Regntøj er en uundværlig del af garderoben, når man bor i Danmark – hvad enten man dyrker et aktivt friluftsliv, eller ej. I vores guide til at vælge det rigtige regntøj, bliver du klogere på, hvilken slags vandtæt beklædning, der passer til dit behov.

Regntøj, regnsæt, skalbeklædning, hardshell. Kært barn har mange navne, og regntøj er da heller ikke bare regntøj. Der findes et hav af forskellige materialer og kvaliteter, som hver især kan nogle forskellige ting. Men fælles for godt regntøj er, at det skal holde dig tør, når himlen åbner sine sluser. Vi kigger nærmere på materiale, kvalitet, åndbarhed, vandtæthed, vægt, slidstyrke og pris i artiklen her.

Materiale og kvalitet

Regntøj findes i forskellige materialer og kvaliteter – og dermed også prisklasser. I friluftsmiljøet opererer man ofte med termerne skalbeklædning eller hardshell for at indikere, at der er tale om vandtæt beklædning med et vist niveau af åndbarhed, komfort og slidstyrke, og ikke ”bare” en simpel regnjakke, der kan holde vand ude. Det kan være lidt forvirrende, for i princippet er regntøj det samme som skalbeklædning, men sidstnævnte antyder gerne, at der er tale om godt regntøj af en vis kvalitet. For nemhedens skyld, bruger vi i denne artikel primært begrebet regntøj som en overordnet betegnelse for vandtæt beklædning – uanset kvalitet.

Men selv inden for begrebet hardshell, er der stor forskel på både pris, konstruktion og egenskaber. Helt groft kan man sige, at der er regntøj med coating og med membran. Det er det, der giver regntøjet den vandtætte evne. Coatinger er gerne billigere end membraner som fx GORE-TEX. Til gengæld er de ikke ligeså åndbare og slidstærke, og vil hurtigere blive mindre vandtætte, hvis de slides hårdt under en tung rygsæk eller klatresele.

Fælles for de fleste typer af vandtæt beklædning gælder det dog, at de oftest er lavet i et ydermateriale af nylon eller polyester.

Læs også: Guide til membraner og coatings

Guide til regntøj
Foto: The North Face

Det skal du tænke på, når du køber regntøj

Der er ikke én regnjakke eller skaljakke, der er bedst til det hele. Man bør derfor overveje, hvordan man vil bruge sin vandtætte beklædning. Til nogle aktiviteter giver det mening at have åndbart regntøj eller letvægtsregntøj med god slidstyrke, mens det til lejlighedsvis hverdagsbrug måske er fint med et sæt godt regntøj, der er helt basic.

Det vil også være forskelligt, hvor mange detaljer der er nødvendigt på regntøjet. Skal regntøjet med på tur, er det vigtigt med en god hætte og gode indsnørings- og justeringsmuligheder i jakken, samt at pasformen på jakke og bukser gør, at man kan bevæge sig uhæmmet. Skal regnbukserne bruges on/off, vil det også være en fordel med en lang lynlås i siden, der gør det nemt at tage regnbukserne af og på uden først at skulle have sko eller støvler af. Mængden af detaljer afhænger altså i høj grad af anvendelse og behov.

Åndbarhed

Skal man på tur eller bruge regntøjet til højintensive aktiviteter, vil der især være krav til åndbarheden. Åndbart regntøj eller skalbeklædning er også en fordel, hvis det skal bruges på cykelturen, hvor pulsen kommer op. Her vil det også kunne betale sig at gå efter regntøj med ventilationslynlåse, der giver mulighed for at åbne op i siderne og lufte lidt ekstra ud.

Regntøj med membran er oftest noget mere åndbart end de coatede versioner. En membran er nemlig fuld af mikroskopiske små huller. Så mange huller, at en GORE-TEX-membran  fx består af 70 % luft! Disse huller er mange gange mindre end en vanddråbe, hvorfor vand ikke kan trænge igennem. Til gengæld er de mange gange større end et vandmolekyle i dampform, hvilket betyder, at sved i dampform kan passere. Det er det, der gør regntøjet åndbart, selvom det kan være et relativt begreb at bruge om beklædning, der er designet til at holde vand ude. Når det er sagt, så er der helt klart stor forskel på, hvordan regntøj performer, når det kommer til åndbarhed. Men 100 % åndbart bliver regntøj (eller skalbeklædning) aldrig.

