Kolde fingre kan næsten ødelægge en god dag på ski – og på lange ture kan det i værste fald føre til forfrysninger. Heldigvis kan kolde fingre stort set undgå, med lidt omtanke! I det følgende guider vi til hvordan du finder de rigtige handsker til langrend, uanset om det er de hurtige konkurrenceski, turskiene eller de brede fjeldski, der trækker mest i dig.

Handsker til langrend

Handsker til langrend skal i de fleste tilfælde kunne passe til en række forskellige intensitets- og vejrforhold. Der for vil der også i højere grad være tale om et handske-system end en enkelt handske. Lange dage på turski, en uge med telt, pulk og fjeldski og træning til Vasaloppet stiller selvfølgelig forskellige krav til handsker, men de har det tilfælles, at den bedste løsning er et fleksibelt system, der nemt og hurtigt kan tilpasses forholdene.

Se hele vores store udvalg af handsker og luffer i webshoppen

Lag-på-lag

Et handske-system til langrend kan med fordel opbygges mere eller mindre som dit beklædningssystem; i lag. Et godt lag-på-lag-system til fingrene består at et temperaturregulerende og varmende inderlag, et let beskyttende, let varmende mellemlag og et yderlag, der kan give ekstra varme og fuld beskyttelse når der er brug for det.

Det følgende tager udgangspunkt i en almindelig dagstur på turski. Til sidst kommer vi ind på nogle af de små ting, man kan overveje at gøre anderledes hvis man enten skal på flerdagesture på fjeldski eller kører højintense ture i gode spor – f.eks. som træning til Vasaloppet eller Birkebeinerrennet.

Inderhandske

En varm, komfortabel inderhandske, der fungerer som “base layer” for fingrene er god at starte med. En tynd merinouldhandske er det oplagte valg; den kan give lidt ekstra varme eller komfort til systemet og sørger for at du ikke behøver blotte fingrene fuldstændig i alle de situationer, der er besværlige med handsker eller luffer, når du f.eks. skal have madpakken frem, betjene telefon og kamera eller tage skiene af og på. En helt tynd inderhandske (f.eks. i merinould) har den store fordel, at den indgår bedre i et lag-på-lag-system, mens en lidt kraftigere inderhandske (f.eks. i fleece) bedre kan tåle at blive brugt alene.

Tre forskellige liners: Den helt tynde i merinould, en lidt tykkere i loop-strikket merinould med grip i håndfladen og en fleeceliner.

Handske

Uden på inderhandsken har du det par handsker, du kommer til at bruge som yderste lag det meste af tiden. De skal gerne give beskyttelse mod vind, være vandafvisende nok til at kunne tåle jævnlig kontakt med sneen uden at blive for våde, og varme nok til at du sjældent har behov for at have mere på.

Det oplagte valg er en rimeligt robust, let isoleret softshellhandske eller  en mere klassisk “arbejdshandske” der kombinerer læder og softshellmaterialer. Det anbefales at vælge en handske med en lille smule isolering i handsken, hvis du har tendens til kolde hænder.

En anden, klassisk mulighed er en tyk, filtet uldhandske eller -luffe. De giver masser af varme, ånder godt, og fungerer suverænt i kombination med en skalluffe. Til gengæld bliver de fulde af sne, hvis du ikke er forsigtig, og giver ikke samme føling som en velsiddende læder- eller softshellhandske.

 

Tre bud på “mellemlaget”: En velsiddende “arbejdshandske”, en tynd softshellhandske, der giver god vindbeskyttelse og en god, gammeldags, strikket uldluffe!

Skalluffer (eller “vindvotter”)

Det yderste lag skal give ekstra varme og beskyttelse, når det er rigtig koldt, og ellers fylde så lidt som muligt i rygsækken. Derfor er det oplagt med en skalluffe af en art. Den behøver ikke nødvendigvis være vandtæt, da den ofte kommer i brug i streng kulde, hvor ting ikke rigtig bliver våde. Et par klassiske “vindvotter”, som det hedder på norsk, i et robust, vindafvisende tekstil vil være et godt valg.

Valget af yderlag afhænger til dels af dine valg af inder- og mellemlag. Hvis du f.eks. har valgt en helt tynd liner og en simpel, robust handske uden ret meget isolering, kan det være en god idé at have noget ekstra isolering i luffen. I så fald kan du overveje et par isolerede luffer, eller et par med udtagelige inderluffer i uld eller fleece. Hvis dit mellemlag er en fornuftigt isoleret softshellhandske eller en kraftig uldhandske eller luffe, vil en skalluffe uden foring i de fleste tilfælde være rigeligt.

Et par vindtætte luffer, der passer godt uden på en tynd liner og et par rummelige, vandtætte luffer, du kan tage uden på både liner og softshellhandsker eller uldluffer.

Fjeldski og flerdagesture

Lange dage udenfor sporene stiller lidt større krav til handskerne – især hvis du også overnatter ude i sneen. Følgende vil være ved at have in mente som tilføjelse til ovenstående:

  1. Overvej både at medbringe et par tynde, robuste softshell- eller læderhandsker OG en kraftig luffe i uld eller fleece. Det er en fordel både at have et par velsiddende “arbejdshandsker” til at håndtere ski, telt, brænder mm. og et par varme, åndbare, hurtigtørrende handsker som mellemlag, når det er rigtig koldt.
  2. Overvej vandtætte skalluffer – især hvi du skal grave ud til telt eller grave snehule. Hvis du skal etablere en lejr i sneen, kommer du næsten med garanti til at rode en del rundt i sneen. Det giver næsten med garant væde handsker, der efterfølgende er vanskelige at tørre igen. Et par vandtætte skalluffer sørger for at holde resten af dine handsker tørre, når du arbejder i sneen, og tørre handsker er en vigtig forudsætning for ikke at få kolde hænder på en længere tur.
Et alsidigt setup, der kan bruges på lange vinterfjeldture: Et par fleeceliners, en robust softshellhandske, et par tykke, varme uldluffer og et par vandtætte skalluffer.

Højt tempo, træning og konkurrence

Hvis du primært kører hurtige ture i sporene, holder du sikkert en høj nok intensitet til at du ikke så let bliver kold – heller ikke om hænderne. Du er sikkert heller ikke interesseret i at stoppe op for at skifte handsker særlig ofte. Desuden har du sikkert et par stave med en “handske” i stedet for en strop omkring håndleddet, så det lidt mere besværligt. Her vil det være oplagt at nøjes med et mere simpelt setup:

  1. En allround-handske, du bruger alene 90 % af tiden. Alt efter hvor varme eller kolde hænder du har, kan det være alt fra en linerhandske i uld eller fleece til en foret softshellhandske. Handsken skal være rimeligt slank, for ikke at være irriterende under stavens handske.
  2. En varmere handske eller en tynd, rimeligt tætsiddende luffe, du kan have med i en lomme, bæltetasken eller rygsækken, og som giver ekstra sikkerhed, hvis det lige pludselig bliver markant koldere. Hvis du kan finde en tynd, vindtæt luffe, der passer oven på de tynde handsker, men stadig kan være under stavens handske, vil det være optimalt.
Et par fleeceliners vil ofte være nok, når pulsen er høj, og et par vindtætte luffer i lommen eller tasken giver masser af ekstra varme, hvis du får brug for det.

Se hele vores store udvalg af handsker og luffer i webshoppen

Indholdsoversigt