Dun- og fiberisolering bruges i mange af de samme typer produkter, og kan langt hen ad vejen det samme. Dog er der nogle vigtige forskelle, det er værd at være opmærksom på, når man skal vælge enten det ene eller det andet. Vi guider til, hvornår du skal vælge dun eller fiber til jakker og soveposer.

Dun- og fibermaterialer bruges som isolerende materiale i en række forskellige typer udstyr – primært jakker, bukser, soveposer og handsker (og til dels sko). Dun har traditionelt set været det foretrukne materiale på grund af dunenes lave vægt, høje isoleringsevne og komprimérbarhed. Men i de seneste årtier har syntetiske alternativer til dun vundet stor udbredelse. I det følgende gennemgår vi dun og fiberisolerings fordele og ulemper, samt deres optimale anvendelsesområder, så du kan blive klogere på, hvornår du skal vælge dun eller fiber.

.

Find dunjakker til kvinder i webshoppen

Find dunjakker til mænd i webshoppen

Dun

Ser man på vægt, varme og komprimérbarhed, er dun et uovertruffent materiale: det vejer nærmest ingenting i forhold til hvor meget det varmer, kan komprimeres utrolig meget. Og hvis du passer på dunene, holder de nærmest evigt. Dette gør dun til det oplagte valg i situationer hvor man skal bruge virkelig meget varme, og samtidig spare på vægten.

Vintersoveposer og varme jakker til ekspeditionsbrug er gode eksempler. En dunsovepose med en komforttemperatur på -40 grader kan f.eks. veje helt ned til omkring 2 kg. En tilsvarende varm fibersovepose ville hurtigt veje 5-6 kg! Desuden ånder dun fremragende, hvilket gør det behageligt at have på og sove i.

Dun har dog én svaghed: vand. De seneste år er det blevet mere udbredt med imprægnerede dun (læs mere længere nede i artiklen). De imprægnerede dun er mere vandresistente, og har sværere ved at blive rigtigt gennemblødte. Men vand er stadig en seriøs akilleshæl for dun. Hvis en dunjakke eller dunsovepose bliver meget våd på tur, skal du ikke regne med at få den tør igen, før du finder en tørretumbler eller et opvarmet tørrerum. Og så længe dun er virkeligt våde, er de nærmest ubrugelige. En anden ulempe ved dun er, at det er dyrere end fiberisolering. Især de finere dunkvaliteter (f.eks. 850) er dyre.

Dunkvaliteter

Dun akkompagneres ofte at et tal, der angiver ”kvaliteten” på dunene. Tallet er en angivelse for, hvor meget dunene fylder pr. vægtenhed (square inches per ounce), og kaldes ofte ”Fill power”, hvilket man en gang imellem ser oversat til  “fyldkraft” .Kvalitetsdun ligger mellem 500 og 900 i fillpower.

Dun eller fiber - sammenligning af dunkvaliteter
Sammenligning af dunkvaliteter: Dunkraft / Fill power.

500-600 er udmærket, 600-800 er godt og over 800 er det ypperste. Jo mere 1 gram dun fylder, jo færre gram dun skal der til for at lave en varm jakke, så jo højere ”fill power”, jo lettere jakke eller sovepose kan man lave. Tallet angiver ikke som sådan hvor varm jakken eller soveposen er. Et dunprodukt er groft sagt lige så varmt som det er tykt. En jakke med “550-dun” kan sagtens være ligeså varm som, eller varmere end jakke med “850-dun” – men den vil i så fald  være også være en hel del tungere.

Imprægnerede dun

Som allerede nævnt, er der de sidste par år sket en del i forhold til at imprægnere selve dunene. Imprægnerede dun er mere vandresistente end almindelige dun, og man kan nogle gange opnå en endnu højere fill power med imprægnerede dun. Der er dog også nogle ulemper ved imprægnerede dun.

