Forårsnyhed! MSR Freelite 1 og 2

Din mulighed for at finde et nyt MSR telt. MSR lancerede forrige år en ny inkarnation af deres ikoniske Hubba-serie, ved navn Hubba NX. Serien, der består af Hubba NX, Hubba Hubba NX, Mutha Hubba NX og Papa Hubba NX , satte helt nye standarder for hvor let og funktionelt et tresæsonerstelt kan være, og  Hubba NX-teltene har med rette været ekstremt populære lige siden. Til foråret er MSR gået skridtet videre, og har lanceret “FreeLite”-serien, der er baseret på Hubba-serien og vil have meget af den samme funktionalitet, men er endnu lettere! Vi har i Friluftsland valgt at tage de to mindste FreeLite-telte, FreeLite 1 og 2, hjem. I det følgende kan du læse en gennemgang af de nye superletvægtere fra MSR.

FreeLite 1 og 2 er to gode MSR telte. Hvad kan de?

FreeLite-teltene er først og fremmest helt ekstremt lette! Freelite 1 vejer 1 kg, alt inklusive, mens Freelite 2 vejer 1,25 kg. Det er ganske enkelt ekstremt lav vægt for så rummelige telte. FreeLite 1 og 2 er bygget op omkring samme grundskelet, og har plads til hhv. 1 og 2 personer. FreeLite 1 og 2 er forkellige i bredden, og så har FreeLite 2 udgang og apsis i begge sider, men ellers er stangkonstruktionen, højden i inderteltt og materialerne de samme. Inderteltet består primært af et mesh-materiale, der sikrer god ventilation, og yderligere bidrager til at skære vægten. Bunden er i et vandtæt PU coated og DWR-behandlet nylonmateriale.

Ligesom med Hubba-serien er der mulighed for at slå FreeLite-teltene op i en "Fast and Light"-variant, hvor man dropper inderteltet, og bare har yderteltet med som ultralet regn-shelter. Så kommer vægten helt ned på 740 g for FreeLite 1 og 910 g for FreeLite 2. Det kræver dog at man tilkøber et footprint.

Se FreeLite-teltene i webshoppen

Se alle telte fra MSR i webshoppen

Forskelle på FreeLite-serien og Hubba-serien

En del af forklaringen på FreeLite-seriens lave vægt ligger, ligesom det er tilfældet med Hubba-serien, i designet omkring stængerne: FreeLite 1 og 2 har en enkelt stang, der forgrener sig ud i to i den ene ende vha. et samleled. Derudover har teltet en kort stang på tværs i toppen. Det giver en kuppelteltlignende konstruktion med et ganske rummeligt indertelt, men med en ganske betragtelig vægtbesparelse på stængerne. Designet minder meget om Hubba NX og Hubba Hubba NX, der dog har forgreningen i begge ender. I praksis vil den lille forskel i stangdesign betyde, at FreeLite 1 og 2 ikke vil være lige så selvstående som Hubba NX-serien. Desuden er stangen i Freelite tyndere og lettere end i Hubba NX, og højden i inderteltet er lidt lavere. MSR kalder både FreeLite- og Hubba NX-serien fritstående, men man skal være opmærksom på, at det for begge serier gælder, at de ganske vist kan stå uden pløkker, men at de vil stå dårligere end almindelige kuppeltelte. Man kan også have svært ved at få inderteltet i FreeLite-teltene ordentligt spændt ud uden et par pløkker. Der skal dog ikke ret mange pløkker til, før teltene er godt spændt ud og står sikkert, så FreeLite-teltene stiller ligesom Hubba NX-serien minimale krav til opsætning.

Inderteltet i Freelite 2. Som man kan se, er store dele af det i mesh-materialer. Foto: MSR.

Inderteltet i Freelite 2. Læg mærke til at stangen forgrenere sig i den ene ende, mens den går lige ned i den anden. Det betyder, at inderteltet i den ene ende kræver pløkker for at være spændt helt ud. Som man kan se, er store dele af inderteltet i mesh-materialer. Foto: MSR.

