Denne gang tester vi den nye MSR WindBoiler, der er en videreudvikling og lidt anderledes version af den populære og afsindigt effektive MSR Reactor gasbrænder.
Hvor MSR Reactor er designet til high-power snesmeltning/vandkogning, er MSR WindBoiler mindre ekstrem. Den bruger mindre brændstof (da den kan andet end kun fuld gas!), simrer bedre og er rettet mod solo-brug eller et par gode, letvægts-fokuserede venner.
Friluftsland har sendt en af vores mest vidende og grej-enthusiastiske ekspedienter afsted på tur, og bedt ham om at teste det nye vidunder.

Allan, Friluftsland København
Allan, Grejtester, Friluftsland København

MSR WindBoiler testet på fisketur
MSR Windboiler på fisketur

Fik den i hånden i oktober, for at jeg skulle teste den på tur.  Første indtryk: Lækkert! Lille, kompakt, alt kan være i gryden, inklusiv 110 g gaspatron. Lav vægt, bare 432 g (uden gas ). Jeg testede WindBoileren på en fisketur med familien, hvor der med garanti ville være kold vind og behov for at få noget varmt at drikke. Grejet blev pakket, ildstålet røg lige ned til brænderen og af sted det gik. Temperaturen var ca. 15 grader, vinden ca. 7 m/s , og lidt spredt regn.

Første indtryk: Lækkert! Lille, kompakt, alt kan være i gryden, inklusiv 110 g gaspatron.

Samme microregulator og samme store brænderhoved som MSR Reactor Stove, det virkede lovende. Efter en opmåling viser det sig at brænderhovedet dog er 1 cm mindre i diameter end den originale Reactor Stove.

MSR WindBoiler - dele i pakken
Brænderhovede, målekop/bund, låg, fod, lille klud og selve hoveddelen med gryde og varmeveksler.

Til frokost blev brænderen hevet frem. Den kogte 1 liter vand på imponerende 2½ min. En konkurrerende brænder i den anden båd var dobbelt så lang tid om det. Gryden blev så varm at jeg ikke kunne holde på selve gryden, men håndtaget og fingerbeskytteren virkede rigtigt godt. Isolationen rundt om gryden troede jeg, ud fra de billeder jeg har set, var neopren, men det er en varmeresistent plastikskal med et lag af nylonstof på ydersiden, der gør at det ikke bliver så varmt at holde på. Overtrækket har ydermere et håndtag der er skærmet med en fingerbeskytter ind mod gryden så man ikke brænder sine fingre når man skal hælde vandet fra.

Den kogte 1 liter vand på imponerende 2½ min. En konkurrerende brænder i den anden båd var dobbelt så lang tid om det.

Låget tages nemt af og er gennemsigtigt, så man kan se hvor tæt vandet er på at koge. Lågets udformning og små drænehuller sikrer, at man let kan hælde vandet stille og roligt op i den medfølgende målekop til en kop kaffe eller blot i den frysetørrede ret. Det skulle også være muligt at drikke direkte af gryden, men det blev ikke prøvet. Gryden skrues nemt af brænderhovedet også uden at brænderhovedet skrues af gaspatronen samtidig – en detalje der nogen gange gør sig gældende for andre brændere, der ligner denne.

Regulatoren er stor og nem at betjene med handsker, eller når fingrene er våde og kolde.  Producenten har lavet en ”max fill line” på 0,5 liter inden i gryden. Hælder man mere vand i gryden end ”max fill line” kan det koge ret voldsomt over. (er testet 🙂 )

Den kan ikke erstatte en stor gryde og stegepande til friluftsgourmet kokken, men til letvægtsturen er den perfekt.

Det eneste minus, jeg kan finde, er at foden, som brænderen står på, er lavet i plast. (Deres canisterstand er bedre udført i aluminium). Men det er ikke noget der kan ændre på det faktum, at det er et meget effektivt, let, lille, kompakt brændersystem.

Konklusion
Brænderen er let og effektiv. Den kan ikke erstatte en stor gryde og stegepande til friluftsgourmet kokken, men til letvægtsturen er den perfekt. Den er effektiv selv i stærk vind, hvilket også fremgår af navnet. Det kunne være min nye brænder til ture i fjeldet, skoven, fisketuren.

Allan, Friluftsland København