Alpinklatring repræsenterer for mange den ultimative frihed: Følelsen af at færdes frit og på egen hånd i store, ugæstfri bjergmiljøer, blandt gletsjere og spidse tinder, er ganske enkelt svær at overgå. Fordi alpinklatring både kræver en bred palet af kundskaber inden for forskellige klatrediscipliner, samt bred erfaring med almindeligt friluftsliv, er det samtidig den måske vanskeligst tilgængelige friluftsdisciplin. I det følgende guider vi til de trin, der skal til før du er klar til at tage skridtet fra almindelig klippeklatring i relativt trygge rammer til lange, komplekse ruter i storslåede alpine omgivelser.

Fra klippeklatring til store bjerge

Alpinklatring dækker over en bred vifte af klatring og bjergbestigning, der har det til fælles, at det foregår i stort, alpint terræn med gletsjere, stejle tinder og masser af højdemeter. Selve klatringen er ikke nødvendigvis anderledes end du er vant til, men der kan være langt til civilisationen og vejret er notorisk omskifteligt i bjergene, så konsekvenserne ved at have overvurderet egne evner, eller undervurderet ruten, kan være alvorlige. Det er derfor alfa og omega, at du opbygger den nødvendige erfaring inden du giver dig i kast med alpinklatring på egen hånd.

Nedenstående 5 trin er tænkt som en vejledning til hvordan du bliver godt klædt på til at give dig i kast med alpinklatring. Det kan ved første øjekast se ud som en langtrukken proces, men hvert trin byder på store oplevelser i sig selv, så rejsen mod at blive en kompetent alpinklatrer er samtidig et overflødighedshorn af klatre- og friluftsoplevelser.

(OBS: Alpinklatring er uundgåeligt forbundet med risiko, og al færdsel i alpint terræn er på eget ansvar. Det følgende er udelukkende tænkt som en guide til, hvordan du kan tilegne dig de grundlæggende forudsætninger for at kunne give dig i kast med alpinklatring.)

1. Lær at klatre på egne sikringer

Hvis du er vant til at klatre boltede sportsruter udendørs, er du godt rustet til at tage første skridt på vejen mod at blive alpinklatrer – at lære at klatre på egne sikringer. “Kileklatring”, “traditionel klatring”, “trad-klatring”, eller bare “trad” – kært barn har mange navne, men for at klatre alpint, skal du mestre kunsten at sætte dine egne sikringer. Der findes ganske vist boltede multipitch-ruter i alpine omgivelser, men det er undtagelsen snarere end reglen, så det er nødvendigt at have udstyr og erfaring til at kunne klatre på egne sikringer, for at kunne begå sig i det alpine.

Dansk Klatreforbund arrangerer kileklatrekurser på Kullen, og ellers kan man opsøge private guidefirmaer og udbydere. Vores tidligere kollega Hansen Guide udbyder en bred vifte af kileklatrekurser og fjeldklatrekurser i det sydvestlige Norge, og svenske Vertikalverket tilbyder kileklatrekurser på den svenske vestkyst, nord for Gøteborg.

2. Bliv komfortabel med multipitch-klatring

Når du har lært at føre en klippeklatrerute på egne sikringer, er næste oplagte skridt at begynde at klatre ruter på flere reblængder. Eksponerede, ukomfortable eller hængende standpladser er noget andet at både sikre og klatre fra end en tryg skovbund, og det er essentielt at kunne etablere en sikker standplads i eksponeret terræn. Derudover vil kendskab til og erfaring med en bred vifte at rappelteknikker og rebarbejde være en forudsætning for at komme sikkert og effektivt op ad en klipperute på flere reblængder – og ned igen, ikke mindst.

For de fleste vil der følge en helt ny verden af rebarbejde med skridtet fra en enkelt til flere reblængder. Derudover vil multipitch-klatring give vigtige erfaringer med, hvor hurtigt og effektivt du klatrer, når klatringen ikke er på dit tekniske eller fysiske maksimum. Det er en vigtig del af at færdes sikkert i alpint terræn at kende sit eget tempo, så man ikke undervurderer en rute, bare fordi graden på den sværeste del af klatringen er under ens maksimum.

Dansk Klatreforbund tilbyder et multipitchkursus, der er tiltænkt flere reblængders vægklatring på Amager Bakke, og kan være et trinbræt. Ellers tilbyder f.eks. Vertikalverket et kursus i “långtur”, som svenskerne også kalder multipitch-klatring.

3. Lær at færdes på gletsjere

Gletsjere er mere eller mindre med til at definere alpinklatring, i den forstand de fleste først vil betragte et område som alpint, hvis der er gletsjere. Der kan være stor forskel på hvilken rolle gletsjere spiller i for en given alpin klatrerrute. Nogle ruter vil bare kræve, at man krydser en lille, relativt ufarlig gletsjer på vej frem og tilbage til ruten, mens andre ruter navigerer igennem store, komplekse gletsjere med dybe sprækker og mange faremomenter, enten på vej op eller ned. Uanset hvad, er basale gletsjerkundskaber en essentiel del af alpinklatring.

Gletsjererfaring handler først og fremmest om at have styr på de grundlæggende teknikker for at færdes sikkert på en gletsjer, såsom indbinding i reb, sikring af vanskelige eller risikable partier, navigation og kammeratredning. Men det handler også om at forstå hvordan hvordan årets og vejrets gang påvirker gletsjerne, og hvilken rolle gletsjerforholdene spiller for en give rute.

