Amerikanske Marmot har til foråret 2016 lanceret en redesignet serie af lette dunsoveposer til friluftsliv. Soveposer er normalt ikke en produktgruppe, der ser de helt vilde revolutioner – de redesignes og forfines i et roligt tempo, og når der sker noget nyt, er der ofte tale om små justeringer af klassiske principper. Når Marmots nye ”Ultralight”-serie alligevel har formået at løfte øjenbryn rundt omkring i outdoorverdenen, er det heller ikke fordi Marmot fuldstændig har genopfundet soveposen. Til gengæld har de med et par små, intelligente justeringer lavet en serie af meget lette, veludførte og funktionelle dunsoveposer i topklasse, der oven i købet er til at betale. Forholdet mellem varme, vægt, kvalitet og pris er ganske enkelt imponerende! Så hvis man er ude efter en lækker dunsovepose, men ikke helt klar til at betale for de dyreste på markedet, vil Marmots nye serie helt sikkert være værd at tjekke ud! I det følgende gennemgår vi de fire soveposer i den nye serie: Atom, Hydrogen, Helium og Lithium.

Som sagt kommer Marmots nye soveposer næppe til at revolutionere vores opfattelse af, hvad en sovepose er. Der er langt hen ad vejen tale om soveposer fuldstændig som vi kender dem, men der er et par små, nyskabende detaljer, der er værd at nævne, og som bidrager til den lave vægt og imponerende komfort og performance:

  • Redesignet hætte: Hætten på den nye serie af soveposer er mindre, og sidder tættere til hovedet, end man normalt ser på soveposer. Hætten på soveposerne i “Ultralight”-serien kan næsten sammenlignes med hætten på en dunjakke. Det giver en lettere konstruktion, der oven i købet holder mere effektivt på varmen. Hætten vil føles lidt anderledes end en almindelig soveposehætte, og det vil for nogen kræve lidt tilvænning, men derudover må det siges at være et designmæssigt win-win!
  • Kurvede dunkanaler: I stedet for at gå direkte på tværs af kroppen, har Marmot valgt at lave dunkanalerne let buede i længderetningen. Det gør at dunene vil have mindre tendens til at bevæge sig rundt i kanalerne, og det vil gøre at soveposen holder bedre på varmen.
  • “Wrap Around Footbox”: Designet og faconen omkring fødderne er ganske godt gennemtænkt og meget veludført. Fodboksen er smal nede omkring hælen og lav oppe omkring anklerne, for at spare vægt og minimere den plads, man skal varme op, men bliver bredere og højere op omkring tæerne, så man ikke støder fødderne mod fyldet, maser det fladt og taber varme. Simpelt, men effektivt!
  • Ny lynlås! Marmot har i samarbejde med de japanske lynlåseksperter fra YKK udviklet en ny lynlås, der ikke kommer til at hænge fast i det tynde yder- og indermateriale på soveposen, når man lyner den. Det er en lille, men genial detalje, og det var på høje tid, at nogen gjorde noget ved det lille irritationsmoment!
  • Kort lynlås i modsat side af den lange lynlås: For komfortens skyld har Marmot valgt at sætte en kort lynlås i modsatte side af den lange lynlås. Det gør, at man kan åbne det øverste af soveposen op i begge sider, hvis man f.eks. vil sidde i soveposen og læse, lave mad eller lign.
  • 1f04ac8776ba8f307d90ff0553f1d6b6Imprægnerede dun: Marmots “Down Defender”-dun er imprægneret med en fluorocarbonfri imprægnering, der gør dem mindre sårbare overfor vand og fugt. Imprægnering holde til 20 vaske, så hvis man vasker sin sovepose en gang om året (hvilket er rigeligt, hvis man sover i den et par uger om året) vil dunene kunne bevare samme isoleringsevne og vandafvisende egenskaber i op til 20 år!
  • Materialer fra øverste hylde: Dunene i ultralight serien har en Fill Power på 800+, og placerer sig dermed i den lette og komprimérbare ende af dunspektret. De lever desuden op til den nye “Responsible Down Standard”, der sikrer god dyrevelfærd. Ydermaterialet på poserne er “20d Pertex Microlight”, et let og stærkt 20 denier nylonmateriale fra de engelske nylonspecialister Pertex.

