[ezcol_2third]

Yndlingscitat: ”If you think adventure is dangerous, try routine, it is lethal” – Paulo Coelho.

Dana og Jesper har dannet par siden 2005 og er idag bosiddende i Aarhus. Jesper har en kandidatgrad i økonomi fra Aarhus Universitet og Dana er uddannet fysioterapeut. Jesper har desuden en uddannelse som friluftsvejleder og er tidligere medarbejder i Friluftsland Aarhus.

Ved siden af deres civile erhverv og fælles hverdag, er de to faste rejse- og turpartnere, og deres interesse for friluftsliv og eventyr – især klatring i alle afskygninger – har kastet nogle helt specielle oplevelser af sig. Blandt andet har de i løbet af et halvt år i Indien og Nepal i 2011 både nået at være gæster ved den indiske præsidents datters fødselsdag i ”det hvide hus” i Delhi, været fanget højt oppe på bjerget Stok Kangri (6153m), hvor de måtte redde sig selv ned af bjerget igen, da deres guide pludselig forsvandt, drukket butter-te med eksil-tibetanere i hytter af tørrede kokasser og været statister i en Bollywood-film!

Dana og Jesper foretrækker at rejse simpelt og primitivt samt være tæt på lokalbefolkningen – og så skal der helst være en friluftsaktivitet involveret. På grund af især Jespers store passion for klatring (sport, trad, is, alpin), er det som oftest gået hen og blevet klatringen, der er i centrum, men vandreture og trailrunning er også hyppige indslag i rejseprogrammet for de to.

Dana og Jesper kan i foråret 2016 se frem til at blive forældre, og de glæder sig allerede til at gøre deres fælles passion for friluftsliv til en integreret del af deres nye familieliv. Derfor er de også allerede begyndt at lede efter den rigtige barnebærestol til de første familievandreture!

DSC03718_web

Jesper-Helbo-Scotland-12-152_web

DSC00541_web

P1000697_web

 

DSC01519-2_web

[/ezcol_2third]

[ezcol_1third_end]

P1040311_web

Dana Berg Pagers og Jesper Helbo Knudsen
Klatring og rejser

[/ezcol_1third_end]