Vores gamle medarbejder Rasmus Normann afsluttede sin bacheloruddannelse i friluftsliv ved Høgskolen i Telemark i Bø, Norge sidste sommer. I efteråret tog han til Sydamerika for at padle kajak og rejse rundt et halvt års tid. I det følgende kan du læse lidt om hans oplevelser så på de sydamerikanske floder, der lyder som et rent slaraffenland for en kajakpadler!
Chile – en kajakpadlers drøm
Af Rasmus Normann Levin Larsen
I slutningen af sidste oktober valgte jeg at følge en af mine helt store drømme – at bruge en hel vinter i Sydamerika og padle kajak.
Først var jeg 1 måned i Ecuador, hvor de først 2 uger blev brugt på et spanskkursus i byen Baños, som er adventure-hovedstaden i Ecuador. Når jeg ikke var i spansk-skole, brugte jeg tiden på at udforske området – mest på gåben eller ved at padle kajak med et af de lokale rafting-firmaer. Efter 2 uger havde jeg fået nogen basale spansk-færdigheder, som jeg så kunne bygge videre på mens jeg rejste videre rundt.
Fra Baños rejste jeg til en lille by som hedder Baeza, for at mødes med 4 venner som jeg padlede kajak med de næste 2 uger. Det var supergod padling, ikke noget helt vildt og ekstremt, men mange lange og gode floder. Der var dog ikke så meget vand mens vi var der, hvilket også gjorde alting lidt mere roligt. Det var en perfekt opvarmning til min næste destination – Chile! Chile er et af mekkaerne indenfor kajakpadling, og har nok floder til at underholde enhver kajakpadler resten af livet. Og der er noget for enhver smag – alt fra små stejle ”creeks”, til kæmpestore floder med kæmpestore bølger, valser og hvirvelstrømme, som man let kan forsvinde ned i.
Jeg lejede en bil sammen med 2 kajakpadlere fra Schweiz, som jeg havde mødt et par gange før. De første 3 uger stod mest i vandfaldenes tegn, og jeg har regnet mig frem til at jeg over de første 3 uger tilsammen er faldet lidt over 300 meter i min kajak, på alt fra 1-15 meters vandfald. Det kunne mærkes i kroppen, særligt i ryggen, da det godt kan give nogen stød op i ryggen, og jeg måtte starte hver dag med yoga for at få kroppen i gang. Derudover kostede det mig også en brækket næse, efter at jeg havde padlet ud over et 10 meter vandfald og hamret min næse ned i kajakken… AV! Men det var det hele værd – det kan slet ikke beskrives, den følelse det giver at flyve ud over et vandfald i en kajak!
På vores tur bevægede vi os hele tiden længere og længere sydpå, og jeg holdt jul sammen med 6 venner i en dal i midten af ingenting i Patagonien – uden strøm, mobilsignal og internet, hos en af de lokale bondefamilier. Derfra kørte vi videre sydpå til en flod som hedder ”Futaleufu”. Den er kendt som en af de bedste floder at padle på, og det er svært ikke at være enig i det! Der valgte jeg så at blive de næste 2½ måned, og bo i mit telt 10 meter fra floden. Det var livet!! Jeg arbejdede 3 dage om ugen med at høste, og så kunne jeg bo gratis, så jeg padlede kajak mere eller mindre hver dag – og nej, det blev jeg ikke træt af! Vandstanden ændrede sig hele tiden, og derved også floden, og der var 42 km at padle på, så der var masser at tage af. Derudover var der hele tiden forskellige mennesker at padle med, så jeg padlede med nye mennesker næsten hver uge, og jeg fik en helt masse nye padlevenner.
I midten af februar tog jeg på roadtrip længere sydpå med 2 amerikanere, som jeg var blevet gode venner med, og en af mine venner fra Peru. Vi kørte 18 timer sydpå, til den kendte Rio Baker, som er Chiles andenstørste flod. Den passerer igennem nogle kløfter, som man så kan padle i, og det er vildt! Der er rigtig meget vand, som bliver presset ind på ikke ret meget plads, og det giver nogle helt vilde og enormt store formationer. Da vi var der, var der ret meget vand i floden – ca. 15.000 m3/s, det vil sige 1.500.000 kg vand per sekund. Det er ret meget, for dem der skulle være i tvivl!
Efter et par ret skræmmende dage, med noget af det vildeste og bedste kajakpadling i mit liv, kørte vil tilbage til Futaleufu, hvor jeg havde 2 uger tilbage. Den sidste uge blev Chiles største kajakfestival afholdt, hvor der bl.a. var 3 dage med konkurrencer og masser af søde og dygtige kajakpadlere. Det var den perfekte afslutning på mit chilenske drømme-kajak-eventyr, og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer tilbage en dag!! Nu er jeg tilbage i Norge og er så småt i gang med nye kajak- og klatreeventyr her. Hvis du vil følge mere med i hvad jeg laver kan du følge mig her:
