Bikepacking er kort fortalt den avancerede udgave af en god gammeldags cykelferie. Her går det ud på at pakke alt det, du skal bruge på cyklen, og så ellers bare komme derudaf. Forskellen på bikepacking og almindelige cykelferier er, at med den rette cykel og et godt pakke-setup, kan man køre i svært tilgængeligt terræn og storslåede naturområder, der havde været fuldstændig utilgængelige for den “almindelige” cyklist.

Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen (@bikepackers.dk) brugte hele 2017 og det meste af 2018 på at cykle hele vejen fra det sydligste Sydamerika til det nordligste Nordamerika, og har derudover været på utallige mindre og større bikepacking-eventyr. Så de ved om nogen, hvad det vil sige at bikepacke. I det følgende giver de deres bedste råd og tips til at komme i gang med bikepacking.

Introduktion til bikepacking – sådan kommer du i gang

Tekst og billeder: Marie Stoubæk og Kenneth Bruun Jørgensen – Bikepackers.dk

Vi cruiser ned ad det tekniske spor.

Fokuserede, koncentrerede, glade og lykkelige. I aften slår vi teltet op i det høje græs, ved flodens krumning, i det tidlige aftenlys. Vi koger vand til en kop varm chokolade, mens vi filtrerer vand til at drikke, fra floden. Vi tænker tilbage på dagens strabadser på cyklen. Et smukt og sjovt, men også hårdt spor, som har taget os væk fra alfarvej, derud hvor de fleste aldrig kommer. Derud hvor der er højt til loftet, og hvor man kan høre sin egen indre stemme. Vi ser frem til i morgen, hvor vi fortsætter endnu længere ud ad sporet, dybere ind i den betagende natur.

Vi laver mad over vores blus. Og vi kryber trætte og glade ind i teltet, ned i soveposen, mens det sidste lys forlader himlen. Det er tidligt, men vi sover tungt indtil solen igen får magt.

Sådan oplever vi det at bikepacke.

Bikepacking er mange ting. Det er eventyr på cykel. Det er tekniske spor. Det er overnatninger i naturen. Det er minimalistisk oppakning. Det er mødet med andre mennesker og kulturer. Det er sjov og ballade.

Igennem sine evner på cyklen, og sin lette oppakning, gør man sig i stand til at køre mere eller mindre tekniske og krævende spor. Desuden er man selvhjulpen med hensyn til forplejning og overnatning. Dvs. at man ikke har følgebiler eller depoter.

Til gengæld har man friheden til at nyde naturen og sporet i fulde drag.

Bikepacking er en sammensmeltning af mountainbiking, som foregår på en cykel, der er beregnet til at køre tekniske spor, og tourcykling, som bringer en langt ud, på eventyr. Dvs. at igennem bikepacking kører man derud hvor cyklingen er teknisk svær, enten i form af mange højdemeter, lange distancer eller teknisk krævende spor. Og gerne en kombination af det hele. Man kommer derud, hvor et almindeligt tourcykel-setup, har svært ved at tackle terrænet.

Ingen ved præcist hvor og hvordan bikepacking opstod. Der har været flere bevægelser som er startet mere eller mindre samtidigt. Og flere forskellige, vil sikkert hævde at netop de startede fænomenet.

Faktum er at meget af udstyret i dag oprindeligt er inspireret af gamle dages setup på militærets cykler. Så hvem startede hvornår? Det er svært at sige…

Hvad er bikepacking?

Man kan groft inddele bikepacking i tre kategorier:

• Kortere ture
• Race
• Ekspeditioner

Grundkernen er den samme i alle tre kategorier. En kapabel cykel og en mere eller mindre let oppakning, med det mest nødvendige til at klare den planlagte tur.

Der er lige så mange bud på cykler og oppakninger, som der er bikepackere. Men for eksemplets skyld vil jeg prøve at sætte en cykel op i hver kategori, for at give en ide om mulighederne.

Kortere ture

Det er denne type ture, som minder mest om almindelig mountainbiking. Det er ture som typisk indebærer 1-5 overnatninger. Man kan køre superlet, fordi man ikke behøver den store komfort, som f.eks. rent tøj og toiletartikler. Taskerne vil typisk være en framebag, en seatbag, en frontroll. Og måske en 25L rygsæk. Man vil have et enkelt sæt tøj. Frysetørret mad. Et let køkken f.eks. Trangia. Sovegrej og letvægtstelt eller tarp.

