Skal du til at forberede dig til din kommende tur? Der er noget helt særligt over at glæde sig til det næste store eventyr i det fri. Men inden du kan tage det første skridt på vandrestien og nyde den smukke natur, skal rygsækken pakkes! 

Pak som en prof

At pakke til turen kan være en udfordring – det er aldrig nemt at få plads til det hele i rygsækken, særligt hvis du planlægger en længere tur i det fri. Rygsækeksperterne hos Osprey giver her nogle tips til hvordan du får godt styr på din oppakning.

1. Læg alting frem og visualisér din tur

Det er altid bedst at begynde med at lægge en plan for alt du vil have med dig på turen. Mens du tænker over turen og dens aktiviteter, så husk også at tænke over vejret. Læg dit udstyr og tøj frem foran dig så du nemmere kan vurdere om du er ved at pakke for meget med eller om du har glemt et vigtigt stykke udstyr eller beklædning. Selvfølgelig vil din pakkeliste variere alt efter typen af tur du skal på, men visse ting vil være essentielle for alle ture i det fri – f.eks. vil en lighter, en kniv, et førstehjælpssæt og vandtæt beklædning ofte være godt at have med i rygsækken.

2. Organisér dit udstyr med pakposer

Pakposer eller drysacks er geniale når det kommer til god organisering i rygsækken. Med forskellige pakposer kan du fordele din oppakning og nemt bevare overblikket over den når du er på tur. Brug pakposer i forskellige farver og størrelser, og organisér dem efter dit behov – du kan f.eks. pakke dit dagstøj i én pakpose, og dit varmere ekstratøj i en anden pakpose. Spar på pladsen i pakposen ved at rulle dit tøj sammen.

Med denne sæson har Osprey lanceret en ny serie af Drysacks med et lille, indbygget vindue, så du nemt kan spotte indholdet af posen og finde frem til det udstyr du har brug for, uden at skulle åbne den – supersmart, hvis du leder efter noget helt specifikt!

Se pakposer m. vindue fra Osprey i webshoppen

Som det næste er det en god idé at afgøre med sig selv, hvad man har brug for og hvornår man har brug for det. Med den overvejelse i baghovedet, er det nemmere at fordele pakposerne i rygsækken alt efter hvor tilgængeligt indholdet behøver at være. Mad og kogegrej kan f.eks. være godt at have let tilgængeligt i forbindelse med korte og længere pauser i løbet af dagen, i modsætning til sovegrej og andet til lejren. Tag evt. ekstra pakposer med til beskidt tøj og skrald.

3. Beskyt dit udstyr

Udstyret har bedst af at blive beskyttet mod dårligt vejr. Dette kan f.eks. gøres med en pack-liner – en stor, vandtæt pose med en kubisk form, der passer fint ned i rygsækken. Osprey’s Ultralight Packliner er designet med en vandtæt roll-top lukning, der gør det nemt at tilpasse lineren alt efter oppakningens volumen.

Osprey har også udviklet vandtætte ’pack pockets’ der kan monteres på skulderstroppen og dermed gør det muligt at have mobiltelefonen ved hånden, uanset vejret.

Se alle regnslag til rygsækken fra Osprey i webshoppen

4. Fordél oppakningen ud fra turtype

De basale regler for hvordan man pakker en rygsæk ordentligt, er relativt simple: det tungeste udstyr skal pakkes ca. i midten af rygsækken og tættest ind mod ryggen. På den måde stemmer rygsækkens tyngdepunkt omtrent overens med kroppens tyngdepunkt. Let udstyr (som f.eks. sovepose eller dunjakke) bør pakkes i bunden af rygsækken, og mellemtungt udstyr (som f.eks. ekstra tøj) er bedst at pakke i toppen. Alle de småting du har brug for at have ved hånden i løbet af dagen, pakkes i toplåget og/eller yderlommer.

Når du pakker din rygsæk, er det også vigtigt at du tager højde for terrænet du kommer til at færdes i. Er terrænet på ruten primært fladt, bør du pakke sådan, at tyngdepunktet for din rygsæk er et godt stykke over dine hofter. På den måde understøtter rygsækken din let foroverbøjede kropsholdning, uden at du kommer til at føle, at du bliver trukket ned eller bagud af oppakningens vægt. 

Skal du klatre med rygsæk, er det vigtigt at placere oppakningens tyngdepunkt tættere på hofterne og så langt ind mod kroppen som muligt, så dine arme er frie og oppakningens vægt ikke svinger ud til siden når du bevæger dig.

Uanset hvilken tur du skal på, er det altid godt at få styr på oppakningen tidligt, så du kan pakke godt og fornuftigt til ethvert eventyr.

Indholdsoversigt