Mit navn er Mikkel Mandrup Fogt og i 2019 vandrede jeg 4270 km. på langdistanceruten Pacific Crest Trail i det vestlige USA gennem Californien, Oregon og Washington fra den mexicanske grænse i syd til den canadiske grænse i nord. Gennemvandringen af ruten, også kaldet ‘thru-hiking’ på engelsk, tog lidt under 6 måneder til fods. I denne artikel vil jeg give 5 turtips til at komme igang med thru-hiking.

Hvad er thru-hiking?

Thru-hiking er når man vandrer en langdistancerute fra ende til anden uden store pauser eller afbrydelser. Ofte bruges begrebet, når der er tale om ruter, der strækker sig over adskillige tusinde af kilometer, som f.eks. Pacific Crest Trail, men kan også bruges også kortere ture på et par hundrede kilometer, som f.eks. West Highland Way eller MASSIV-sporet. Noget andet der kendetegner thru-hiking er, at man bærer al sin oppakning selv, dvs. telt, sovepose, liggeunderlag, kogegrej, mad, m.m., og provianterer via små byer hen ad vejen på sin tur. Thru-hikes er udfordrende af natur, særlig i forhold til det mentale og fysiske aspekt, da man ofte har lange vandredage med mange kilometer i benene, dag efter dag, uge efter uge. Samtidig, giver thru-hikes ofte også vandrere en følelse af bedrift og personlig udvikling, da thru-hikes også er en rejse ind i krop og sjæl, samt en unik mulighed for at fordybe sig i naturen, kulturen og de mennesker, man møder på sin vej.

5 turidéer til at komme igang med thru-hiking

Jeg giver mine 5 bud på ture, som jeg mener er gode bud på interessante thru-hikes. Jeg anbefaler kun ture som jeg enten selv har thru-hiket eller vandret sektioner af. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er draget af de helt lange eventyr, men det er heller ikke det letteste, at skabe plads i kalenderen til at tage afsted på et flere måneder langt vandreeventyr. Samtidig, så kan det være en god idé at starte med nogle kortere og mere overskuelige thru-hikes, før man kaster sig ud i det helt store. Det gjorde jeg i hvert fald selv før jeg thru-hikede Pacific Crest Trail, hvilket jeg kommer tilbage til. Derfor vil mine turanbefaliner varierer i type, længde og sværhedsgrad, så der er noget fed tur-inspiration for alle.

Vær opmærksom på, at de perioder, der anbefales, altid er op til diskussion og bør tages som et praj i retningen af hvornår ruterne oftest er bedst at vandre.

Bornholms Kyststi, Danmark

🗺 Længde: 120 km.

⛅️ Periode: Marts – Oktober

⚖️ Sværhedsgrad: Let

🥾 Terræn: Strand, skove og klipper

🧭 Anbefalet retning: Mod uret

📍 Start/slut: Rønne til Rønne

Min første anbefaling er inden for vore egne landegrænser: nemlig kyststien på Bornholm. Det er altid den første sti, jeg anbefaler, når folk spørger mig om tips til fede vandreruter. Årsagen til, jeg er vild med Bornholms Kyststi er, at den er let tilgængelig, den kan vandres næsten hele året rundt, der er masser af gode resupply options (og lækre røgerier, caféer, m.m.) undervejs og så byder turen på, i min optik, noget af det flotteste, mest varierede danske natur, som man faktisk kan sammensætte som et thru-hike. Det er i øvrigt også relativt begrænset med asfaltsvandring, som ellers godt kan være lidt et tema på længere, danske ruter.

Jeg har gået turen flere gange, begge veje rundt, og jeg vil altid anbefale at gå imod uret – altså, starte med at gå fra Rønne mod Dueodde på den sydlige del af øen. Det synes jeg giver den bedste progression i turen – terrænets sværhedsgrad øges gradvist og man gemmer de store seværdigheder til sidst.

Læs mere om Kyststien her

West Highland Way, Skotland

🗺 Længde: 154 km.