Cyklen kan f.eks. være en fatbike, hvis man skal på sand eller sne, eller ekstremt knoldet terræn. Det kan også være en mere typisk bikepackingcykel med 27,5+ hjul og dæmpet forgaffel. For begge cykler gælder at de kan være enten stål eller titanium.

Alt i alt vil man sigte efter en cykel som vejer samlet maks 20 kg “tør”. Resten i rygsækken, men maks 5 kg.

Race

Det giver sig selv, at når man kører løb, vil man køre hurtigst muligt, og dermed også lettest muligt.

Afhængigt af løbets type og terræn, kan cyklen f.eks. være en cross-cykel med en smule bredere dæk, dropbars og clickpedaler. Rammen kan være carbon eller aluminium, hvis man tør. Stål eller titanium vil altid være min anbefaling.

Taskerne kan være en halv framebag, så drikkeflaskerne kan sidde i rammen. En seatbag. Og et harness med frontroll. Afhængigt af løbets længde, vil man igen tilstræbe kun ét sæt tøj. Gerne lette lycra, med alle de fordele det har. Man vil så vidt muligt droppe et telt, men blot have sovepose og madras, og så finde ly hvor det er muligt.

Mht. mad, vil man forsøge at planlægge indkøbssteder på ruten, så man hele tiden har letoptagelig, præproduceret mad med sig. Og så vil man typisk spise et godt måltid, der hvor man handler.

Det handler om at skære alt unødigt væk. Hvis man kan komme ned på 17-18 kg tør totalvægt, er det godt.

Ekspedition

Her er der tale om de lange bikepackingruter, som strækker sig mere end 1.000 km. Eller der er tale om en rejse, hvor man selv finder spor, eller kombinerer kendte spor. Det er typisk også rejser i lande, hvor man ved at vejene er elendige, af grus, fyldt med huller osv.

Cyklen er en 29+ uden dæmpning, som pga. den store diameter på hjulet ruller godt over forhindringer. Ligesom den store volumen luft i dækkene, er rigelig støddæmpning. Cyklen er en stålramme, som har gode køreegenskaber, og som kan svejses stort set alle steder i verden, skulle uheldet være ude.

Taskerne kan der være mange forskellige bud på. Men man har typisk brug for lidt mere plads. Så enten vil man sætte bagagebærer bagpå, eller foran. Her vil man kunne have enten en lille rygsæk med flad ryg liggende, eller en opretstående taske. Man kan have plads til “micro panniers”, eller drybags, på siden af bagagebæreren. Ligesom man på forgaflen kan montere drybags. Der vil stadig være framebag og frontroll. Og sikkert også alle de små tasker man kan få plads til, alle ledige steder på rammen.

Man vil sandsynligvis lave en del mad selv, derfor har man en multifuel-brænder med (det er ikke alle steder, man kan skaffe gas, så multifuel er at foretrække). Man har brug for 2 eller 3 sæt basislag tøj – dvs. undertøj, T-shirts og strømper. Men kun eet sæt af hvert yderlag. Man kommer sikkert igennem flere sæsoner, og får dermed brug for lidt mere varmt tøj. Og man har brug for lidt toiletartikler til at soignere sig.

Man vil tilstræbe at indkøbe så lidt mad ad gangen som muligt, men ofte cykler man flere dage uden indkøbsmuligheder, så man skal have et fleksibelt setup, så man kan have både meget og lidt mad på cyklen.

Man skal gerne kunne lande på en tør totalvægt omkring 35 kg.

Læs mere om Kenneth og Maries imponerende tur fra det sydligste Sydamerika til det nordligste Nordamerika på Bikepackers.dk

Kom i gang selv

Der er meget lækkert udstyr, og mange lækre cykler, man kan bruge alle sine penge på. Men der er også genveje til at gøre det hele meget billigere.

