Efterårsgarderoben: Få styr på de 5 lag til overkroppen

Det skandinaviske efterår er notorisk køligt og råt, selvom det også kan være mildt og blidt - og i øvrigt ganske smukt. Uanset hvad man i øvrigt synes om efteråret, så kan man ikke rigtig komme uden om, at regn, vind og kulde ofte går hånd i hånd med årets 3. sæson på vores breddegrader. Og nu hvor vi alligevel er igang med at pakke sommerens badebukser og t-shirts væk, kan det være en god idé at få tjekket op på om efterårsgarderoben er helt på plads – uanset om programmet står på vandreture på fjeldet, gåture i skoven eller ’bare’ den daglige tur til og fra arbejde eller skole. I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan du kan komme varmt og komfortabelt igennem efteråret ved at få styr på de forskellige lag til overkroppen.


Overkroppen - få styr på de 5 lag og hold varmen

Overkroppen er den kropsdel, der generer mest varme og kræver derfor også mest opmærksomhed. Det er den, der i særdeleshed skal holdes varm, når det bliver koldt, fordi kroppens vitale organer sidder her. Kroppen vil bruge utrolige mængder energi på at holde varmen, og det kan medføre, at de ydre kropsdele som fingerspidser, tæerne og ører bliver til istapper, når blodet trækker sig mod kroppen kerne og de livsvigtige organer. Heldigvis kan vi hjælpe kroppen, ved at klæde os på med de rigtige lag tøj.

I dette blogpost sætter vi fokus på de 5 lag til overkroppen, der kan hjælpe dig gennem efterårets bidske vind og vejr:

  1. Inderlaget
  2. Mellemlaget
  3. Softshell'en/vindjakken
  4. Hardshell'en/skaljakken
  5. Dun- eller fiberjakken

Inderlaget - komfort starter inderst

Et godt og behageligt baselayer er udgangspunktet for stort set alle friluftsaktiviteter, uanset om det er vandring, ski eller - som her - kajakroning i Norge. Foto: Rasmus Nordman

Et godt og behageligt baselayer er udgangspunktet for stort set alle friluftsaktiviteter, uanset om det er vandring, ski eller - som her - kajakroning i Norge. Foto: Rasmus Nordman

Primært formål: At transportere sved væk fra kroppen og hjælpe kroppen med at selvregulere

Hvis du er bosiddende i Skandinavien, er der en god sandsynlighed for, at du på et eller andet tidspunkt har gjort dig den erfaring, at et varmt og komfortabelt inderste lag - eller base layer, hvis man er til engelske udtryk - er et must i efterårs- og vintersæsonen.

Inderlagets primære funktion at hjælpe kroppen med at regulere temperatur og fugt. Det gør det først og fremmest ved at transportere fugt væk fra kroppen, når du sveder, så du ikke bliver gennemblødt og derefter kold, når pulsen falder igen. Derudover skal inderlaget også give dig noget varme når du står, alt afhængigt af hvilket materiale, du vælger, samt tykkelsen af det.

For det meste er inderlag i merino uld eller uld-blandinger at foretrække grundet uldens temperatur- og fugtregulerende egenskaber: Uld holder dig varm, når det er koldt, og sørger for at køle dig af, når du har opbygget varmen. En anden fordel ved merinould er, at det er meget lugtrestistent. Modsat en syntetisk trøje, der ofte begynder at lugte fælt efter et par dages brug, kan nøjes med 1-2 baselayer i merinould, selvom man har udsigt til flere uger på fjeldet.

Gode syntetiske inderlag er slidstærke, svedtransporterende og meget hurtigtørrende, så de kan være at foretrække til højintense aktiviteter, hvor man ikke kan undgå at blive gennemblødt af sved, og det er vigtigt at blive hurtigt tør igen.

