Katrine Salling har besøgt adskillige klatreområder rundt omkring i verden i løbet af sin 20 år lange klatrekarriere. Her kan du læse hendes guide til klatreområdet Berrias-et-Casteljau – et sandt mekka for sommerklatring! Katrine giver en introduktion til området, samt tips til ruter, der bestemt er et forsøg værd (eller flere!).

Den perfekte sommerklatretur FINDES!

Tekst og billeder af Katrine Salling

Første gang jeg ankom til Berrias-et-Casteljau, sad jeg 11 år gammel, svedende i en sølvgrå Mazda 626 fra 1990, som var proppet til randen med klatregear og campingting, oppustelige luftmadrasser, dyner, puder, køletasker, et 30 kilo tungt telt, mine forældre og min lillesøster. Det var ikke til at sige, om det var den gamle Mazdas motor, der havde det en anelse varmt efter de 1500 km, eller om sæderne bare absorberede de bagende 33 grader udenfor. Det. Var. Immervæk. Varmt!

Det her var år 2005, lang tid før sociale medier og smartphones, mine forældre havde kun et forrudestørrelses-folde-ud-landkort over Europa og campingpladsejerens, Jean Luc’s, ringe, franske beskrivelse af ruten dertil, som egentlig bare var ”Suivre les panneaux” (følg skiltningen) hele vejen fra Lyon ned til den lillebitte by Casteljau 200 km syd derfra. Der var ét skilt. Det. Tog. Edderbrodereme. Lang. Tid!

Rigtig mange ting har ændret sig siden dengang, heldigvis, men Berrias-et-Casteljau, der ligger i Ardèche-området i Rhône-Alpes er i dag stadigvæk en sydfransk sommerklatreperle, hvor man hvert år kan møde franskmænd, belgiere, tyskere og danskere, som er på sommerferietur. Et sted, hvor nye klatrere kan introduceres til klippeklatring, og hvor jeg selv bruger de lange aftener i skyggen på at klatre korte, cruxede 8. gradsruter.

Området

Ardéche er et bjergrigt landdistrikt, bedst kendt for sine storslåede og kilometerlange kløfter, hvor store og små floder med iskoldt vand snor sig mellem høje klippesider. Uanset om du har klatret multipitch, sport eller trad til toppen af en af de mange sektorer, som ligger langs Chassezac-floden i Berrias-et-Casteljau, kan du om sommeren spejde udover et lavendel- og vinmarkoverstrøet landskab, momentvist afbrudt af små middelalderlige landsbyer, forhistoriske drypstensgrotter og vinchâteauer. En gang om ugen er det virkelig værd at bruge en halv hviledag på køre 20 minutter til byen Les Vans, for at købe nourriture og vêtements på et stort marked, der følger gaderne i den gamle bydel.

På en anden halv eller hel hviledag er det fuldstændig oplagt at tage på kanotur i varmen. Et andet godt argument for at tage hele familien med til Casteljau er, at det sandt at sige er et udendørs sportsmekka. Igennem årene har jeg set familier, der har formået at presse både landevejscykling, mountainbike, via ferrata, kanotur, canyoning, klatring, løb, fisketure og vandring ind på ét og samme tætpakkede ferieprogram.

Klatringen

Klatringen er mildest talt alsidig, du finder alt her. Kalksten, granit, migmatit, gnejs, sandsten, basalt, fonolit. Trad, multipitch, deepwater solo, bouldering og sport. Måske ikke alt, men i hvert fald meget.

I Berrias-et-Casteljau er der primært sportsklatring på kalksten fordelt mellem adskillige sektorer, der ligger i gåafstand fra campingpladserne. Der er mulighed for at klatre op til 50 meter lange ruter langs floden på sektorer som Chaulet og Mazet. Chaulet er særligt familie- og begyndervenlig, med lange, lette 5. og 6. gradsruter, som er fine, men polerede, fordi klatreskolebørn på sommercamp har tæsket dem på topreb i tennissko. De kører dårlig skostil, du lærer til gengæld at smeare* på polerede fodtrin med varme fødder. Kanon.

