Uld har mange fordele. Det er temperaturregulerende, så det både kan bruges sommer og vinter. Det er svedtransporterende, hvilket betyder, at kroppen holdes tør, når pulsen stiger og sveden løber af panden. Men det er ikke udelukkende de komfortmæssige fordele, der gør uld til et smart valg. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv har uld også en lang række plusser.

Guide til uld og bæredygtighed

Bæredygtighed er højt på dagsordenen i disse tider – og med god grund! Også i outdoorindustrien er der stigende fokus på at skabe produkter, der tager hensyn til klima og miljø.

Der er mange parametre, der skal medregnes, når man taler om bæredygtighed, og det kan være svært at komme med et entydigt svar på, hvilke produkter der er de mest bæredygtige. Men det er ikke nødvendigvis svært at træffe gode, ansvarlige valg –og når det gælder beklædning, er man godt på vej, hvis man kigger efter uldprodukter. Uld har nemlig en række gode egenskaber, set fra et bæredygtighedsperspektiv:

Mindre vask

Uld har først og fremmest en imponerende evne til at håndtere fugt. Det skyldes, at uld er absorberende og vandskyende på samme tid. Materialet absorberer fugt i fibrenes kerne uden at føles vådt på overfladen. Samtidig er uld utroligt resistent overfor snavs og svedlugt. Ikke alene øger det komforten – det betyder også, at uld ikke skal vaskes ligeså ofte som eksempelvis syntetiske materialer, der nemt kommer til at lugte. Færre vaske betyder mindre forbrug af vand, elektricitet og sæbe, og det er en af de ting, der gør en reel forskel i miljøregnskabet over det enkelte produkts levetid.

Selv uld kan selvfølgelig begynde at lugte. Hvis du sveder meget i dit uldtøj flere dage i træk, vil det på et tidspunkt komme til at lugte. I nogle tilfælde kan ulden blot luftes (gerne i fugtigt vejr) for at friske tøjet op. Et tip kan også være at hænge uldtøjet på badeværelset, mens du tager et bad. Her vil fugten fra badet bidrage til at fjerne lugtgener. Det er værd at forsøge sig med for at minimere mængden af vasketøj.

Uld og bæredygtighed
Uld skal ikke vaskes ligeså ofte som syntetiske materialer. Mindre vask = mindre miljøbelastning. Foto: Chrissie Kremer, Unsplash

Ingen mikroplast i spildevandet

I modsætning til mange syntetiske materialer udskiller uld heller ikke mikroplast under tøjvask. Syntetiske fibre er i bund og grund lavet af forskellige former for plastik, hvoraf en lille del udskilles med vandet fra vaskemaskinen. Uld er derimod et helt naturligt materiale, som dermed også er biologisk nedbrydeligt. Et stykke uldbeklædning vil relativt hurtigt og helt uproblematisk blive nedbrudt i naturen – i modsætning til syntetiske materialer.

Tip: Ved vask af syntetiske materialer, kan du anskaffe en vaskepose, der opfanger mikroplasten. På den måde havner det ikke i spildevandet.

Uld året rundt

Ud over at færre vaske betyder mindre ressourceforbrug, betyder det også, at tøjet holder længere. I kombination med uldens enorme alsidighed, har du en god opskrift på at komme overforbrug til livs. Det samme stykke uldbeklædning kan nemlig bruges til mange forskellige ting. En T-shirt i uld kan ligeså vel bruges til hverdag med et par jeans, som den kan bruges på vandrestierne eller en løbetur. Samtidig egner uld sig til anvendelse året rundt. Om sommeren har uld en kølende effekt, mens det giver varme i de kolde vintermåneder. I forhold til temperaturen, er tykkelsen selvfølgelig relevant – det giver ikke meget mening med en tyk uldsweater i 30 graders varme, ligesom en tynd uldtrøje ikke er nok til at holde dig varm en kold vinterdag. Men en tynd uld-T-shirt vil fungere fremragende som temperaturregulerende inderste lag om vinteren, og kan bruges alene i de varme måneder.

Tip: Brug din uldtrøje til hverdag når den er nyvasket. Når du så har brugt den et par dage, og synes den er for nusset til hverdagsbrug, kan du bruge den på tur eller til træning indtil du vasker den.

Forskel på uld

Uld er ikke bare uld. Når vi taler om uldens gode egenskaber – hvad enten det er i forhold til komfort eller når det handler om uld og bæredygtighed – er der en lang række faktorer, der kan spille ind. Blandt andet typen af uld, hvilket dyr den kommer fra, hvordan den indsamles og hvordan den produceres.

Læs også om forskelle på dyr og billig uld

Langt de fleste af de uldprodukter, vi sælger i Friluftsland, er af typen merinould, der er en meget fin, slidstærk og komfortabel uld. De fine fibre betyder, at merinoulden føles behagelig og kradse-fri mod huden, og derfor er velegnet til friluftsbeklædning og som inderste lag. Merinould indsamles fra merinofår – primært fra farme i New Zealand og Australien.

Når vi snakker merinould og bæredygtighed, findes der heldigvis masser af gode eksempler på producenter, der tager ansvar for både klima, miljø og dyrevelfærd. Alle de uldprodukter, vi sælger i Friluftsland, er produceret efter høje etiske standarder, og alle vores leverandører har en klar politik omkring både dyrevelfærd og bæredygtighed i forhold til uld. Desuden, indgår vores leverandører samarbejder med organisationer, der har ekspertise inden for forvaltning af etisk og hensigtsmæssig produktion af uld og samtidig sikrer ordentlige leveforhold for dyrene.

