Hvis man er på tur hele året og bruger sin skaljakke til lidt af hvert, har man brug for en let, slidstærk og komfortabel skaljakke, der både er let nok til at ligge i rygsækken når vejret er godt og slidstærk nok til at kunne tage nogle tæsk. Især i vinterhalvåret, hvor vejret er hårdere og skaljakken kommer meget i brug, vil komfort og slidstyrke være værd at prioritere. Vi har udvalgt fem af efterårets fedeste skaljakker i vores sortiment, der kan bruges til alt fra sommerens vandreture til vinterens skiture.

Fjällräven Keb Eco-Shell. En miljøvenlig kampvogn til de hårde ture.

Fjällräven Men’s Keb Eco-Shell Jacket. 
Fjällräven Women’s Keb Eco-Shell Jacket.

Fjällräven udviklede i 2016 Eco-Shell-konstruktionen, der er vandtæt åndbar membran i 100 % polyester, der kan genanvendes. Keb Eco-Shell er flagskibet i Eco-Shell-kollektionen og er en slidstærk 3-lags skaljakke, der er skabt til at krævende brug under barske forhold. Hele 3-lags-konstruktionen er i polyester (store dele af det genanvendt) hvilket betyder at materialet kan genanvendes. Produktionen af Eco-shell er også klimakompenseret, for at sikre at jakken har så lav miljøpåvirkning som muligt. Endelig er jakken imprægneret med fluorcarbonfri imprægnering.

Keb Eco Shell er Fjällrävens bud på en slidstærk luksusskaljakke til det hele. Materialet er kraftigt nok til at kunne holde til både ski, klatring og vandring med tung rygsæk, og brugen af strækbart polyester som ydermateriale giver en blød, behagelig fornemmelse, samtidig med at ydersiden af jakken tørrer hurtigere end tilsvarende nylonskaljakker. Jakken er fuldt udstyret – med ventilationslynlåse under armene, de nødvendige lommer og hjelmkompatibel, fuldt justerbar hætte og høj krave, så man kan lukke helt af for sne og vind. En superlækker skaljakke i absolut topkvalitet.

Se al Fjällräven Eco-Shell i webshoppen

Fordele

  • Slidstærk
  • Blød og støjsvag
  • Hurtigtørrende ydermateriale
  • Udstyret med alle nødvendige lommer og detaljer
  • Miljøvenlig konstruktion

Ulemper

  • I den tunge ende til sommerbrug
  • I den dyre ende

Arc’teryx Beta AR Jacket. En alsidig superklassiker er tilbage i Friluftsland.

Arc’teryx Men’s Beta AR Jacket.
Arc’teryx Women’s Beta AR Jacket. 

Arc’teryx Beta AR Jacket har været fast bestanddel i Arc’teryx’ sortiment og er en af deres  mest alsidige (og mest populære) jakker. Jakken er i en trelags GORE-TEX Pro-konstruktion, hvilken i sig selv er nok til at placere den på absolut øverste hylde. når det kommer til slidstyrke, åndbarhed og pålidelig beskyttelse mod al slags vejr. Derudover er Arc’teryx’ materialer ganske enkelt exceptionelt gode, og ydermaterialerne på deres GORE-TEX-jakker er et af de steder, hvor de canadiske feinschmeckere virkelig skiller sig ud. Ydermaterialet på Beta AR hedder n40p-X. Det er et let, tætvævet 40 denier nylon, der er slidstærkt nok til at holde til hårdt slid, år ind og år ud, samtidig med at det er let nok til at vægten på jakken forbliver imponerende lav.

Beta AR er en fuldt udstyret skaljakke med ventilationslynlåse under armene, to store yderlommer og en inderlomme, samt en rummelig, fuldt justerbar hætte, der sikrer fuldt udsyn og god beskyttelse, både med og uden ski- eller klatrehjelm. Beta AR kan bruges til alt fra vandring og cykling til skiløb, klatring og bjergbestigning – og vil også være en superlækker og elegant hverdagsjakke, når vejret er dårligt. Og så vejer den blot 380 g i damemodellen (str. S) og 455 g i herremodellen (str. M), så den er  let og kompakt nok til at have med i rygsækken på sommerens ture.

Fordele

  • GORE-TEX Pro – markedets bedste kombination af slidstyrke, åndbarhed og pålidelig vejrbeskyttelse
  • Udstyret med alle nødvendige lommer og detaljer
  • Imponerende lav vægt – slidstyrke og detaljer taget i betragtning

Ulemper

  • Lidt stift, knitrende materiale
  • Den dyreste af de nævnte jakker

Se al Arc’teryx Beta i webshoppen

Tierra Nevado Jacket. Komfortabel og enormt alsidig letvægter.

Tierra Men’s Nevado GTX Jacket.
Tierra Women’s Nevado GTX Jacket.