Vandtæthed og vandsøjletryk

Inden for vandtæt beklædning snakker man gerne om vandsøjletryk, når det gælder regntøjets evne til at holde vand ude. Vandsøljetrykket angiver, hvor meget vand målt i millimeter, som 1 kvadratcentimeter af et stykke beklædning kan holde til, før vandet trænger igennem.

Men selvom vandsøjletryk kan give en god indikator på, hvor kraftige regnbyger regntøjet kan klare, giver det ikke altid lige god mening at snakke om vandsøjletryk. Der hvor det kan bruges er, når vi er nede i den lave ende af skalaen. Her er der nemlig ret stor forskel på, om et regnsæt har et vandsøjletryk på 2.000 mm. eller 6.000 mm. Generelt regner man først noget som vandtæt og ikke vandafvisende, når vandsøjletrykket er på mere end 1.500 – 2.000 mm.

I outdoorbranchen generelt – og her hos Friluftsland – opererer man dog ofte med et mindstekrav til vandsøjletrykket på 10.000 mm., for at regntøjet skal kunne holde til kraftig slagregn i flere timer. 

De slidstærke 3-lags konstruktioner har gerne et vandsøjletryk på omkring 28.000 – 30.000 mm. (GORE-TEX er som standard 28.000 mm., mens Fjällrävens Eco Shell ligger på 30.000 mm.). Det betyder, at regntøjet også holder dig tør, selv hvis du fx sidder på knæ i vådt græs. 

Man skal huske på, at vandsøjletrykket angiver evnen til at holde vand ude, når regntøjet et helt nyt. Med tiden slides regntøjet, hvilket kan have indflydelse på vandsøjletrykket. Det er også derfor det er vigtigt at købe regntøj, der passer til ens behov og brug. Hvis man slider meget på sit regntøj, kan det godt betale sig at købe noget, der kan holde til det. Men det er også vigtigt at passe på regntøjet gennem korrekt pleje og vask. 

Læs også: Vask og imprægnering af skaljakker

Letvægtsregntøj

Regntøj med en lav vægt er en fordel, hvis regntøjet skal med på tur, men kun lige bruges, når uvejret raser. Skal det ligge i en tungt pakket rygsæk, er det rart, at det hverken fylder eller vejer for meget. Det kan fx være, hvis man i forvejen har en åndbar og vindafvisende softshelljakke på det meste af tiden. Så bruger man måske kun skaljakken, når der lige kommer en byge eller to. Her kan man oftest fint klare sig uden en masse lommer og detaljer. Regntøj med coating kan godt have en ret lav vægt. Hvis åndbarhed og slidstyrke ikke betyder så meget, vil coated regntøj altså være en fin løsning i sådan en situation.

Hvis regntøjet derimod både skal have lav vægt og bruges til fx vandring med tung rygsæk i heldagsregn, vil en letvægtsjakke med membran samt god åndbarhed og slidstyrke være at foretrække. Her er prisen til gengæld en anden.

Slidstyrke

Skal regntøjet med på tur, stiller det ofte krav til regntøjets slidstyrke. Det kan være, hvis man vandrer med tung oppakning eller klatrer med klatresele, hvilket slider hårdt på indersiden af jakken.

Klatring på is og klippe, stålkanter på ski, tæt buskads og krat slider yderligere hårdt på ydersiden af jakken. Her vil det være værd at kigge efter en jakke, der også har et kraftigt ydermateriale. Generelt er regntøj eller skalbeklædning med membran noget mere slidstærkt end regntøj med coating. Den højeste slidstyrke får man, hvis man vælger regntøj eller skalbeklædning med en 3-lags konstruktion.