⛅️ Periode: Maj – Oktober

⚖️ Sværhedsgrad: Let

🥾 Terræn: Skove, heder og rullende bakkelandskaber

🧭 Anbefalet retning: Nordgående

📍 Start/slut: Milngavie til Fort William

I min anden anbefaling går turen til det skotske højland. West Highland Way er en af de mest hæderkronede vandreruter i Storbritannien – og med god grund – da den byder på vandring langs den smukke sø Loch Lomond, rå og eventyrlig højlandsvandring længere nordpå og massere af hyggelige landsbyer og stop undervejs. Ruten er indrettet sådan, at man stortset kommer forbi en eller anden form for bebyggelse ca. hver dag, så på den måde er turen egentlig relativt let som så. Dog er der nogle forhold der gør, at jeg synes den er ekstra god som træningstur til længere hikes. Der er særlig god mulighed for at få testet sit regntøj, da vejret godt kan være lidt rusket, uanset hvilken årtid man vandrer sporet. Derudover, findes der også en særlig slags små myg, kaldet ‘midges’, der kan være lidt af en pestilens, særligt om sommeren. Ruten byder også på sammenlagt 3000 højdemeter, som ikke er prængende ift. mange andre ruter, men som alligevel giver lidt variation og ekstra fysisk udfordring. På den anden side, så er det en afsindig flot tur med god opmærkning og sti næsten hele vejen samtidig med, at Skotlands ‘Right-to-Roam’-princip (lidt á la Allemandsretten) gør det muligt at sove i telt hele vejen uden problemer.

Jeg vandrede turen i 2018 som en opvarmningstur til Pacific Crest Trail året efter. Jeg oplevede både sol, vind og regn, samt dage helt fri for midges og dage hvor jeg konstant var forfulgt af de små bæster. Når det så er sagt, forelskede jeg mig i den skotske natur, kultur og alt det indimellem. Alt i alt, så er det en tur, jeg anbefaler på det varmeste til dem, der søger kortere thru-hikes uden for landets grænser.

Læs mere om West Highland Way her

 MASSIV, Norge

🗺 Længde: 350 km.

⛅️ Periode: Juli – September

⚖️ Sværhedsgrad: Middel

🥾 Terræn: Fjeld, blokmark og gletsjer

🧭 Anbefalet retning: Nordgående (omend jeg gik sydgående)

📍 Start/slut: Haukeliseter (syd) til Sota Sæter (nord)

Min tredje anbefaling går nordpå, hvor MASSIV-sporet udmærker sig med sine 350 kilometer, der løber gennem fire nationalparker: Hardangervidda, Skarvheimen, Jotunheimen og Breheimen. Det er en tur, der bygget op omkring de norske fjeldhytter, hvor hver etape går fra hytte-til-hytte, men den kan ligeså vel vandres med telt, særligt med Allemandsretten in mente.

MASSIV er på mange måder en mere udfordrende tur end de to tidligere anbefalinger. For det første, er den en del længere, hvilket både udfordrer fysikken og psyken. Turen byder på omkring 12.000 højdemeter (fra hvad jeg kan researche) og man er det meste af tiden ret eksponeret for vind og vejr. For det andet, så er ressuply lidt af en udfordring på turen. De eneste reelle muligheder man har for at proviantere er i Oslo (når man ankommer til Norge), ved Tyinkrysset (ca. halvvejs på turen), ved Geilo (kræver en togtur fra Finse) eller via de små madlagre, der er ved de selvbetjente fjeldhytter. Det er selvfølgelig også muligt at både overnatte og købe måltider ved de betjente hytter, der ligger på turen, men den logistiske udfordring i proviantere til “egen rygsæk” er et ret fedt element af turen, synes jeg.

Når det så er sagt, så er MASSIV-turen en af de fedeste langdistance-ruter, som jeg har vandret. Den byder på rå og storslået natur, er ikke overrendt af mennesker og har samtidig hytterne som faste holdepunkter i løbet af turen. I min optik, er MASSIV den perfekte træningstur, som springbræt til en af de helt lange thru-hikes, da man både får mental og fysisk træning pga. de mange kilometer, lidt logistiske udfordringer ift. proviantering og fuld eksponering for vind og vejr i nogle uger.

