Marcus Wentzel, der er tidligere ansat i Friluftsland København, har boet i Bø i Telemark, Norge, i tre år. Bø ligger blot halvanden time i bil fra isklatremekkaet Rjukan, så i vintermånederne har Marcus været flittig gæst på de mange frosne fosser, der vælter ned over de stejle fjeldsider til den lille by med den dramatiske historie. I det følgende giver Marcus sine bedste tips til isklatring i Rjukan.

Rjukan – Isklatremekkaet i nord

Tekst og billeder: Marcus Wentzel, tidligere medarbejder i Friluftsland København

Rjukan kan muligvis siges at være Nordens isklatremekka; kort, langt, hårdt og let – det hele kan findes i Rjukan. Med flere end 200 frosne fosser i nærheden af Rjukan, er der noget til enhver smag. Den stabile, lange vinter og den korte rejsetid fra de fleste steder i Danmark gør det til en sand vinder til en forlænget weekend såvel som en længere tur. Her får du en kort introduktion til området, så du måske har lyst til at lægge vejen forbi for at svinge økserne.

Telemarkens helte

Rjukan har en rig industrihistorie, hvor byen har udmærket sig som centrum for hydroelektrisk produktion. Fossernes kraft blev udnyttet til at producere store mængder gødning, og senere tungt vand til den tyske atomkrafts-udvikling under 2. verdenskrig. Den tyske tilstedeværelse gik ikke ubemærket hen og var målet for flere sabotage-operationer under krigen. Både tungt vand-produktionen på Vemork-værket og en færge med tungt vand blev sprunget i luften. Begge operationer er blevet filmatiseret flere gange både i indland og udland – senest i 2015 af miniserien Kampen om det tunge vand. Den kan anbefales, ikke bare for underholdningens skyld, men også for den tilføjede stemning, når du kravler under vandrørene på vandkraftværket på returen fra din klatrerute.

Noget for de fleste

Både som ny og erfaren, finder du spændende fosser i Rjukan, hvor fællesnævneren ofte er kort anmarch. Kort anmarch betyder mere tid til klatring (og/eller morgenhygge). For mange betyder det, at Rjukan er optimalt til at udvikle sig som isklatrer og ryste sommerrusten af sig. Herunder vil jeg trække enkelte områder frem, som jeg synes udmærker sig og som bestemt er et besøg værd.

Krokan og Ozzimosis

Is-cragget, Krokan, er indbegrebet af netop kort anmarch og mange ruter, som kan tilfredsstille de fleste. Selvom flere kan klatres i flere reblængder som træning, er alle fosserne under 30m. Fossen Bullen (WI3) er den første du møder og et oplagt valg for mange, som har lyst til at øve basal isklatre-teknik på stejl is. Bullen udvikler sig ofte en del over sæsonen, så den bliver enklere med tiden, men der er som oftest mulighed for flere linjevalg med lidt varierende sværhedsgrad. Gaustaspøkelset (WI4) til venstre for bullen byder på interessant, tredimensionel klatring og er et god bud på en klassiker i området. Fælles alle ruterne er at der enkelt kan sættes standplads i træerne på skråningen ovenfor, hvilket gør at flere af ruterne egner sig godt til toprebsklatring. Det er også muligt at gå til toppen af ruterne, hvis man – i stedet for at krydse elven over isen – følger vejen og når modsatte elvebred ved at krydse broen. Derfra kan man gå ned til toppen af ruterne.

Ozzimosis, som ligger på vej til Gaustatoppen, byder i høj grad på mange af de samme lækre is-crag-egenskaber, som Krokan: kort anmarch, mulighed for topreb og et udvalg af enkle til moderate ruter, bl.a. Ozzimosis (WI4), som lægger navn til feltet.

Begge crags er oplagte for større grupper og kurser, så det kan være en fordel at planlægge sit besøg udenom højsæsonen eller have en Plan B.

Upper Gorge

Hvis du kunne tænke dig, et eventyr med flere reblængder, men alligevel er blevet glad for is-craggets korte tilgang, kan du selvfølgelig også finde det i Rjukan. Du sætter bilen ved parkeringspladsen til Vemork-værket og går ned i selvsamme elveleje, som sabotageholdet krydsede i 1943. Derfra har du frit valg mellem en række fosser i spektakulære omgivelser på mellem to og tre reblængder. Ultraklassikeren Sabotørfossen (WI5) er et trækplaster for mange – med god grund. Klatringen følger sprækker i fjeldet i anden reblængde og tredje reblængde består en stor, vedvarende stejl søjle. Vanskelighedsgraden varierer meget med forhold og antal nylige bestigninger. Oplevelsen bliver kun gjort bedre af en kort retur, som går under Vemork-værkets vandrør. Turen kan fint kombineres med en besøg på det dertilhørende museum og café. Hvis ikke kaffetrangen presser sig på, er det oplagt at udnytte den korte anmarch til at klatre dagens rute nr. 2.

Mere end bare cragging

Selvom mange i første omgang bliver trukket mod Rjukan for korte tilgange til is-crags, er det værd at kigge sig lidt omkring også. Rjukans stejle dalvægge byder på flere spektakulære, lange ruter. Hvis har lyst til højdemeter i ben og arme, er Gaustamarathon med sine 800 m og 17 reblængder det du leder efter. Med sin start i dalen følger den en fos/bæk helt op til fjeldplateauet over trægrænsen. Det er muligt at gøre vanskeligere variationer end WI3. Det er værd at sikre sig, at der ikke er store mængder med sne for at undgå vertikal snesvømning.