Det bedste råd vi kan give:

• Brug så vidt muligt det, du har i forvejen. Køb kun det som du ved, at du absolut har brug for. Men når du køber noget, så invester én gang for alle i det bedste, du kan tænke dig, så du har godt udstyr i mange år frem.
• Hvis du allerede har en mountainbike, så brug den på de første par ture. Enhver mountainbike kan bruges til bikepacking.
• Hvis du ikke har en, og ikke er klar til at investere stort i drømmecyklen endnu, så find en brugt hardtail i god stand, til en fornuftig pris.
• Man kan komme langt med lidt opfindsomhed, når det gælder tasker på cyklen: Start med at strappe en drybag fast på styret. Du kan også strappe en drybag under sadlen, som seatbag. I stedet for framebag, kan du komme langt med at bruge flaskeholderne, og så strappe telt/ drybag under overrøret på cyklen.
• Man kan købe cages til at sætte på forgaflen billigt, og i disse kan du have drybags siddende.
• Hvis du har mulighed for bagagebærer, er det også en nem og billig måde at have en taske eller drybag med. Men undgå for alt i verden “panniers”, da de ikke kan holde til kørsel i groft terræn, og de vil gøre din cykel alt for bagtung og uhåndterbar.
• Der er på mange cykler også plads til at tape den ekstra slange og evt. dæk, fast under skrårøret på cyklen. Det giver mere plads i taskerne, og holder vægten tæt på center.
• I det hele taget, gælder det om at fordele vægten ligeligt på cyklen, i forhold til for og bag. Og det gælder i høj grad om at få tunge ting, lavt ned i center. Altså ved kranken. Og sidst men ikke mindst, så må cyklen ikke blive for bred. Man skal stadig kunne køre snævre steder. På denne måde har du de bedste muligheder for at håndtere cyklen forholdsvis frit på de tekniske spor.
• Start gerne ud med at køre et par kortere ture, på en overnatning eller to, hvor du får prøvet udstyret af, og kan rette det til efterfølgende.

Se Marie og Kenneths udstyrsliste på Bikepackers.dk

Vores refleksioner

På alle rejser, vil man blive klogere hen ad vejen. Og først når man er fremme ved afslutningen, ved man alt, om hvordan turen præcist skulle have været, hvilket udstyr der havde været bedre, osv. Nogle ting kan man rette til undervejs, andre ting må man gemme til næste tur.

Herunder vil vi dele nogle af de tanker, vi har gjort os indtil nu:

Vi satte os mellem to stole

På vores tur fra Ildlandet til Ishavet, ville vi for meget på for kort tid. Vi ville både køre tekniske spor, og køre hele vejen til Alaska. På under to år. Undervejs gik det så småt op for os, at det er tæt på umuligt at nå det hele. Omvendt, om vi så havde 10 år, så ville vi stadig gå glip af noget. Vi måtte kigge alvorligt på at justere vores ruteplan, for at få det til at gå op. Og for at have tid til at køre de tekniske spor.

Jones bar

Der er ikke nogen tvivl om, at en flatbar er bedste bud på at håndtere cyklen på tekniske spor. Men på en rejse som turen fra Ildlandet til Ishavet, hvor procentdelen af teknisk kørsel immervæk er mindre end lige landevej, så ville et styr à la en Jones bar, med meget backsweep, være noget mere skånsomt for kroppen.

Mounts

Som tidligere nævnt, så mangler vi i høj grad mounts på cyklerne, til montering af cages og tasker. Vi løser det med at tape cages fast med elektrikertape, som er holdbart og fleksibelt. Men det slår ikke et rigtigt mount.

Seatbag vs bagagebærer

Vi har gjort en del overvejelser om at kunne smide noget vægt, ved at skifte bagagebæreren ud med en seatbag. Men har alligevel valgt at lade være, fordi bagagebæreren giver os meget større frihed og mulighed for at kunne bære ekstra vand og mad. Og nu kan vi tage rygsækkene på ryggen, når det bliver teknisk. Men vi arbejder på at designe en endnu lettere bagagebærer, så der kan spares lidt vægt. Et andet issue som man skal tænke igennem, er at passe på ikke at pakke sine ting for hårdt og kompliceret, når man skal have adgang til det hver dag. Irritationen ved at skulle have det nederste i tasken, kan blive stor, hvis man gør det hver dag.

Vægt vs komfort

Det er et konstant fokuspunkt for os. Det gælder tøjet, hvor lidt kan vi nøjes med, uden at fryse for meget. Det samme med soveposen. Det handler også om at have nok sæt tøj til, at kunne have noget på kroppen, mens man vasker det beskidte. Alle luksusting som f.eks. en lille taburet til at sidde på i lejren, en lampe i teltet, en rigtig bog, en coffeemaker, et ekstra par sko osv., har vi valgt fra for længe siden.