Pris

I sidste ende afhænger alt sammen selvfølgelig også af, hvor mange penge, man er villig til at betale.

Hvis man vil have én regnjakke eller ét par regnbukser, der gør det hele godt, vil en hardshell, der både er let, slidstærk, åndbar og med relevante detaljer (lommer, indsnøring, ventilationsåbninger osv.) være det oplagte valg. Det vil typisk være en 3-lags konstruktion med et let, men stærkt ydermateriale. Den slags regntøj er til gengæld også det suverænt dyreste (men også bedste) på markedet.

Der findes også forskellige prisklasser inden for 3-lags regntøj. Så får man bare ikke ligeså suveræn slidstyrke, lav vægt og ekstrem åndbarhed i én og samme jakke.

Et alternativ er at kigge på regntøj med coating, som sagtens kan give god vejrbeskyttelse og have en lav vægt. De vil aldrig komme til at yde samme åndbarhed og slidstyrke som regntøj eller hardshell med membran, men mindre kan også gøre det.

Mere inspiration til godt regntøj

Et eksempel på en rigtig lækker 3-lags regnjakke – eller skaljakke – er Tierra Nevado Jacket. Jakken er let, virkelig åndbar og har en slidstærk yderside. En ekstremt alsidig jakke til alt fra vandreren, klatreren og skiløberen. Eller hvis man blot sætter pris på en virkelig lækker jakke, der kan stå imod lidt af hvert – ikke mindst kraftig regn. 

Tierra Womens Nevado Jacket. Kr. 3549.
Tierra Mens Nevado Jacket. Kr. 3549.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til endnu mere hårdfør brug er Tierra Roc Blanc et super godt bud på en alsidig slider, der passer perfekt til de alpine eventyr i barske forhold. 

Tierra Roc Blanc Mens Jacket. Kr. 4.299.
Tierra Roc Blanc Womens Jacket. Kr. 4.299.

 

 

 

 

 

 

 

 

Går man virkelig op i vægten frem for alt andet, kan det også betale sig at kigge mod de lettere og lidt billigere 3-lags regnjakker – eller skaljakker – om man vil. The North Face Dryzzle Futurelight yder virkelig god åndbarhed og har en vægt på kun 340 gram (herreversionen). Slidstyrken og vandsøjletrykket er ikke det samme som de dyrere 3-lags GORE-TEX jakker og bukser, men mindre kan også gøre det. Jakken er selvfølgelig stadig fuldstændigt vandtæt. Den er konstrueret med Futurelight membran, som du kan læse mere om i blogindlægget her

The North Face Mens Dryzzle Futurelight Jacket. Kr. 1.799.
The North Face Womens Dryzzle Futurelight Jacket. Kr. 1.799. 

Et eksempel på en god allround regnjakke med coating er Marmot Precip Eco Jacket, der findes til mænd her og kvinder her. Det er en jakke, som vi plejer at anbefale, hvis man gerne vil have en ikke alt for dyr letvægtsregnjakke med fornuftig åndbarhed, og som skal fungere til lidt hverdagsbrug eller når det øser ned på vandreturen – uden alt for meget oppakning eller andet, der stiller ekstra krav til slidstyrke. Precip findes også i regnbukser til både mænd og kvinder.

Marmot Precip Eco Jacket Ms
Marmot Mens Precip Eco Jacket. Kr. 999.
Marmot Precip Eco Jacket Ws
Marmot Womens Precip Eco Jacket. Kr. 999.

 

 

 

 

 

 

Stort udvalg af regntøj til mænd og kvinder

På vores webshop har vi et stort udvalg af kvalitetsregntøj i forskellige prisklasser. Vi har regntøj til kvinder og regntøj til mænd, der leder efter skalbeklædning til alt fra cykelturen, vandreturen, klatring eller alpine ekspeditioner. Det betyder, at vores vandtætte beklædning findes med forskellige egenskaber alt efter, hvilket behov, det skal dække.

Regntøj til mænd

. 

Regntøj til kvinder

.  

 

 

Indholdsoversigt