Læs mere om soveposer i udstyrsguiden

Hvad kan de nye soveposer fra Marmot?

Soveposerne i “Ultralight”-serien er tænkt som Marmots bud på lette, funktionelle allroundere til alle former for friluftsliv og udendørsbrug. Soveposerne er produceret med henblik på at være lidt mere pris- og brugervenlige end de allerletteste og mest specialiserede high end-soveposer på markedet. Det betyder f.eks. at ydermaterialet er lidt kraftigere end på de helt lette, ligesom den ekstra lynlås i højre side er et udtryk for, at man forsøger at balancere komfort og vægt. At serien så alligevel ligger så tæt på de absolutte high end-poser (f.eks. Marmots egens “Plasma”-serie) i vægt, er kun et plus for forbrugeren, og det er netop denne blanding af funktionalitet, lav vægt, lav pris og høj slidstyrke, der gør “Ultralight”-serien opsigtsvækkende.

De fire nye soveposer:

  • bca8dc90a43871e1208cd7e27985c653Atom: Atom er den letteste sovepose i den nye serie. Den vejer blot  589 gram i en størrelse regular, og med en EN-testede komforttemperaturer på 6,7 grader til damer (comfort) 1,9 grader til herrer (comfort limit), vil den være et oplagt valg som let tresæsoners-pose herhjemme eller hvis man vil presse vægten på fjeldturen i sommerhalvåret.Vægt: 589 g/690 g  (regular/long)
    Temperatur-rating (comfort/comfort limit): 6,7/1,9 grader
    Pris: 2399,-/2599,- (regular/long)

Se Marmot Atom i webshoppen


  • 3b5c1102396a94054b43885f811d7006Hydrogen: Hydrogen er den næstletteste af soveposerne, og er en vaskeægte allrounder. Komforttemperaturerne er på hhv. 0,9 (comfort/”dametemperatur”) og -4,8 grader (comfort limit/”herretemperatur”), så den vil kunne fungere som en tresæsonerssovepose for “vægtvogtere” eller som en lun sommersovepose for de lidt mere komfortorienterede. Vægten holder sig imponerende nok nede på sølle 665 gram!Vægt: 665 g/770 g (regular/long)
    Temperatur-rating (comfort/comfort limit): 0,9/-4,8 grader
    Pris:  2699,-/2899,- (regular/long)

Se Marmot Hydrogen i webshoppen


  • 332019906aeac1fcf80e3ca297736365Helium: Helium kan bedst kategoriseres som en varm 3-sæsonerspose, men vil også kunne bruges ind i vinterhalvåret, hvis man ikke hører til de kuldskære. Vægten holder sig under et kilo, og komforttemperaturerne hedder hhv. -3,8 og -10,3 grader (comfort/”dametemperatur” og comfort limit/”herretemperatur”).Vægt: 935 g/1040 g (regular/long)
    Temperatur-rating (comfort/comfort limit): -3,8/-10,3 grader
    Pris: 3599,-/3799 (regular/long)

Se Marmot Helium i webshoppen


  • 2420818d71691a8b80ebb61a95137099Lithium: Lithium er den varmeste sovepose i “Ultralight”-serien og vil være et godt bud på en let vintersovepose til de fleste ture. Er man kvinde, og er man kuldskær, vil den nok være i underkanten på en kold vintertur, men er man ude efter at spare lidt vægt i tasken og lidt penge på kontoen, vil Lithium være en forrygende allrounder til den kolde halvdel af året. EN-testen siger -12,8/-20,8 grader (comfort/”dametemperatur” og comfort limit/”herretemperatur”) og vægten siger blot 1176 gram i str. regular! Vægt: 1176 g/1285 g  (regular/long)
    Temperatur-rating (comfort/comfort limit): -12,8/-20,8 grader
    Pris: 4399,-/4599 (regular/long)

Se Marmot Lithium i webshoppen


Se alle soveposer fra Marmot i webshoppen

Læs mere om forskellen på dun- og fibersoveposer