Elbrus er en inaktiv stratovulkan i den nordvestlige del af Kaukasus, Rusland. Med sine to toppe på 5621 og 5642 moh., er Elbrus det højeste bjerg i Kaukasus. Alt efter hvor man trækker grænsen mellem Europa og Asien, er Elbrus også Europas højeste bjerg, efterfulgt af Mont Blanc i Alperne med sine 4810 moh.

Interview med Jakob Urth:

Hvor mange gange har du været på Elbrus?

6-7 gange.

Hvordan ser en typisk Elbrus tur ud?

En tur til Elbrus er typisk meget fokuseret på selve bestigningen og derfor er turen ikke længere en 10 – 12 dage. Det er ret nemt at komme ind til bjerget. Det foregår med fly og privat bus fra Moskva eller direkte til Kaukasus. Ofte bruges der to til fire dage på akklimatisering, før der flyttes op på selve Elbrus og etableres en base camp. Herfra trænes og højde vindes ved at gå op af bjerget. De fleste starter topforsøget ved at tage direkte fra BC med pistemaskiner (eller går) til omkring 4800m og herfra starter selve bestigningen.

Hvor svære er de teknisk sværeste passager?

Det er en let teknisk bestigning, men fra sadlen (5350m) og op til lige før toppen er det ofte stejlt. Her bruges ofte reb, økse mm. (40 til 55 grader)

Hvor koldt bliver det typisk?

Under topforsøget på Elbrus er det ikke unormalt med stærk blæst og derved lave temperaturer. -20 er oplevet, men ofte er det mellem -10 og -15 grader. Omvendt har jeg også oplevet at stå på toppen i sol og vindstille vejr!

"The Barrels" - Elbrus Base Camp (3800m). Foto. Jakob Urth.
“The Barrels” – Elbrus Base Camp (3800m). Foto. Jakob Urth.
Topforsøget er i gang! Ca. 4900m. Foto: Jakob Urth.
Topforsøget er i gang! Ca. 4900m. Foto: Jakob Urth.
Pause på vej mod toppen. Foto: Jakob Urth.
Pause på vej mod toppen. Foto: Jakob Urth.
Der kæmpes hårdt under topforsøget. Foto: Jakob Urth.
Der kæmpes hårdt under topforsøget. Foto: Jakob Urth.
Toppen af Elbrus (5642). Foto: Jakob Urth.
Toppen af Elbrus (5642). Foto: Jakob Urth.

 

blog_urth1

Om Jakob Urth: Jakob Urth er født i 1976 år og bosat i København. Han er en af Danmarks mest aktive og succesfulde bjergbestigere. Jakob har besteget tre bjerge over 8000 meter (Gasherbrum II, Cho Oyu og Shishapangma) – alle uden brug af kunstig ilt og to af dem som første dansker (Gasherbrum II og Shishapangma). Dertil har han et utal af hhv. 5, 6 og 7000m-toppe på sit klatre-CV.

Læs mere om Jakob Urth