En lille Reminder

Af Rasmus Normann Levin Larsen

Jeg vil starte med at fortælle lidt om vores lille team her i Skjåk. Vi er 4 raft guider i alt (vi skulle have været 5 men vores chef som skulle være den 5. mente lige han skulle prøve at ride en hest der aldrig har været redet før, for 1½ måned siden som endte med at han brækkede armen 5 steder…).  Jeg skal arbejde sammen med Antuain fra Frankrig som tidligere har dyrket kajak slalom (som jo forgår i white water), hvilket gør ham til en super dygtig padler og meget præcis i sine bevægelser, hvilket er mega fedt at se og lære af og han er en solid klasse V+ padler. Så er der den sidst ankommede, David fra USA, han padler som jeg aldrig har set nogle gøre før, ud over i videoer på nettet! Han har padlet sammen med de bedste i verden i og klaret floder som bl.a. Stickin i Canada, som os dødelige kun kan drømme om.

Udover de to ny ankommende er her mig og Antonio fra Portugal som jeg har padlet med siden jeg ankom he. Han har sin fortid i kajak maraton og surfski, men har padlet WW kajak i mange år nu og har boet her i Skjåk de sidste 4 år, så han kender eller floderne ud og ind. Han har altid gode input til forbedring, og han er også en solid klasse 5+ padler. Til sidst vil jeg også lige nævne Yan som er en af ejerne, og ved alt om floder og sikkerhed, og har rafted og padlet næsten alle floder i Europa og har i sine unge dage padlet med kajak legender som Steve Fisher på Zambezi i Zambia, men han padler som sagt ikke i år.

Så som dansker kan jeg godt nogle gange føle mig lidt lille mellem de andre som er så mega dygtige, og nærmest er vokset op med WW kajak. Jeg startede ikke med at padle før jeg var 15 og det var i havkajak! Derudover spillede jeg kajak polo i et års tid da jeg var 17 og prøvede første gang WW kajak da jeg var 18 i Frankrig på en 3 dags tur (hvilket var kærlighed ved første padletag, eller hvad man nu siger) med Oure højskole som jeg gik på. I de følgende år, var jeg afsted et par gange i Sverige og Norge på nogle små ture, men ikke noget der rigtig gav så meget. De var ikke før sidste år i Canada, som jeg skrev om sidste gang, at jeg kom ordentlig i gang med WW kajak og begyndte padle lidt klasse 4.

I år er det så rigtig begyndt at gå stærkt med at blive bedre! Jeg padler mere eller mindre hver dag og ikke bare på en type flod men alle slags, så jeg udvikler mig med lynets hastighed. Det kan jeg takke mine kollegaer for, da de er rigtige gode til ikke kun at presse mig, men også at komme med input. F.eks. mht. hvordan jeg kan blive bedre eller bare klare mig i en svær sektion på floden, hvilket er fint i teorien, men hvis man så ikke også gør det i praksis kan det godt give lidt tæsk.

Nå men min pointe med alt det her, er at minde alle om hvor vigtigt det er, at lytte til andre mennesker, og lære hele tiden, selv om at det måske fungerer på den ene måde kan der jo sagtens være en lettere og bedre måde. Og hvis du ikke er en nybegynder i din sport, så syntes jeg også det er vigtigt, aldrig at blive ”for fin” til at hjælpe en nybegynder i gang eller med et par gode råd. Jeg har selv oplevet den virkelig gode kultur et par gange i Danmark, men synes nogle gange, at vi danskere er for lukkede, for jeg har bestemt også oplevet det modsatte. Husk smil til verden så smiler den også til dig!

Jeg er ved at have samlet et par gode røver historier, så dem kan i glæder jeg til næste gang!

Rasmus Normann – Norge