Kort sagt, er de imprægnerede dun lidt stivere. Dermed vikler de sig ikke lige så meget ind i hinanden, som ikke-imprægnerede dun naturligt gør. Det er en af grundene til at man kan opnå lidt højere fill power, men det kan også betyde, at man mister lidt mere fylde, når dunene bliver fugtige – fordi der simpelthen er lidt færre dun. Desuden er det ikke sikkert, at imprægneringen af dunene vil holde helt så længe som dunene selv. Der er lidt delte vande i branchen, når det kommer til imprægnerede dun. Nogle af de store producenter – f.eks. The North Face og Marmot – bruger det i vid udstrækning, mens andre – f.eks. Western Mountaineering og Arc’teryx – slet ikke bruger det.

Fiber

Fiberisolering blev udviklet som et syntetisk alternativ til dun. Fiberisolering består typisk af nogle hule polyestertråde, der er spundet eller viklet i en løs, for at give høj fylde og god isoleringsevne. Det mest kendte og udbredte varemærke er Primaloft. Men mange producenter laver deres egne fibermaterialer – enten som billigere alternativ, eller fordi de ganske enkelt mener, de kan gøre det bedre. Eksempler på dette er Coreloft fra Arc’teryx, G-Loft fra Fjällräven, Plumafill fra Patagonia og ThermoBall fra The North Face (ThermoBall er dog er udviklet i samarbejde med Primaloft).

Se fiberjakker til kvinder og mænd i webshoppen

.

Find fiberjakker til kvinder i webshoppen

Find fiberjakker til mænd i webshoppen

Fiber er ikke helt så let og komprimerbart som dun, og ånder ikke lige så godt, men de bedste fibermaterialer kommer tæt på de mellemgode dunkvaliteter. Fiberisolering vil heller ikke holde helt så længe som dun. Efter mange års brug vil fiberfyldet miste en del af ”loftet” og dermed ikke være ligeså varmt. I løbet af 5-10 år vil en fiberjakke eller sovepose falde sammen og blive noget mindre varm. Dunfyld af høj kvalitet kan – hvis det bliver vasket jævnligt og behandlet ordentligt– holde loftet i over 30 år!

Kan tåle vand

Fibermaterialer kan til gengæld tåle vand! Fordi polyesterfibrene stort set ikke absorberer vand, vil vandet sætte sig mellem fibrene, og derfor have meget lettere ved at vrides eller fordampe ud. Desuden vil fiberisolering ikke falde lige så meget sammen når det bliver vådt. Det kan derfor bevare en del af isoleringsevnen, selv i våd tilstand. Endeligt koster fibermaterialer noget mindre at producere end dun.

Fibermaterialer egner sig særdeles godt til mellemkolde forhold, hvor man risikerer vand og fugt, og ikke har brug for helt så meget isolering. Vægtforskellen på en helt tynd dunjakke og en tynd fiberjakke er ikke ret stor, fordi der trods alt ikke er så meget fyld i de tyndere jakker – og fiberjakken er meget mindre sart. I en tyk vinterjakke eller en vintersovepose, hvor der er brug for rigtig meget fyld, vil der omvendt hurtigt være rigtig stor forskel på vægten af et dun- og et fiberprodukt.

Dun eller fiber: Hvad skal du vælge?

Der er en del faktorer, der spiller ind, når du skal vælge om det skal være dun eller fiber. Grundlæggende kan de to materialer nogenlunde det samme, så det er sjældent katastrofalt at vælge det ene frem for det andet, men der er nogle relevante overvejelser:

Soveposer

Dun er først og fremmest forrygende i soveposer. Hvis du oftest sover i et telt eller på anden måde beskyttet, er fugt ikke et stort problem, og så er dunsoveposen oplagt: Den er lettere, blødere og mere åndbar, og i det hele taget mere behagelig at sove i.

Hvis du sover meget i bivuak eller under åben himmel, er det en lidt anden sag. Her vil fiberposen være noget mindre sart, og giver stadig fornuftig varme selvom den skulle blive våd, så der vil fiber være oplagt.

Endelig er der prisen, der for mange er en vigtig faktor. En fibersovepose er billigere på den korte bane, så for mange vil en fiberpose være et godt sted at starte: Den er ikke så sart og ikke så dyr. Hvis man kan passe lidt på sit udstyr, bruger det ofte og kender sit behov, kan det imidlertid godt betale sig at overveje at købe en dunsovepose. En dunsovepose af god kvalitet vil kunne holde følge dig trofast det meste af dit liv. Den kan altså ende med at være en rigtig god investering.

