tynd softshell. Foto: Lars Fjendbo Møller.

En uldtrøje og en tynd softshell. Foto: Lars Fjendbo Møller.

Overkroppen

Overkroppen kræver mest opmærksomhed. Den genererer utrolig meget varme, og det er også den,. Der skal holdes varm, når det bliver koldt. De 6 komponenter, der udgør ”garderoben” til overkroppen, er tænkt til at kunne dække stort set alle turbehov, lige fra sommerdagsture i 25-30 graders varme til vinterture ned til omkring -15 grader. Det kan de også. Uanset om det er en løbetur i skoven, en langrendstur på fjeldet, sommerklatring i alperne, eller en vandretur på Mallorca, vil en kombination af følgende 6 lag kunne holde din overkrop varm, tør og komfortabel.

(Skal man på helt kolde vinterture, kan man supplere med en stor, tyk dunjakke, der kan passe uden på skaljakken, og så er man igen godt dækket ind.)

  • En uld-T-shirt (ca. 150 g/m2) er et utrolig behageligt første lag at have på kroppen, både i koldt og varmt vejr. Uld hjælper kroppen til at regulere temperaturen, og kan både virke kølende i varmt vejr og isolerende i koldt vejr. Endelig kan uld absorbere en del fugt uden at miste sine temperaturregulerende egenskaber, så en uldtrøje vil stadig kunne varme kroppen, når man stopper op og holder pause efter at have gået og svedt. Uld-T-shirten vil også være et fint inderste lag på på kolde vinterture, hvor den vil give lidt ekstra varme, der hvor der er mest brug for det – på selve torsoen. Den vil også være en fin løbe- eller træningstrøje i hverdagen herhjemme
  • En langærmet uldundertrøje (ca. 200 g/m2) er noget af det mest alsidige, man overhovedet kan anskaffe sig. Den er et perfekt inderste lag på alle ture, hvor det er koldt nok til at man ikke får behov for at gå i T-shirt, og kan også fungere som et helt tyndt mellemlag oven på T-shirten på varme ture. Endelig kan den også sagtens bruges under en trøje på en kold vinterhverdag. Hvis man har et sæt syntetisk svedundertøj/skiundertøj, kan det tjene samme formål, men både til turbrug og til hverdagsbrug er uld langt at foretrække – dels på grund af uldens gode evne til at regulere temperaturen både i koldt og varmt vejr, men også fordi uld er naturligt bakterieresistent, og ikke så let kommer til at lugte af sved.

Se alle base layers i uld til damer i webshoppen

Se alle base layers i uld til herrer i webshoppen

Læs mere om forskellige typer uld

  • Et godt mellemlag er et must når temperaturen kryber nedad. Mellemlaget skal være let, isolere nok til at man ikke fryser, være åndbart nok til at man ikke overopheder og hurtigtørrende nok til at man ikke bliver kølet for meget ned, hvis man har svedt. Her anbefaler vi både uld og fleece, alt efter præference. Fleece er lettere, tørre hurtigere og er mere svedtransporterende, så har man et tyndt lag uld inderst til at regulere temperatur og fugt tæt på kroppen, vil en fleecetrøje udenpå for alvor kunne komme til sin ret. Fordi laget primært er tænkt til at være aktiv i, behøver man sjældent særlig meget varme, så en tynd fleece vil være at anbefale. En tyk uldundertrøje (ca. 250 g/m2) kan også bruges som et tyndt mellemlag, og der findes også fleece-lignende uldprodukter, der også vil mære meget velegnede. Om man vælger et mellemlag med fuld lynlås og et par lommer, eller en simpel pullover-model, der kun har lynlås til midt på brystet, vil være en smagssag.

