Derfor er dun et bæredygtigt valg

Dunjakker- og sovepose har i årtier været elsket af friluftsentusiaster for deres imponerende isoleringsevne,  lave vægt,  komprimerbarhed og – ikke mindst – lange levetid. Dun har mange fordele, også set udfra et bæredygtighedsperspekt. Dem gennemgår vi i indlægget her.


Se vores udvalg af dunjakker til mænd og kvinder i webshoppen
.
Find dunjakker til mænd i webshoppen

Find dunjakker til kvinder i webshoppen


Dun er et langtidsholdbart materiale

Først og fremmest har dun en imponerende lang levetid. De fineste dunkvaliteter vil kunne holde elasticiteten i op til 30 år, og derved bevare samme isoleringsevne. Dunenes “elasticitet” er forudsætningen for at dunisoleringen kan bevare den “fyldkraft” og det “loft'”, som er en forudsætning for produktets isoleringsevne. Det kræver blot, at du er opmærksom på at vaske og pleje din dunjakke eller -sovepose, når den har brug for det.

Når du vasker dit dunprodukt, fjerner du nemlig det skidt og snavs, der får dunene til at klumpe sammen og miste sin fylde. En flad, beskidt og trist dunjakke eller -soveposer kan stort set altid vækkes til live igen, hvis den får en passende omgang kærlig pleje med ordenlig vask og tørring.

https://www.friluftsland.dk/blog/vask-af-dun/

Se produkter til vask og imprægnering på webshoppen


Når der på responsibledown.org  står, at dun “should truly last a lifetime”, er det netop dunenes holdbarhed, der hentydes til. En dunjakke eller -sovepose vil kunne bevare den samme isoleringsevne så længe produktet overhovedet kan hænge sammen, givet man vasker og plejer dunene ordenligt.

I den sammenhæng skal det selvfølgelig nævnes, at det ikke er forventeligt, at enhver dunjakke holder sig pæn eller brugbar i 30 år, især ikke ved hård brug! Det kan der være mange årsager til: ydermaterialet slides, syningerne kan gå op. lynlåse kan gå i stykker… Meget af dette kan lappes og repareres, men på et tidspunkt vil alle materialer være så slidte, at det ikke længere nytter. Soveposer er noget mindre udsatte, men for at få dit dunprodukt til at holde lige så længe som dunene, skal du alligevel være mere end almindeligt opmærksom når du bruger det.

Det er her det næste bæredygtige aspekt kommer ind i billedet: genanvendelighed.


Se dunjakker til kvinder i webshoppen
.
Find dunjakker til kvinder i webshoppen


Dun er 100 % genanvendeligt

Når din dunjakke ikke længere kan hænge sammen, og den ikke længere er værd at forsøge at reparere, vil dunene højst sandsynligt stadig have masser af gode år i sig. Derfor er det vigtigt, at du afleverer dine gamle dunprodukter til genbrug.

Du kan f.eks. aflevere det i vores genbrugsstationer.

Dunfyldet kan ganske enkelt tages ud, vaskes og bruges igen – mere eller mindre. Der vil være nogle knækkede dun, så der skal sorteres noget fra, og dunkvaliteten bliver ikke helt så fin som de fineste nye dun. Men det er en meget simpel proces med meget lidt spild eller kvalitetstab.

Denne form for genanveldelse kaldes for et ‘lukket kredsløb’  i den forstand, at  man bruger udtjente, kasserede materialerne til at skabe nye materialer af mere eller mindre  tilsvarende kvalitet, og det er klart den bedste form for materialegenanvendelse.

Patagonia Womens Down With It Parka er et godt eksempel på et spritnyt kvalitetsprodukt, der er blevet skabt med 100 % genavendte dun.


Se dunjakker til mænd i webshoppen
.
Find dunjakker til mænd i webshoppen


Dun er et bionedbrydeligt naturmateriale

Dun er et 100 % naturligt produkt, der komposterer fuldstændig problemfrit. Så når dunene i sidste ende ikke længere kan genanvendes, har de stadig en klar fordel – set med bæredygtighedsbriller. Dunprodukter vil ofte have syninger, lynlåse og ydermaterialer i materialer, der ikke komposterer, så det er selvfølgelig stadig vigtigt at udtjente dunprodukter bliver affaldssorteret korrekt. Men modsat en syntetisk isoleret jakke eller sovepose, kan selve dunisoleringen gå tilbage i et naturligt kredsløb, i stedet for at blive til ikke-nedbrydeligt affald, der skal brændes.