I vinterens mange mørke timer kan man drømme sig til lidt mere lys, så klatredagene kunne fortsætte lidt længere. I Rjukan kan du (næsten) få opfyldt den drøm med lidt planlægning. Tjønnstadbergsfossen  (WI4, 4 reblængder) og Fabriksfossen (WI3, 350 m) er begge oplyste fra store lys på byens hustage om natten. En pandelampe er dog stadig en god idé at have med. Det behøver man dog ikke, hvis man parkerer sin bil kreativt ved Svingfoss (WI3), som ligger lige ved vejen. Dét må være den ultimative road-side cragging-oplevelse på is!

Hvornår på året?

Rjukan byder på en lang isklatresæson – især hvis du ved hvor du skal lede efter isen. Allerede i slutningen af oktober vil de højst beliggende områder ofte være klatrebare. Gaustatoppfosserne er et oplagt cragging-mål for den tidlige sæson, selvom anmarchen er ca. 1 time. Hvis du er ude efter lidt mere eventyr er Høgfoss-området også aktuelt til den tidlige sæson. Begge ligger nordvendt i ca. 1200 hm.

Fra slutningen af december og frem til midten af marts er der god sandsynlighed for at de fleste ruter er i klatrebare forhold. Det er især nordvendte fosser i elvelejerne, f.eks. Krokan, som holder længst ud i april. Det er vigtigt at være særlig kritik i sin vurdering af fossernes integritet mod slutningen af sæsonen.

For at finde mere information om sæsonens forhold i Rjukan findes især to Facebook grupper: Rjukan – conditions for ice climbing (https://www.facebook.com/groups/118510158161538/) og Rjukan Ice Climbing (https://www.facebook.com/groups/287837388610022/). Hvis du allerede er i Rjukan, kan Old School Hostel være at fint sted at opsøge information om forholdene på.

Når du ikke klatrer

Udover et besøg på museet ved Vemork, byder Rjukan også på andre hviledags-aktiviteter (især hvis du er glad for ski eller svømmehal). Området omkring Rjukan lægger op til aktiviter for de fleste ski-entusiaster. Gausta Skisenter byder på liftbaseret pistekørsel, mens de omkringliggende fjelde, inklusiv Gaustatoppen, inviterer til rando-ture til alle niveauer. En tur på Gaustatoppen kan følges af en rolig tur ned af Langefonn (<30˚) eller en eksponeret rygtravers og nedkørsel i en af de mange render. Vær opmærksom på at enderne er skredudsatte!

Både området omkring Kvitåvatn og på Hardangervidda-siden, har løjper til langrendsløb, mens hele Hardangervidda ligger åbent for dem, der vil på tur med fjeldskiene.

Efter en lang, hård dag, kan det måske friste med en tur i de varme bade i byens svømmehal. Der er spa-fornemmelser, når du svømmer fra inde til ude i den opvarmede pool.

At komme dertil og indkvartering

Fra Vest-Danmark er det mest oplagte at køre til færgen i Hirtshals og sejle med til Larvik. Turen fra Hirtshals til Rjukan tager ca. 6 timer. Fra Øst-Danmark bliver køreturen hurtigt lidt længere, da turen går på E6 gennem Sverige. Fra København tager turen lidt over 9 timer i godt føre. Hvis turen går med bil, er det selvfølgelig vigtigt med gode vinterdæk og kæder.

De bedste muligheder for offentlig transport går gennem København, hvor der er gode busforbindelser til Oslo. Fra Oslo kan du komme til Rjukan via Notodden. Fra Oslo er det VY-buss og fra Notodden er det kommunebus (Farte). Billetter kan købes på hhv. nettet og i deres App af samme navn. Skiftet i Nottodden er ofte timet godt, så ventetiden er kort. Ruteplanlæggeren på Vybuss.com viser alle busser. Det er faktisk muligt at klatre en stor del ruterne i Rjukan ved at gå fra indkvarteringen til den lokale bus som kører i næsten hele dalens længde.

Der er mange gode muligheder for indkvartering i Rjukan. Hvis man kommer i en gruppe og har lyst til at holde sig for sig selv, kan det give mening at undersøge hytter ved f.eks. Gaustablikk, Rjukan Hytteby eller Rjukan hytte- og caravanpark. Old School Hostel er en god mulighed, hvis man har lyst til at møde andre klatrere og bruge aftenerne sammen med andre.

Guidebog og information om ruterne

Den bedste, mest uddybende information of fosserne i Rjukan fås i enten den nylige fører Rjukan – selected ice climbs af Steve Broadbent eller den tidligere Heavy Water Rjukan Ice af Jon Haukåssveen og Tom Atle Bordevik. Den sidste er efterhånden kun tilgængelig i Rockfax’s app.

Opdateret information om forholdene på enkelte ruter kan for det meste findes i Facebook-grupperne: Rjukan – conditions for ice climbing (https://www.facebook.com/groups/118510158161538/) og Rjukan Ice Climbing (https://www.facebook.com/groups/287837388610022/).