Nevado Jacket kombinerer lav vægt, høj slidstyrke og fuldstændig vind- og vandtæthed. Den er fremstillet i en trelags GORE-TEX C-Knit-konstruktion, der bruger et superlet og fleksibelt “circle knit”-materiale som inderste lag i trelagskonstruktionen. Det giver en blød og let fornemmelse, der er usædvanlig i så stærk en jakke, samtidig med at det er væsentlig mere behageligt direkte mod huden en almindelige skaljakker. Det gør bl.a. jakken velegnet ud over en T-shirt, til hverdagsbrug eller i lunt vejr. Ydermaterialet er et kraftigt 70 denier nylon, og C-Knit konstruktionen er en fuldblods trelagskonstruktion, der er lavet til at kunne holde til lidt af hvert, så der er ingen grund til at være bekymret for slidstyrken. Nevado Jacket er en jakke, du roligt kan tage med på alt fra lange vandreture med tung rygsæk til vinterens skiture.

Nevado Jacket vil være oplagt til alle dem, der ønsker en robust og pålidelig GORE-TEX-jakke, der kan bruges til det hele, men som ikke har brug for den ekstreme slidstyrke, man får i de dyrere GORE-TEX Pro-jakker.

Fordele

  • GORE-TEX C-Knit – let og slidstærk 3-lagskonstruktion
  • Udstyret med alle nødvendige lommer og detaljer
  • Blød og komfortabel – også direkte mod huden

Ulemper

  • Lidt mindre slidstyrke på indersiden end GORE-TEX Pro-jakkerne
  • I den dyre ende

Se Tierra Nevado i webshoppen

Patagonia Cloud Ridge Jacket. Lav vægt og høj miljøbevidsthed.

Patagonia Men’s Cloud Ridge Jacket. Farve: Black. 391 g. 2199,-
Patagonia Women’s Cloud Ridge Jacket. Farve: Black.  343 g. 2199,-

Cloud Ridge Jacket er Patagonias bud på en let, alsidig skaljakke med lav miljøpåvirkning. Den lette H2No 3-lags-konstruktion er fremstillet i 100 % polyester, og kan derfor genanvendes. Ydermaterialet er desuden i 100 % genanvendt polyester, hvilket reducerer jakkens miljøbelastning. Ydermaterialet er et 30 denier ripstop polyester og indersiden er et tyndt polyestermateriale.  Det gør Coud Ridge til den letteste af de fem jakker, der er nævnt her, men også den mindst slidstærke.

Materialet er dog stadig stærkt nok til at jakken fint kan bruges til hårdere brug – f.eks. skiløb eller isklatring. Den fuldt justerbare hætte er stor nok til at rumme en klatre- eller skihjelm, og lommerne er placeret højt, så de ikke kommer i vejen under en klatresele eller rygsækkens hoftebælte. Og med en vægt på hhv. 343 (damemodel, str. S) og 391 (herremodel, str. M) er Cloud Ridge Jacket også oplagt til sommerens ture, hvor den kommer til at tilbringe en del tid i rygsækken, og lav vægt og lille pakvolumen er en prioritet.  Jakken har ikke ventilationslynlåse under armene, men lommer er mesh-forede, og kan fungere som ventilationsåbninger, hvis man ikke har noget i dem. En let, lækker og meget alsidig jakke, der ikke koster det hvide ud af øjnene.

Fordele

  • Let og blød 3-lagskonstruktion
  • Hurtigtørrende ydermateriale
  • Miljøvenlig konstruktion
  • Fornuftig pris

Ulemper

  • Lavere slidstyrke end resten af de nævnte jakker
  • Ingen ventilationslynlåse under armene

Se alt fra Patagonia i webshoppen

The North Face Impendor GTX Jacket. En slidstærk topjakke til en virkelig flot pris.

The North Face Men’s Impendor GTX Shell Jacket. Farve: TNF Black. 3199,-

Impendor GTX er The North Faces nyeste bud på en GORE-TEX Pro-skaljakke til praktisk talt alt. Den slidstærke GORE-TEX Pro-konstruktion med et ydermateriale i 70 denier nylon gør jakken til en sand fæstning mod al slags uvejr, der kan holde til masser af hårdhændet behandling. Jakken er desuden udstyret med alle de nødvendige detaljer, såsom ventilationslynlåse og en fuldt justerbar, hjelmkompatibel hætte.

I forhold til f.eks. Arc’teryx Beta AR Jacket, er der kræset lidt mindre for pasform og detaljer, og materialet er heller ikke lige så let, og det er også blandt grundene til at Impendor GTX Jacket er væsentlig billigere end de jakker, den ellers kan sammenlignes med. Det er ganske enkelt uhørt, at man kan få en fuldt udstyret GORE-TEX Pro-jakke til under 3500 kr, så man får virkeligt meget for pengene med The North Face Impendor GTX Jacket. Skientusiaster kan overveje Impendor Pro GTX, der har udtageligt snefang, og ellers er bygget op på samme måde som Impendor GTX

The North Face Men’s Impendor GTX Pro Jacket. Farve: Hyper Blue/TNF Black. 3599,-

Fordele

  • GORE-TEX Pro – markedets bedste kombination af slidstyrke, åndbarhed og pålidelig vejrbeskyttelse
  • Udstyret med alle nødvendige lommer og detaljer
  • Imponerende god pris – materiale og konstruktion taget i betragtning

Ulemper

  • Lidt stift, knitrende materiale
  • I den tunge ende til sommerbrug

Se alt fra The North Face i webshoppen

 

 

Indholdsoversigt