Et decembereventyr

Af Rasmus Normann Levin Larsen

Efter at have overlevet de først 3 måneder på skolebænken, hvilket i øvrigt slet ikke har været så slemt, fik jeg juleferie den 28. november og skulle ikke begynde igen før den 8. januar, hvilket jeg så som en god mulighed for at kommer ud på tur rundt omkring i Norge. Jeg er ikke den største fan af jul, så jeg besluttede mig for at jeg skulle holde jul på fjeldet, og ikke i Danmark som de fleste af mine venner.

Min plan var at jeg skulle starte med at gå 10 dage på ski over Hardangervidda, sammen med min gode ven Robert. Men 6 dage inden vi skulle af sted, fik Robert en mail: En af hans veninder, Marit, som er dyrlæge og arbejder og bor i Lakselv nord i Finnmark i det nordlige Norge, spurgte om vi ikke havde lyst til at komme op og besøge hende i starten af december, hvilket vi ikke lige kunne sige nej til, for hvornår får man lige sådan et tilbud igen? Og for lige at gøre det endnu bedre, har hun 18 grønlandske slædehunde og slæder, som vi kunne låne og køre med, da Robert har meget erfaring med hundeslæde fra sin tid i Sirius.

Lørdag den 29. fyldte vi Roberts bil med så meget mad og udstyr, vi kunne stoppe i den og tagboksen, og kørte mod Finnmark. Turen er lige omkring 2000 km, plus lidt når man nu vælger at tage en lille omvej på et par hundrede kilometer (det er jo hvad der sker!), og tog os ca. 30 timers non-stop kørsel.
Men det var det hele værd! Da vi kom frem regnede vi med at Marit bare have den lille simpel gæstehytte, vi kunne låne, men i stedet havde vi en stor hytte/hus/jættestue for os selv, som var bygget op omkring store bjælker og med pels fra Marits gamle slædehunde (lidt specielt måske?), sælskind og et kæmpe stort moskusskind over det hele i hytten. Lige udenfor var hundegården hvor hendes 5 uger gamle hundehvalpe boede med deres mor, og på den anden side af gårdspladsen var den store hundegård med de andre 11 voksne slædehunde.

Der havde desværre lige været plusgrader og regn ugen op til vi kom, så der var ikke sne nok til at vi kunne stå på ski eller køre med hundeslæde, men vi fandt ud af at der var flere fosser som man kunne klatre is på, og vi havde tilfældigvis taget vores isklatreudstyr med, så den først dag gik vi ud med pandelamper om aftenen og fandt den nærmeste isfoss, som kun lå 10 minutters gang fra hvor vi kunne parkere bilen. Så de næste to dage brugte vi på at isklatre, i de få timers dagslys vi havde, lære hunde bedre at kende og gå nogle små ture.

GOPR2639_web

Natten mellem den 2. og 3. dag faldt der et lækkert blødt hvidt tæppe på ca. 10 cm sne. Så vi tog ud og kørte på ski, hver især med 2 meget glade og energifyldte slædehunde foran os, som bare drønede derud af i 3 timer. Det var en helt fantastisk naturoplevelse, at bevæge sig så stille og forholdsvis hurtigt gennem terrænet, med hunde som motor foran, som bare elsker det! Om aftenen tog Robert ud og køre hundeslæde sammen med Marit for at lære de forskellige kommandoer og den slæde, hun bruger, at kende.

DSC08297_web

De næste dage brugte vi på at køre ture med hundene og havde forskellige hunde med ud. Det er sjovt at mærke hvor stor forskel der er på hvor meget de trækker. En lille tæve kan sagtens trække meget mere end en stor hanhund, hvilket jeg oplevede flere gange.  Den ene aften kørte vi sammen med Marit ud og overnattede under åben himmel i skoven. Vi havde vores ting i en pulk som vi havde mellem os og hundene som jo bare trak som om det ikke var noget. De fleste dage, vi var der, var det skyfrit, og om aftenen stod den største og kraftigste fuldmåne, jeg nogensinde har set, op, så vi kunne køre uden pandelamper på fordi den gav så meget lys, og ved bålet kunne vi sidde og varme og hygge os mens vi spiste fantastisk aftensmad med lokalrøget rensdyrkød, se på fuldmåne, 100000000 stjerner og ikke mindst nordlys.

DSC08375_web

Den næstsidste dag tog Robert og jeg 6 hunde og en slæde og kørte en tur ud i nationalparken. Der fandt vi et sted hvor vi slog lejr og havde en sidste nat under åben himmel sammen med månen, stjernerne, og nordlyset. Dagen efter kørte vi videre mod det næste eventyr - telemarkfestival i Hemsedal. Vi havde dog lidt uheld på vejen... Først gik min nye smartphone i stykker og et par timer senere Roberts bil, som han også lige havde købt, og vi var fanget i en lille svensk forstad i 24 timer, men det kommer i til at høre mere om senere. Jeg vil skrive mere om mine december eventyr som langt fra sluttede der, når jeg lige får tid - lige nu er jeg ved at forberede mig til 14 dages skitur på Hardangervidda.

Læs mere om Rasmus Normann her.