* = Smearing (på dansk noget i stil med ”udtværing”) er en fodteknik, du bruger, når du ikke har et faktisk fodtrin, men hvor du i stedet er tvunget til at stole på og anvende skoens gummi til at skabe friktion og dermed stå på klippens overflade. Det er vigtigt at kunne smeare særligt på slab og vertikale hældninger, hvor der ikke er mange definerede fodtrin, eller hvor de bare er dårlige.

Mazet

Mazet er en legendarisk sektor, som er kendt for sine dødsvertikale og notorisk svære 6. og 7. gradsruter. Der er nye lektioner på hver eneste, grå kalkstensrute, og der er max streetcredit for at onsighte hvadsomhelst! Det er en morgensektor, hvor man klatrer fra klokken 8, til solen rammer omkring klokken 11. Ruterne er typisk mellem 35 og 45 meter lange, nogle er helt op til 50 meter.

Anbefalelsesværdige er:

• ”Les strates” (6a)
  Et næsten 50 meter langt, lodret eventyr med fantastisk udsigt.
• ”Grand panda” (6c+)
  Med tufablobs, crimpsektion og et slab i toppen får du meget klatring for pengene her.
• ”Ardéchoise quality” (7a)
  Crimpet, sekvenstung og svær! Min absolutte favorit.
• ”Sikamou” (7a/b)
  Tufarute med et spændende dynocrux i toppen! Fantastisk!
• ”Prisonnier de la puopée de l’ombre” (7c)
  Jeg fik betahjælp af en lokal, ældre herre, som klatrer denne rute flere gange om året. Så kryptisk (og god) er den.

Les Actinidias

Men den sektor, jeg har brugt mest tid på, er Les Actinidias, som er kendt som den hårde sektor i området. Sværhedsgraden starter ved 7a, der er enkelte lidt lettere ruter, men de er aldeles ikke anbefalelsesværdige til andet end opvarmning. Her klatrede jeg 7a, 7b, 7b+, 7c, 8a og 8a+ første gang. Og anden gang. Det er en fantastisk projektsektor, for ruterne er med sine 15-30 meters længde relativt korte men samtidig sekvenstunge og cruxede. Der er boltet suverænt godt, ikke med traditionel, fransk afstand (dvs. lang) mellem klip, men med relativt kort afstand, så det er let at øve bevægelserne på sit projekt.

Anbefalingsværdige her er:

• ”Mutation” (7a)
  Jeg kender mange, der har klatret Mutation som deres første 7a’er. Og med god grund; den er let op til crux lige før ankeret, og når du endelig opdager den skjulte crimp til venstre og lærer at sætte højre fod op, så er den hjemme.
• ”Les cryptos du plein air” (7b)
  Slabklatring!
• ”Un été au parfum de citronelle” (7b+)
  Små greb, små fodtrin og crux på første halvdel af ruten, som afsluttes med en akavet dyno. Derefter let til toppen.
• ”Éthique en toc” (7c)
  Efter den svære bund kommer en helt utrolig midtersektion med store, skuldertunge flyt på underclings og pinches. I toppen følger man ridset, der går mod venstre. God ide at have øvet dine fingerlocks hjemmefra.
• ”Le grand combat” (8a)
  En øvelse i at huske sekvenser, kropspositioner og fodtrin. 5/5 stjerner!
• ”Expression féline” (8a+)
  Boulderproblemer stablet oven på hinanden, slutter med en dyno, som kastede mig af 4 år i træk. Verdens bedste rute.

Pakkeliste til turen

• Telt, der kan holde til regn. Der kommer mindst ét stort bjergregnskyl på turen.
• Sommersovepose!
• Trangia, campingstole og -bord, pandelampe, solcreme og alt det der campingferiegear.
• Et 80 meter reb og et underlag i rebposen, for du står for det meste i sand og sikrer.
• Minimum 35 hurtigslynger hver, så du og din makker kan varme op, klatre og projekte i løbet af en dag.
• Fransk afbindingsgear, for dette er ikke et nymoderne område, hvor der venter en karabin i ankeret til dig. Her sidder for det meste en kæde, et p-led og en ring. Så du skal kunne din afbinding!
• Flydende kalk og ekstra løs kalk – det er varmt!
• Børste, for kalkstenen bliver klam af sved og kalk.
• Belaybriller, for ruterne er lange.
• Guidebog: Escalade en Ardèche (Kan købes på alle campingpladser)

Find flere guides til klatreområder i Aktivitetsguiden