Desuden er det ikke nødvendigt at bruge ikke-fornybare ressourcer som olie i produktionen af dun – modsat syntetisk isolering.


Dyrevelfærd og sporbarhed

Dun er et animalsk produkt, så for at det skal give mening at tale om bæredygtighed i forhold til dun, skal produktionen foregå under ordentlige forhold. Efterhånden er det heldigvis svært at finde en større producent af dun-produkter, der ikke har et udtalt engagement i forhold til at sikre etisk forsvarlig sourcing af deres dun.

En af måderne, producenterne sikrer sig, at deres dun er produceret på forsvarlig vis er ved at blive certificeret gennem Responsible Down Standard (RDS). Responsible Down Standard er en duncertificering, der varetages af non-profit-organisationen Textile Exchange, der arbejder for mere bæredigtig praksis i tekstilindustrien. Et RDS-certifikat sikrer, at dyrene har haft ordentlige levevilkår, samt at dunene udelukkende stammer fra ænder og gæs, der i forvejen skal anvendes i fødevareproduktion. Med andre ord, må dyrene ikke opfostres med henblik på plukning af deres fjer og dun – ligesom de f.eks. ikke må tvangsfodres i forbindelse med foie gras-produktion.

For at en producent skal RDS-certificeres, skal producenten gennemgå en fuld kontrol af hele produktionskæden og alle underleverandører sammen med repræsentanter fra RDS og uafhængige tredjeparts-kontrollanter. Der findes en lang række krav, der skal opfyldes,  bl.a:

  • Krav til dyrenes føde og ernæring, herunder ingen tvangsfordring
  • Krav til levevilkår og husning
  • Krav til håndtering og behandling af dyrene, herunder ingen ‘live-plucking’
  • Krav til transport og kontrol

Arc’teryx, The North Face, Marmot, EXPED, Therm-A-Rest, Outdoor Research, Sea to Summit er eksempler på mærker i Friluftsland, der er RDS-certificerede.

Læs alle kriterier for samarbejdspartnere i Responsible Down Standard

Andre producenter har lanceret deres egne initiativer, der skal sikre etisk dun-produktion. Det er tilfældet med f.eks. Fjällrävens “Down Promise” og Patagonias  “Traceable Down Standard”.

Udfordringen ved selv at udstede garantien er selvfølgelig, at det stiller store krav til gennemsigtighed og grundighed, hvis det skal være troværdigt. Fordelen er til gengæld, at producenterne får en helt anden indsigt hvor deres dun kommer fra, fordi de selv sætter standarden og følger dunen hele vejen, i stedet for at sætte deres lid til en ekstern certificering.

Patagonias Traceable Down Standard kontrolleres af NSF International, en anerkendt produkttest-, inspektions- og certificeringsorganisation, der hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle nye og forbedrende standarder inden for fødevarer, forbrugsgoder og miljø.

Patagonia har siden 2007 været med til at skabe opmærksomhed omkring etisk dun-produktion, bl.a. ved at stille større krav til transparens og sporing af dunenes ophav, og Fjällrävens “Down Promise” regnes for et af de mest ambitiøse i branchen, så her er tale om to brands, der virkelig formår at gå forrest, ved ikke at vælge de “gængse” standarder.

Læs mere om Traceable Down Standard på Patagonias hjemmeside

Læs mere om Fjällrävens Down Promise på deres blog 


Overvejer du at investere i et dunprodukt?

Når temperaturen daler i vintermånederne, eller når turen går til klodens koldere egne, er dunjakker og -soveposer en fremragende måde at holde varmen på. Læs vores 5 gode grunde til at vælge dun, hvor vi går i dybden med duns gode egenskaber og hvad du skal være opmærksom på, når du køber dun.

Fokus | 5 gode grunde til at vælge dun


Se dunsoveposer til herrer og kvinder i webshoppen

 

Find soveposer til mænd og kvinder i webshoppen

Indholdsoversigt