Jakker

Med jakker er det lidt mere kompliceret. Hvis du er på udkig efter en tynd, let jakke og f.eks. har tænkt dig at klatre eller stå på ski i den, risikerer du at slide den op. Det gælder også, hvis du ofte bruger den som yderste lag. Det er ikke til megen nytte, at en dunjakke kan holde loftet i 30 år, hvis jakken slides i stykker på 5! Desuden vil den være meget mere udsat for fugt. Hvis jakken heller ikke er voldsomt tyk, vil vægtforskellen mellem dun- og fibervarianterne ikke være alverden. Her vil det være oplagt at vælge fiber.

Hvis du primært vil bruge jakken som mellemlag, f.eks. på skiture eller som varm jakke til pauserne på tur, er der meget mindre slid på jakken. I sådanne tilfælde kan det ofte give mere mening at vælge en dunjakke. Den er lettere, mere komfortabel og vil holde længere. Skal du bruge en stor, tyk jakke som varmejakke på vintertur, vil der være markant vægtforskel på dun- og fiberjakker, og det vil typisk være så koldt, at fugt ikke er et stort problem. Her vil dun være oplagt.

Dyrevelfærd 

Endelig er der de etiske aspekter. Dun kommer fra gæs og ænder, så hvis man er modstander af at bruge produkter, der kommer fra dyr, er fiber selvfølgelig oplagt. De fleste større mærker er dog meget bevidste om dyrevelfærdsaspektet. Mange gør en seriøs indsats for at sikre at deres dun kommer fra dyr, der ikke har lidt overlast. Alle de producenter, vi forhandler, har et ambitiøst dunprogram der sikrer, at de dun, de bruger, ikke kommer fra dyr, der er blevet plukket levende, tvangsfodret til foie gras-produktion eller på anden måde mishandlet.

Dun og bæredygtighed

I det store miljøperspektiv er der ingen grund til dårlig samvittighed over at vælge dun. Dun er nemlig på nogle væsentlige punkter langt mere bæredygtigt og miljøvenligt end fiber. De dun, der bruges i beklædning og soveposer er for det første restprodukter fra fødevareproduktion. Dun er derfor et biprodukt af eksisterende industri.  Dun er desuden naturligt nedbrydeligt. Endelig er dun som nævnt et ekstremt langtidsholdbart isoleringsmateriale, og dunene er lige til at genanvende. Hvis en jakke eller soveposer er slidt op, skal dunene i de fleste tilfælde bare vaskes, tørres og sorteres, så er de klar til at blive brugt igen.

Fiber og bæredygtighed

Fiberisolering er stort set lavet af polyester – altså essentielt plastik. Fiberisolering er derfor et godt, vegansk alternativ til dun. Til gengæld kan fiberisolering være en stor miljøbelastning, hvis materialerne ikke genanvendes. Mange producenter begynder også at bruge genanvendt polyester i fiberisoleringen, hvilket hjælper gevaldigt på fiberisolerings miljømæssige fodaftryk. Fiberisolering kan desuden genanvendes, når din jakke eller sovepose er udtjent. Det er en mere ressourcekrævende proces end det er tilfældet med dun, da polyestermaterialerne skal nedbrydes før de kan laves til nye materialer. Men det er stadig markant mere bæredygtigt end at fremstille nye polyestermaterialer fra bunden. Så genanvendt polyester (og nylon, for den sags skyld) er at foretrække i et bæredygtighedsperspektiv.

Varm, let dunjakke
Varm, let dunjakke i 5000+ meters højde, nær Everest Base Camp, Nepal

Helt kort kan man sige, at hvis du kan finde ud af at passe på sit udstyr, og gerne vil have glæde af det i rigtig mange år, er dun et godt valg. Vil du derimod bruge sit udstyr hårdt og hensynsløst og til alt muligt, indtil det er slidt op, vil fiber måske være et bedre bud.

Læs også