Jeg vandrede MASSIV i 2020, hvor jeg gik i sydgående retning fra Sota Sæter til Haukelister. Skulle jeg tage turen igen, eller anbefale den som nu, vil jeg anbefale at gå i nordgående retning, fordi Hardangervidda er den nemmeste sektion og turen dermed progresserer mere jævnt mod Jotunheimen og Breheimen, der er mere udfordrende og, velsagtens, flottere sektioner.

Læs mere om MASSIV her

Haute Route Pyrenees, Frankrig/Andorra/Spanien

🗺 Længde: 800 km.

⛅️ Periode: Juni – September

⚖️ Sværhedsgrad: Svær

🥾 Terræn: Alpint landskab, rullende bakker og skove

🧭 Anbefalet retning: Mod øst

📍 Start/slut: Hendaye (vest) til Banyuls-sur-Mer (øst)

Min fjerde anbefaling går sydpå til Haute Route Pyreness (HRP), der forbinder Middelhavet med Atlanterhavet og tager én gennem hele tre lande i form af Frankrig, Andorra og Spanien. Først og fremmest, bør det nævnes, at jeg kun har vandret en sektion på ca. 300 kilometer af ruten i sommeren 2021, hvorfor jeg ikke kan gå ligeså meget i dybden med denne anbefaling, som mine øvrige anbefalinger, hvor jeg har thru-hiket alle ruterne.

HRP kan vandres i begge retninger og jeg kan desværre ikke anbefale om den ene er bedre end den anden, men den generelle anbefaling lader til at være at gå fra vest mod øst. Ruten er kendetegnet ved at være ganske terrængående og rig på bjerge, ridgewalks og alpint terræn, hvilket turens ca. 42.000 højdemeter også vidner om. Derudover, deler ruten mange sektioner med GR10 ruten i Frankrig og GR11 ruten i Spanien, der ligeledes løber fra hav-til-hav.  Der findes en masse små landsbyer undervejs, hvor man kan proviantere og gøre hold, ligesom der også findes hytter undervejs, hvor man kan sove indendøre. Det er dog også ret let at telte undervejs, men man skal selvfølgelig være opmærksom på lokal lovgivning og restriktioner. Jeg har valgt at rangere sværhedsgraden til svær grundet turens længde og den logistik, der medfølger alt skulle vandre så langt på en rute, der involverer flere lande, kulturer, regler, m.m. Dertil hører det med, at HRP-ruten ikke som sådan er en ‘officiel’ rute, men mere en idé, der efterhånden har manifisteret sig som en “uofficiel, officel” vandreture. Det betyder dog, at navigationen til tider kan være udfordrende. Min kæreste og jeg havde dog ikke nogle problemer på vores section hike.

Af gode grunde kan jeg ikke uddybe min anbefaling alt for meget, men jeg kan dog sige, at vi var godt tilfreds med sektionen fra Arles-sur-Tech til ind i Andorra, som vores section hike bestod af.

Læs mere om HRP her

Pacific Crest Trail, USA

🗺 Længde: 4270 km.

⛅️ Periode: Marts – November

⚖️ Sværhedsgrad: Svær

🥾 Terræn: Ørken, alpint bjerglandskab og skove

🧭 Anbefalet retning: Nordgående

📍 Start/slut: US/MEX border (syd) til US/CA border (nord)

Min femte og sidste anbefaling måtte være Pacific Crest Trail (PCT). Jeg thru-hikede PCT i 2019 og det var kulminationen på flere års planlægning, forberedelse og dagdrømmeri. Det tog mig ca. 5,5 måneder at gennemføre turen, hvor gennemsnittet ligger et sted mellem de 4,5 til 6 måneder. PCT er selvfølgelig i en liga for sig grundet turens længde, varierende terræn og den monumentale udfordring, der ligger i at gennemføre et thru-hike af den kaliber, særligt i forhold til det mentale aspekt. Det er en rute, hvor man ofte vandre 3-4 dage af gangen ude i naturen før man kan lave et resupply og i nogle sektioner er det helt op til 7-9 dage eller længere. Med andre ord: Det er en tur, hvor man bliver seriøst isoleret i naturen og eksponeret for alt hvad Moder Natur tilbyder, på godt og ondt.