Læs mere om forskellen på uld og syntetiske materialer som inderste lag

Se alle inderlag til mænd i webshoppen

Se alle inderlag til kvinder i webshoppen

Mellemlaget - kunsten at balancere lagene

Uanset om du hænger på en klippeskrænt i Yosemite eller er på vej i skoven derhjemme, kan der være behov for lidt ekstra varme på de kølige dage. Foto: Lars Svenson & Sten Nørkjær

Uanset om du hænger på en klippeskrænt i Yosemite eller er på vej i skoven derhjemme, kan der være behov for lidt ekstra varme på de kølige dage. Foto: Lars Svenson & Sten Nørkjær

Primært formål: At fungere som isolerende lag på de kølige dage

Mellemlaget er - som navnet indikerer - det lag, der er imellem dit inderste, temperaturregulerende lag og det yderste, vejrbeskyttende lag. Det er et lag, du ikke nødvendigvis får brug for hver dag, men som du bliver glad for på de køligere dage, hvor temperaturen dykker.

Til aktiv brug i koldt vejr, er det vigtigt at mellemlaget både er passende tykt og varmt, og at det har gode svedtransporterende egenskaber. Hvis mellemlaget ikke transporterer fugten videre ud i systemet, får du ikke ordentlig glæde at dit fugt- og temperaturregulerende inderste lag. Materialer som uld og fleece vil være oplagte til mellemlag, fordi de er lette, svedtransporterende og åndbare nok til at sørge for, at du ikke overopheder.

Tykkelsen skal tilpasses temperatur og aktivitetsniveau. I varmt vejr eller ved høj intensitet kan du i mange tilfælde helt undvære mellemlag, mens mellemlaget spiller en afgørende rolle ved moderat intensitet i koldt vejr.

Hvis du ikke har i sinde at anvende dit mellemlag aktivt, men derimod derhjemme eller i hverdagen, hvor du ikke forventer at pulsen ryger i vejret, kan du kigge på kraftigere fleece- og uldløsninger, hvor materialet er tykkere, tungere og ikke nødvendigvis lige så svedtransporterende, men komfort og isoleringsevne til gengæld er i højsædet.

Se alle mellemlag til mænd i webshoppen

Se alle mellemlag til kvinder i webshoppen

Softshell'en/vindjakken - luk af for vinden og hold dig varm

En let softshell er det optimale yderste lag, hvis det er køligt og blæsende, men ikke regner. Her på alpinklatretur i Cordillera Blanca, Peru. Foto: Lars Fjendbo Møller.

Primært formål: At beskytte mod vindafkøling

Softshells, eller vindjakker, er tiltænkt som et komfortabelt yderlag lag, der beskytter mod vindafkøling (og dermed bidrager til isoleringen), samtidig med at det er åndbårt, svedtransporterende og strækbart nok til aktiv brug.

De fleste softshells vil også have en vis grad af vandafvisende egenskaber, men det er vigtigt at understrege, at betegnelsen "softshell" dækker over yderlag, der netop ikke er decideret vandtætte (modsat hardshells/skaljakker).

Softshells findes i mange varianter - fra de helt tynde, ultralette vindjakker, til de lidt kraftigere, strækbare jakker, de fleste nok forbinder med begrebet "softshell", og klassiske friluftsjakker i voksbehandlede bomuldsblandinger.

Læs mere om softshells i udstyrsguiden

Til de fleste ture, vil en tynd, let softshell være et rigtig godt valg: Den giver typisk samme vindbeskyttelse som de kraftigere, men fylder og vejer mindre i en taske, og man tænker nærmest ikke over at man har den på. En sådan jakke vil også være oplagt herhjemme til løbeturen i skoven eller på cykelturen til og fra arbejde. Har man brug for mere slidstyrke - f.eks. til klatring eller hvis du færdes i tæt skov og krat, bør man overveje en kraftigere model.

Se alle softshells til mænd i webshoppen

Se alle softshells til kvinder i webshoppen

Hardshell'en/skaljakken - din fæstning mod regn, sne og slud

Brugbarheden af en god skaljakke må ikke undervurderes - især ikke i Norge! Foto: Rasmus Nordman

Betydningen af en god skaljakke må ikke undervurderes - især ikke i Norge! Foto: Rasmus Normann

Primært formål: Den ultimative beskyttelse mod al slags uvejr

Modsat alle de øvrige lag, bør din skaljakke være 100 % vind- og vandtæt. Det skal være din trofaste barriere, der sikrer, at dine øvrige lag ikke bliver gennemblødte, når uvejret raser og det står ned i stænger.