Et godt eksempel er new zealandske Icebreaker, der udgiver en årlig “Transparency Report” der giver et detaljeret overblik over praktisk talt alle trin på uldens vej fra får til forbruger.

Læs Icebreakers “Transparency Report”

Der er stor forskel på kvaliteten af uld samt graden af bæredygtighed i produktionen. Foto: Icebreaker

Minus kemi og færre syntetiske fibre

Uld er at naturens egne tekniske vidundermaterialer. Det har ikke behov for at blive behandlet med kemi for at fungere optimalt. Det er også en naturligt fornybar ressource, da ulden vokser ud på fåret igen sæson efter sæson. Vælger du uld som hovedmateriale i dit lag-på-lag system til friluftsliv, kan du være med til at reducere efterspørgslen på – og produktionen af – syntetiske fibre.

Vær opmærksom på, at der findes masser af produkter, der blander uld og syntetiske fibre. Når nogle uldproducenter stadig bruger syntetiske fibre i produktionen, er det for at skabe de bedst mulige produkter til forskellige specifikke formål. F.eks. kan en lille procentdel nylon gøre et stykke merinouldbeklædning langt mere slidstærkt, mens elastan kan give produktet mere strækbarhed og polyester kan gøre det mere hurtigtørrende. Desuden vil genanvendt uld ofte være tilsat syntetiske fibre, for at give højere slidstyrke. Hvis ulden er blandet med syntetiske fibre, er den ikke længere naturligt nedbrydelig, men der naturligvis stadig en højere andel af naturlige, fornybare fibre end i rene syntetiske produkter.

Hvis du er interesseret i de forskellige uld-blandinger og hvilke fordele de har, opfordrer vi til at læse blogindlægget om forskelle på dyr og billig uld.

Dyrevelfærd

I Friluftsland forhandler vi kun producenter, der ikke anvender mulesing. Blandt andet har Icebreaker en striks politik, når det gælder etik og dyrevelfærd. Foto: Icebreaker

Ligeså snart man har at gøre med et materiale fra dyr, er det relevant at snakke om etik og dyrevelfærd. Merinould kommer som nævnt fra merinofåret, der klippes én gang om året. Desværre er der eksempler på merino-farme, som ikke behandler dyrene ordentligt. Den store debat har her handlet om proceduren mulesing, hvor man skærer en hudfold væk fra fårets bagdel for at undgå flue- og larveangreb. Det foregår oftest uden bedøvelse, hvilket er en smertefuld oplevelse for fåret.

De producenter, vi forhandler i Friluftsland, har alle sammen en streng politik om kun at bruge uld fra får, der ikke har været udsat for mulesing. For at gøre det lettere for producenterne at leve op til deres egne krav til en etisk forsvarlig produktion, indgår mange producenter samarbejder med organisationer, der har ekspertise inden for drift og kontrol af etisk forsvarlig uld-produktion. Her er ZQ Merino et godt eksempel.

ZQ Merino – uldens pendant til ‘”FairTrade”

ZQ er en særlig mærkeordning for ansvarlig produktion af uld, både i en miljømæssig, socialansvarlig og økonomisk forstand. Groft sagt, kan man sammenligne ZQ med Fairtrade – med den vigtige forskel at ZQ set ikke kan kategoriseres som en non-profit organisation, da mærkeordningen er ejet af af The New Zeland Wool Company. Selvom ZQ har et kommercielt bagland, er organisationens mangeårige kamp for en mere etisk ansvarlig og bæredygtig produktion og distribution af uld et forbillede i tekstilbranchen. ZQs ambitiøse merinoprogram er med til at fremme vilkårene for både dyr og bønder, og kontribuerer til at flere producenter vælger ansvarligt produceret uld. Det betyder i sidste ende, at du som forbruger har bedre mulighed for at tage hensyn til dyr, mennekser og miljø, når du køber uld.

ZQ har 5 ufravigelige krav, der skal opfyldes for, at uldet kan ZQ-certificeres:

  • Dyrene skal være fri for tørst eller sult
  • Dyrene skal være fri for smerte eller ubehag, heraf mulesling
  • Dyrene skal være fri for skader og sygdomme
  • Dyrene skal være fri for uhensigtsmæssige shelters og opholdssteder
  • Dyrene skal have frihed til at udvise normal opførsel og udvise trivselssignaler

Derudover har ZQ en række krav indenfor bæredygtighed, kvalitetskontrol, transparens og ‘traceability’, og social ansvarlighed.

I praksis har ZQ en tæt dialog med bønderne, der skal sørge for, at dyrene er sunde og raske og har gode levevilkår. Bønderne får sparring af ZQ i retur, f.eks. i forhold til varsel af  sygdomsepidemier eller sæsonprægede invasioner af insekter, der er skadelige for dyrene. Samtidig nyder bønderne godt af en stabil indkomst, der giver dem økonomisk råderum til at kunne investere i dyrenes velfærd og bæredygtig produktion.

Smartwool, Icebreaker, Fjällräven og Aclima er eksempler på en række af mærker i Friluftsland, der sourcer deres uld fra ZQ. Et ZQ-samarbejde er dog ikke det eneste certifikat, der sikrer, at uldet er produceret under etiske forhold. Der findes andre certifikater, som f.eks. IWTO-certifikatet, der specifikt sikrer, at mulesling ikke indgår i produktionen. Kari Traa er bl.a. IWTO-certificeret. Fjällräven er et eksempel på en producent, der både sourcer fra ZQ Merino, men også lokale, svenske gårde, som Brattlandsgården i Jämtland i Sverige, der producerer bæredygtig uld.

Se vores udvalg af undertøj i merinould til kvinder

Se vores udvalg af undertøj i merinould til mænd

 

Indholdsoversigt