Patagonia har taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod en mere miljøvenlig produktion. Fra 2023 vil den vandtætte DWR-finish (Durable Water Repellent-finish) på ydersiden af Patagonias vandtætte Torrentshell-serie blive produceret helt uden PFC.

PFC og friluftsbranchen

De seneste 70 år er PFC-stoffer blevet anvendt verden over i forbindelse med produktion af en bred vifte af forbrugsvarer. Grundet PFC-stoffernes effektive egenskaber, er de også længe blevet alment anvendt inden for friluftsbranchen i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning. Det stigende fokus på stoffernes potentielt skadelige effekter, har mange af branchens etablerede brands påbegyndt udfasningen af stofferne. 

Om PFC

PFC og PFAS er to forskellige samlebetegnelser for den samme stofgruppe: organiske fluorstoffer. PFC er en forkortelse af ’perfluorcarboner’ og PFAS er en forkortelse af ’perfluorerede alkylsyrer’, men de betegner altså den samme gruppe af kemiske forbindelser. Stofgruppen indeholder mange tusinde forskellige per- og polyflourerede stoffer som alle primært kendetegnes ved deres fedt- og vandskyende egenskaber, samt at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Derudover er nogle af stofferne mistænkt for at være sundhedsskadelige for dyr og mennesker.

De seneste 70 år er PFAS-stoffer blevet anvendt verden over i forbindelse med produktion af en bred vifte af forbrugsvarer. I friluftsbranchen kan forbrugeren støde på stofferne i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning.

Om imprægnering

Man imprægnerer tekstiler til friluftsudstyr for at gøre udstyret mere vandafvisende. Ulempen ved imprægnering af ydersiden af et tekstil er, at imprægneringen slides af ved brug. Bruger man produkter, der indeholder PFC-stoffer, til at imprægnere med, vil de altså med sikkerhed – og i løbet af relativt kort tid – ende i naturen.

Tidligere var de to PFC-stoffer PFOS og PFOA udbredte i imprægnering af friluftsudstyr, af den simple grund, at de to stoffer var de bedste til formålet. Da PFOS og PFOA blev kædet sammen med sundhedsrisici, skiftede branchen over til andre, mindre komplekse PFC-stoffer, der ikke var helt så effektive, men til gengæld ikke var mistænkt for at være skadelige. I forbindelse med det stigende fokus på PFC-forurening i naturen, begyndte branchen at intensivere jagten på PFC-fri alternativer, der kunne leve op til PFC-stoffernes høje standard. Der findes efterhånden mange brands, der slet ikke bruger PFC-holdig imprægnering, og de mærker der stadig bruger PFC-stoffer gør det primært i de dele af deres sortiment, der er tiltænkt ekstreme udøvere, der har behov for helt optimal beskyttelse.

Læs: Fokus | PFAS og friluftsbranchen


100 % beskyttelse, 0 % PFC 

Med Patagonias nye tiltag, er den nye udgave af Torrentshell 3L Jacket og Torrentshell 3L Pants fra Patagonia nu 100 % fri for PFC. Med pålidelig vandtæthed, høj åndbarhed og god slidstyrke, bevarer den nye udgave de egenskaber, der altid har kendetegnet Torrentshell-serien, og gjort det vandtætte sæt oplagt til en bred vifte af friluftsaktiviteter. Ligesom den foregående udgave, er ydersiden fortsat fremstillet af 100 % genanvendt nylon.

Regnsættet beskytter effektivt mod vind og vejr med Patagonias indbyggede H2No-membran og den PFC-frie, vandtætte DWR-finish på ydersiden. Den robuste 3-lagskonstruktion sikrer god slidstyrke og de simple, veldesignede detaljer gør det nemt at gardere sig mod regn, vind og sågar let snevejr på vandrestien og i hverdagen.


Patagonia vs. PFC

Opdateringen af det populære Torrentshell-regnsæt er en del af Patagonias plan om at udfase al brug af PFC i samtlige af deres DWR-væsker per 2024 (grundet særlige regler, vil waders fra Patagonia dog være PFC-fri i 2025). De PFC-holdige væsker skal i stedet erstattes af ikke-fluorerede versioner der yder samme, vandafvisende egenskaber, uden at skade natur og miljø.

Læs mere om Patagonias brug af PFC

10 års indsats

I 2013 påbegyndte Patagonia deres første store indsats for at bremse PFC-stoffernes negative effekt på natur og miljø. I 2016 lykkedes det Patagonia at eliminere brugen af specifikt langkædede (C8) fluorocarbon-forbindelser i deres DWR-væsker. Indsatsen var baseret på datidens nyeste undersøgelser der påviste, at særligt C8-forbindelser havde en negativ indflydelse på miljø og sundhed. De skadelige C8-forbindelser blev erstattet af C6-forbindelser der dengang ansås for at være mindre skadelige. Kort tid efter viste nye undersøgelser dog, at C6-forbindelserne havde lige så skadelige effekter på natur og miljø. Det blev starten på Patagonias plan og at arbejde mod at blive 100 % PFC-fri. 

Patagonia lancerede i 2019 de første produkter med PFC-fri DWR-behandling, og i 2021 introduceredes den første 100 % PFC-frie produktserie, Dual Aspect-serien. Med foråret 2023 lancerer Patagonia nu den opdaterede, 100 % PFC-fri Torrentshell-serie – et del af Patagonias H₂No® Performance Standard Alpine-regntøj der alt sammen fremover vil være 100 % PFC-fri. 

Læs Patagonias historie om at blive helt PFC-fri

Indholdsoversigt