På samme måde som med softshells, findes skaljakker også i alt fra lette, kompakte udgaver til mere slidstærke og detaljerige eksemplarer. Hvilken type der er bedst egnet til dit behov afhænger af hvilken type tur du skal på, hvor du skal hen og hvor meget du forventer at bruge jakken. Jo mere du forventer at bruge skaljakken, jo vigtigere er høj slidstyrke, mange detaljer - og høj åndbarhed.

Skaljakken kan selvfølgelig også bruges som vindjakke, og kan i princippet erstatte softshell'en. Du skal bare være opmærksom, at en fuldstændig vandtæt skaljakke ikke vil være lige så åndbar som en let softshell, så du vil gå på kompromis med komforten når det ikke regner, hvis du vælger at bruge skaljakken som vindjakke. Der er bestemt forskel på, hvor åndbare de vandtætte membraner er, men fælles for dem er, at de er tættere og mindre åndbare end en softshell uden membran.

Læs mere om hvornår du skal vælge hvilken type skaljakke

Til daglig brug herhjemme, vil en simpel skaljakke i et let materiale - måske med et par enkle detaljer, såsom et par lommer og lidt indsnøringsmuligheder - være oplagt. På tur i den kolde halvdel af året, vil en kraftigere skaljakke, der kan håndtere strabadserne, ofte være at foretrække - gerne med funktionelle detaljer som en justerbar hætte, der lukker godt af for uvejr, ventilation under armene, så du kan lufte ud og komme af med varmen, samt højt placerede lommer, der ikke kommer i karambolage med hoftebæltet eller klatreselen.

Se alle skaljakker til mænd på friluftsland.dk

Se alle skaljakker til kvinder på friluftsland.dk

Fiberjakken/dunjakken - maksimal varme med minimal volumen og vægt

En let fiberjakke er perfekt til at holde varmen når du holder pause, og kan også bruges som yderste lag i koldt vejr. Her på vej til Everest Base Camp. Foto: Gustav Thuesen

Primært formål: At levere så meget varme som muligt i en så let og kompakt pakke som muligt

Selvom det er svært at definere helt præcist, hvor varm en dunjakke eller fiberjakke er, er det denne type lag, hvor begrebet "vægt-til-varme-ratio" for alvor giver mening. Dette lags fornemmeste opgave er nemlig at holde dig varm og komfortabel når du står stille, og elles veje og fylde så lidt som muligt. Hvis du vil vurdere hvor varm en dun-/fiberjakke er, kan du kigger på hvor mange gram dun samt kvaliteten af disse (f.eks. 850 fillpower), der findes i jakken, eller hvilken slags fiber-isolering (f.eks. Primaloft, Coreloft eller lignende) og hvor mange gram pr. kvadratmeter isoleringen vejer.

Der er fordele og ulemper ved at anvende dun i forhold til fiber.
I forhold til fiberjakker, har dunjakker en række fordele:

  • Dun er lettere og mere komprimerbare end fiberisolering
  • Dun ånder bedre end fiberisolering
  • Dun har en længere levetid (hvis de passes og plejes ordenligt)

Omvendt har fiberjakker også nogle klare fordele:

  • Fiber tåler fugt og vand bedre end dun
  • Fiberisolering isolerer selv om det bliver vådt
  • Fiberisolering er billigere end dun

Læs mere om fordele og ulemper ved hhv. dun og fiberisolering

Teknisk set har du ikke absolut brug for en fiberjakke eller dunjakke - et tykt mellemlag som en fleece eller uldsweater kan også gøre tricket, men de vil sjældent være ligeså lette, komprimerbare eller varme som en fiber- eller dunjakke. Desuden er fiber- og dunjakken generelt bare et alsidigt lag, der endvidere ofte findes i stilrene design, der fungerer uanset om du befinder dig i bybilledet, i bjerghytten og på fjeldet. Dun- eller fiberjakken kan desuden tages uden på softshell eller hardshell, mens en tyk trøje skal inden under det vindtætte lag, for at give mening.

Har man varmen sikret med en let, varm jakke, kan man også skære ned på antallet af ekstra trøjer og sweatere, man ellers kunne finde på at tage med, og få en oppakning, der både er lettere og mere funktionel.

Se alle fiberjakker til mænd i webshoppen

Se alle fiberjakkker til kvinder i webshoppen

Se alle dunjakker til mænd i webshoppen

Se alle dunjakker til kvinder i webshoppen