Ruten kan vandres i begge retninger, men som regel vandrer 90-95% i nordgående retning. Der ligger noget tradition og kutyme til grunde for dette, men der er også mange andre årsager til hvorfor, at de fleste vælger at gå nord. For det første, progresserer turen mere jævnt i nordgående retning, da store dele af ørken-sektionen i syd er relativt flad i forhold til de meget bjergrige terræn i nord. For det andet, får man et længere vindue at vandre i ved at gå nord, da man kan starte tidligere på året i ørkenen modsat i Washington, hvor der stadig vil være sne på det tidspunkt. Derudover, anses Washington også som være en af de smukkeste steder på ruten og mange vil gerne “gemme” det til sidst.

Når det så er sagt, kan der også være udfordringer ved at gå nord. Man risikerer at løbe ind i sne tidligt på turen, i Sierra Nevada-bjergkæden, som det skete i mit tilfælde. Det skabte kort sagt kaos på sporet, da der var så meget sne, at det tvang folk til at tænke ud-af-boksen i forhold til hvad der var det næste træk.

Om man starter i nordgående eller sydgående retning har selvfølgelig indflydelse på perioden, hvor det er anbefalet at vandre. Som regerel starter NOBO-hikers omkring marts eller april, mens SOBO-hikers starter omkring juni eller juli.

Noget der gør Pacific Crest Trail lidt speciel er, at man skal have en tilladelse til at gå turen: et “PCT Thru-hiker Permit”, der giver en tilladelse til at gå turen gennem de mange nationalparker og -skove, den passerer. Disse permits er til for at begrænse det menneskelige aftryk på den skrøbelige natur. Turen bliver dog mere og mere populær og siden der kun udstedes omkring 4000 NOBO (north-bound/nordgående) permits og endnu færre SOBO permits (south-bound/sydgående), så er der rift om dem. Og man skal være ude i god tid. Som regel i november året før eller i januar samme år.

Turen i sig selv er magisk på mange måder. Der hersker et helt særligt social miljø omkring sporet med trail names, trail angels og trail magic. Det er ganske unikt og meget amerikansk. Søg på Google eller Youtube og se eksempler på disse. Man sover i telt hele vejen eller “cowboy camper” under åben himmel, da der ikke som sådan er hytter på turen udover meget få steder. De fleste tager afsted alene eller med en makker, men ender ofte op i små grupper, der dannes undervejs, kaldet trail families, hvor man deler turens mange op- og nedture sammen. Det er nemlig lidt af rutsjebanetur på alle mulige paramtere at vandre så lang en rute. Man bliver mødt af mange uforudsete udfordringer og er garanteret at få én på opleveren – både kulturelt, socialt og i forhold til den natur, man befinder sig. Fordi, naturen er ganske enkelt noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet: så brutal, så majestæstisk, så nådesløs og så fantastisk.

Jeg kunne skrive meget mere om hvor fantastisk en tur og oplevelse jeg synes, at Pacific Crest Trail er, men jeg vil lade det blive ved dette og lade resten være op til dig selv, hvis du synes det lyder som noget for tid. Turens længde gør det selvfølgelig svært for mange at presse ind i et travlt liv med forpligtelser, privatøkonomi og studie/arbejde, der skal passes, men jeg har endnu at opleve nogle, der har fortrudt af de tog afsted – uanset om de gennemførte eller ej.

Det er bl.a. også en af årsagerne til, at jeg igen, her i 2023, drager afsted på endnu et thru-hike, faktisk et dobbelt et af slagsen. I marts 2023 flyver jeg atter til USA for denne gang at forsøge at thru-hike Appalachian Trail i nordgående retning (ca. 3500 km) fra Georgia til Maine og lige derefter thru-hike Continental Divide Trail i sydgående retning (ca. 5000 km.) fra US/CA border til US/MEX border gennem Montana, Idaho, Wyoming, Colorado og New Mexico. Hvis du synes det lyder spændende, er du velkommen til at følge med på min tur på Instagram eller Facebook.

Følg mit AT + CDT thru-hike på Instagram @wildstray_hikes

Følg mit AT + CDT thru-hike på Facebook @wildstray

Læs mere om Pacific Crest Trail her