Kenneth Hanning er født i 1975 og er certificeret bjergguide gennem den internationale bjergguideorganisation, UIAGM/IFMGA. Han har boet og guidet adskillige år i Alperne, og har derfor stort kendskab til Mt. Blanc-massivet, men er også særdeles godt bekendt med bjerge i Skandinavien, Canada og Himalaya.

Kenneth har en dyb passion for bjergene, og det har ført ham rundt i store dele af verden for at opleve nye steder for klatring og skiløb. Han nyder at være i bjergene, uanset om det er på en svær teknisk rute for egen fornøjelse, eller om han formidler sin viden og kundskaber til andre. Motivationen er de fysiske og psykiske udfordringer, mindeværdige naturoplevelser og glæden ved at hjælpe andre til fantastiske oplevelser.

Kenneth arrangerer guidede ski- og klatreture og -kurser til bjerge overalt i verden, og er naturligvis selv en ivrig klatrer og skiløber med en række imponerende tekniske bjergruter på CV’et. Kenneth har base i København, hvorfra kurser og ture bliver planlagt. Ud over at være bjergguide er Kennth også fysioterapeut, cand.soc.hrm-studerende og arbejder som
proceskonsulent på freelance-basis. Kenneth er desuden tidligere medarbejder i Friluftsland København.

Du kan kontakte Kenneth via hans hjemmeside: www.traverse.dk

blog_hanning1

blog_hanning5

blog_hanning6

blog_hanning3

blog_hanning4