Se alle mellemlag til damer i webshoppen

Se alle mellemlag til herrer i webshoppen

Læs mere om forskelle på uld og syntetisk i undertøj og mellemlag

  • En let, alsidig vindjakke/softshell vil i de fleste situationer være det perfekte yderste lag, så længe man er i gang. Softshell’ens primære rolle er at beskytte mod vindafkøling udefra, men samtidig tillade at kroppen kan komme af med noget af den overskydende varme. De fleste softshells kan også afvise lidt regn og sne, men det er en vigtig pointe, at de ikke er vandtætte, og heller ikke skal være det! Vandtæt beklædning ånder altid dårligere end ikke-vandtæt beklædning, og bør primært bruges når det enten er meget koldt og blæsende, eller meget vådt. En helt let vindjakke/softshell vil også være en glimrende løbejakke i vinterhalvåret, eller cykeljakke forår og efterår. Softshells findes både i helt tynde, lette varianter, og i kraftigere varianter med flere lommer og lidt mere stretch. Det, man primært får, når man vælger de kraftigere varianter, er mere slidstyrke, og en gang imellem også lidt isolering. For de fleste, og til de fleste ture, vil en tynd, let softshell være et rigtig godt valg: Den giver typisk samme vindbeskyttelse som de tykkere, fylder og vejer mindre i en taske, og man tænker nærmest ikke over at man har den på.

Se alle softshells til damer i webshoppen

Se alle softshells til herrer i webshoppen

Læs mere om softshells

Shorts og en tynd softshell. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Shorts og en tynd softshell. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

  • En tynd dun- eller fiberjakke er måske ikke det første, man tænker, man har brug for – men når man først har en, er det ofte det sidste, man har lyst til at undvære! Den er desuden en essentiel del af at holde resten af garderoben helt minimalistisk. Den tynde dun-/fiberjakkes fornemste opgave er at levere så meget varme som muligt i en så let og komprimerbar pakke som muligt. Har man en tyk fleecetrøje, eller en varm sweater, kan den bruges til det samme formål, men fleecetrøjer og uldsweatere er tungere, fylder mere og varmer mindre end en dun-/fiberjakke, og skal bruges under et vindtæt lag, for at fungere. En let dun-/fiberjakke kan hives op af tasken og trækkes uden på vindjakken i et snuptag, og det anbefales på det kraftigste, at man anskaffer sig sådan en, hvis man er på tur hele året. Har man varmen sikret med en let, varm jakke, kan man skære ned på antallet af ekstra trøjer og sweatere, man ellers kunne finde på at tage med, og få en oppakning, der både er lettere og mere funktionel. En let, varm jakke er et utroligt alsidigt lag, man også kan få god glæde af i vinterhalvåret herhjemme.

Se alle varme, lette jakker til damer i webshoppen

Se alle varme, lette jakker til herrer i webshoppen

Læs mere om forskellen på dun og fiber

  • Skaljakken er en nødvendighed, hvis man risikerer uvejr. Den er 100 % vind- og vandtæt, og dens fornemste opgave er at beskytte dig, når stormen raser eller det står ned i stænger. Resten af tiden skal den helst bare fylde og veje så lidt som muligt i tasken. Alt efter hvilken type ture, man tager på, og hvor meget, man bruger skaljakken, kan det enten give mening at investere i en helt tynd, let en af slagsen, eller en lidt tungere og mere slidstærk skaljakke, med lidt flere detaljer. En lækker skaljakke i en god kvalitet kan også hurtigt blive den foretrukne hverdagsjakke i vinterhalvåret, hvor en fuldstændig vind- og vandtæt jakke med god åndbarhed er en god sikkerhed, når man begiver sig ud i uforudsigeligt efterårs- eller vintervejr.

Se alle skaljakker til damer i webshoppen

Se alle skaljakker til herrer i webshoppen

Læs mere om hvornår man bør overveje hvilken skaljakke


Softshellbukser- og jakke. Foto: Camilla Hylleberg.

Softshellbukser og -jakke. Foto: Camilla Hylleberg.


Benene

Benene er noget mindre følsomme end overkroppen, men derfor er der alligevel al mulig grund til også at være opmærksom på benene. Har man for lidt tøj på benene, bliver man hurtigt kold, når man står stille, og især underlivet skal så vidt muligt holdes varmt og tørt. Desuden er det ofte mere besværligt at stoppe op og regulere, hvor mange lag, man har på benene, fordi man ofte skal have sko eller støvler af. Det kan anbefales, at man prøver sig lidt frem og finder ud af, hvor meget, man har brug for på benene, og hvad man kan lide at gå med. Man kan også overveje at tage en lille smule varmere tøj på benene, end man egentlig har behov for, og så regulere temperaturen ved at tage tøj af og på overkroppen.

(På rigtig kolde vinterture kan man supplere med et tykkere par lange underbukser i enten uld eller fleece.)