Udover det gennemtænkte design ligger meget forklaringen på den lave vægt i materialerne. Der er mere eller mindre brugt den samme slags materialer i de to serier, men FreeLite-serien adskiller sig fra Hubba NX-serien ved at have tyndere materialer både i top og bund, ligesom en større del af inderteltet er i mesh. På Hubba NX-serien er bunden et 30 denier Durashield-nylon med et vandsøjletryk på 3000 mm, mens det på FreeLite-serien er et 15 denier og med et vandsøjletryk på 1200 mm. Oversejlet er på Hubba NX-serien et 20 denier PU coated og silikoniseret Durashield-nylon, mens det på FreeLite er 15 denier. Disse små forskelle vil være med til at gøre FreeLite lidt mindre stabilt, lidt mere sart, og lidt mindre egnet til koldt vejr end Hubba NX, men det må siges at være en forventelig konsekvens, når vægten bliver så lav.

Hubba Hubba NX med delvis tibagerullet oversejl. Her er der lidt mindre mesh og lidt mere nylon i inderteltet. Foto: MSR.

Hubba Hubba NX med delvis tibagerullet oversejl. Her er der lidt mindre mesh og lidt mere nylon i inderteltet. Foto: MSR.

Fordele og ulemper ved MSR FreeLite

FreeLite-teltene er absolutte letvægtere! Materialerne meget lette, og selv om der er tale om materialer med en meget høj vægt/styrke-ratio, vil det kræve lidt mere opmærksomhed og omsorg end kraftigere, tungere telte. Især skal man være opmærksom på at bunden er væsentligt tyndere end man sædvanligvis ser, også i lette telte, og vandsøjletrykket i bunden er ganske lavt. Planlægger man at bruge FreeLite-teltet også i våde omgivelser, eller på grus, sten eller klippegrund, vil et footprint være en rigtig god ide! Det minimalistiske design med bare én gennemgående stang vil også betyde at man gør klogt i at overveje vindretning , og sørge for at få bardunerne spændt godt ud, hvis man bruger FreeLite-teltene i hårdt vejr, f.eks. hvis man vælger at tage det med på fjeldet.

MSR FreeLite 2 med oversejl. Foto: MSR.

MSR FreeLite 2 med oversejl. Foto: MSR.

Når det så er sagt, står det tilbage, at FreeLite-teltene tilbyder helt imponerende komfort og plads til en utroligt lav vægt og en ganske rimelig pris. De fleste telte, der kan konkurrere med FreeLite-serien på vægt er enten meget mindre, meget dyrere eller begge dele! MSRs telte rammer ganske enkelt en fuldstændig imponerende balance mellem vægt, slidstyrke, funktionalitet og pris, og det er svært ikke at være imponeret. FreeLite-serien vil være helt genial til folk, der primært bruger teltet i nogenlunde gode forhold, og som prioriterer lav vægt meget højt, men stadig vil have et komfortabelt telt at sove i. Det kunne være en cykelferie eller en vandretur i sommerhalvåret. Og vil man have et lidt kraftigere telt, er der stadig Hubba NX-serien!

MSR Elixir

Ud over Hubba NX og FreeLite, laver MSR også Elixir-serien. Elixir-teltene er i lidt billigere og lidt tungere materialer, og med et "almindeligt" kuppeldesign med to krydsende stænger, men er stadig ganske lette og enormt alsidige telte. De vil være mere stabile og mere robuste end både Hubba NX- og FreeLite-teltene, og koster noget mindre. Hvis ekstremt lav vægt ikke er højeste prioritet, men man stadig ønsker et godt, let og alsidigt 3-sæsonstelt fra en topproducent, vil Elixir-teltene fra MSR absolut være værd at tjekke ud!

Se alle telte fra MSR i webshoppen

Se FreeLite-teltene i webshoppen