  • Underbukserne skal primært regulere temperaturen omkring underlivet. Rigtig mange har tendens til at overse underbukserne, og bare bruge et par almindelige bomuldsunderbukser. Det kan ikke anbefales! Bomuld suger utroligt meget vand, og er derfor enormt lang tid om at tørre, og i al den tid, et par bomuldsunderbukser er våde, vil de udelukkende være et koldt, klamt omslag, der trækker energi ud af kroppen. Uld har som nævnt ovenfor de bedste temperaturregulerende egenskaber, også når det er vådt eller fugtigt, og vil også give god varme til underlivet når man står stille. Underbukser i uld er generelt det, vi anbefaler. Tynde syntetiske materialer har den fordel, at de tørrer enormt hurtigt, så man ikke er våd eller fugtig særligt længe efter man har svedt, og vil også være en glimrende løsning. Dog skal man være opmærksom på, at de ikke varmer særlig meget, når man står stille og afkøler kroppen når de er våde. 2 par er et minimum på længere ture – så kan man vaske dem og lade dem tørre på skift.
  • Lange uldunderbukser (ca. 200 g/m2) fungerer som isolerende lag for benene. Her kan siges stort set det samme, som om den langærmede uldundertrøje: Det er noget af det mest alsidige, man kan anskaffe sig, og kan hurtigt gå hen og blive en fast del af vinterhverdagsgarderoben også. Et syntetisk lag kan også bruges, men det vil ikke isolere lige så godt, når man står stille efter at have svedt. Og da man sjældent har et ekstra varmt lag med til benene, er det en stor fordel at de lange underbukser kan give noget varme, selvom man har svedt og er blevet fugtig.

Se alle base layers til benene til damer i webshoppen

Se alle base layers til benene til herrer i webshoppen

  • Et par gode shorts er også gode at have. Et par lette, hurtigtørrende shorts, man både kan løbe, klatre, bade og vandre i, er en essentiel del af de fleste aktive menneskers garderobe. Polyester er blødt, let, og tørrer lynhurtigt, og er et oplagt materiale til et par allround-shorts. Nylon er mere slidstærkt, og vil være et godt bud, hvis man f.eks. klatrer, eller på anden vis bruger sine shorts hårdt. Har man et specifikt behov, kan man selvfølgelig købe shorts til netop det, men ellers vil et par lette, hurtigtørrende short, man kan bevæge sig i, være en fin ting at investere i.

Se alle shorts til damer i webshoppen

Se alle shorts til herrer i webshoppen

Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Foto: Jesper Helbo Knudsen.

 

  • Vandrebukserne/softshell-bukserne skal gerne passe til næsten alle de ting, man kan finde på at bruge dem til. Kategorien ”softshell” er utroligt bred, og dækker groft sagt alt, der tager en vis mængde vind, men som ikke er decideret vind- og vandtæt. Man kan både få meget kraftige, næsten helt vindtætte softshell-bukser, der fint kan bruges på selv helt kolde vinterture (f.eks. Fjällrävens klassiske G-1000-bukser), og lette, luftige vandrebukser, der giver maksimal åndbarhed på varme dage, men stadig tager den værste vind på de kølige efterårsdage. Et par bløde, lette og tætvævede softshell-bukser i en nylon/elastan-blanding vil tage nok vind til at klare alt andet end de koldeste vinterdage, være åndbare nok til alt andet end de dage, hvor man alligevel tager shorts på, have masser af stretch og bevægelsesfrihed og være slidstærke nok til at klare både skov, klippe, sne og is.

Se alle bukser til damer i webshoppen

Se alle bukser til herrer i webshoppen

  • Endelig bør man have et par lette, alsidige regnbukser/hardshell-bukser. Her kan man skele lidt til, hvordan man kommer til at bruge dem. Hvis man primært bruger dem på tur i sommerhalvåret, og som regnbukser til hverdag, vil de tilbringe det meste af deres liv i en rygsæk, og så behøver de ikke være særligt avancerede. De skal primært være lette og pålidelige. Bruger man dem meget om vinteren – f.eks. på ski – vil man for det første komme til at have dem på noget oftere og slide dem hårdere, og for det andet vil man have glæde af lidt flere detaljer, som f.eks. udluftning langs benene og et par lommer. Hvis det skal være så alsidigt som muligt, vil et par lette, simple hardshell-bukser være at anbefale til de fleste.

Se alle hardshell-bukser til damer i webshoppen

Se alle hardshell-bukser til herrer i webshoppen

Se resten af blog-serien om "Den grundlæggende friluftsgarderobe"