Der er, forståeligt nok, ikke mange danske udbydere af gletsjerkurser, men der findes til gengæld masser af muligheder i Norge. En hurtig googlesøgning på “brekurs” giver et god idé om, hvor mange muligheder der er for at lære de basale gletsjerkundskaber i de norske fjelde.

(3b. Lær at klatre is)

Isklatring ligger oplagt i forlængelse af de første tre punkter, men er langt fra en nødvendig forudsætning for alle typer alpinklatring. Hvis du vil klatre rene klipperuter eller rygtraverser i Norge eller Alperne, er det ikke et must at kunne klatre stejl is med to økser. Men mange ruter i f.eks. Alperne vil kræve en eller anden grad af klatring på stejl, hårdt pakket sne, hvor det vil være en kæmpe fordel at være vant til at klatre endnu stejlere ruter på ren is. Og der er selvfølgelig også utallige alpine is- og mixruter, hvor det meste af klatringen foregår med steigeisen på fødderne og isøkser i hænderne, og hvor is- og til dels mixklatrekundskaber er et must.

Dansk klatreforbund holder et årligt isklatretræf i februar, hvor der er mulighed for at blive introduceret til isklatring, hvis man er interesseret i at udvide sit klatrerepertoire til også at omfatte is.

4. Få styr på de alpine faremomenter, samt hvordan du undgår dem

Når du har den basale forståelse for klippeklatring, rebarbejde brevandring og evt. isklatring på plads, har du brikkerne til at begynde at lægge hele puslespillet. Og her kommer de såkaldte “objektive farer” ind i billedet. Det er groft sagt alle de risikoelementer, der ikke udspringer af dig selv, men af omgivelserne.

Pludselige skift i vejret, og ekstremt vejr som tordenvejr, er de simpleste eksempler på objektive farer. Er du i områder, hvor der stadig ligger større mængder sne, vil laviner også udgøre et objektivt faremoment. I Alperne, hvor temperaturen kan svinge voldsomt fra nat til dag, og solen er skarp midt på sommeren, vil stenfald ofte være et signifikant faremoment, fordi den sne og is, der i større mere eller mindre grad “holder sammen på” bjergene vil gennemgå en smelte-fryse-cyklus nærmest dagligt. Snebroer over gletsjersprækker vil også være mere eller mindre pålidelige afhængig af vejr- og temperaturforhold, ligesom at klatre på en stejl sneside vil være en vidt forskellig oplevelse på hårdt pakket frostsne og i løs, våd tøsne.

At forstå de objektive faremomenter, og lære at navigere sikkert i dem, er essensen af at kunne færdes sikkert i komplekst alpint terræn. Forskellige alpine ruter i forskellige områder vil have forskellig grad af kompleksitet og være udsat for objektive farer i forskellig grad, så der er en rute til ethvert kompetence- og erfaringsniveau. Men det er ekstremt vigtigt at man forstår det store billede, og er bevidst om hvad man ved, såvel som hvad man ikke ved, så man ikke uforvarende roder sig ud i livsfarlige situationer.

5. Start i det små og udbyg din erfaring gradvist

Noget af det smukke ved alpinklatring er, at det byder på store oplevelser på alle niveauer. Kombinationen af storslået natur, følelsen af total frihed, ansvaret for egen sikkerhed og de klatretekniske udfordringer giver en helhedsoplevelse, man ikke får ret mange andre steder. Alpinruter er desuden notorisk usammenlignelige – den samme rute kan sågar have helt forskellig karakter på forskellige dage i løbet af en enkelt sommersæson. Der er altså al mulig grund til at fordybe sig i processen, i stedet for at stirre sig blind på et bestemt mål eller en “drømmerute”.

Enkle ture i alpine omgivelser, f.eks. eksponerede rygtraverser, der hverken krydser gletsjere eller kræver klatreudstyr, kan være en god måde at tilnærme sig de store omgivelser, uden at udsætte sig selv for de mere komplekse, objektive faremomenter. Næste skridt kan være at gå efter en rute, der måske krydser en rimeligt simpel gletsjer, men ellers går på ren klippe. Husk også, at nedstigningen ofte kan være det mest risikable. En kompleks, risikabel nedstigning kan gøre en rute med en passende sværhedsgrad på vej op til et rent mareridt, og det er vigtigt at have for øje, når du skal vælge en rute!

Til slut skal det siges, at alpinklatring er vanskeligt at komme i gang med på egen hånd. Det er et håndværk, der skal læres, og den bedste måde at gøre det på, er at finde nogen, der kan lære fra sig. Måske har du en ven eller bekendt fra den lokale klatreklub, der klatrer alpint og kan lokkes til at tage dig med på tur, og ellers er et kursus en virkelig god måde at få gjort sig de første erfaringer i trygge rammer. Dansk Bjerg- og Klatreklub udbyder en gang imellem et alpinklatrekursus over sommeren, og Den Norske Turistforening tilbyder også alpinklatrekurser. Derudover er der masser af private guidebureauer eller kursusudbydere, f.eks. vores tidligere kollega Hansen Guide, der tilbyder forskellige varianter af alpinklatrekurser. En guidet tur på en rute, der ligger inden for dine klatremæssige kompetencer, men er lidt for kompleks til dit erfaringsniveau, kan også være en god og tryg måde at snuse til større, mere krævende alpine ruter.

Se vores guide til seks klassiske alpintraverser i Jotunheimen

Udstyr til alpinklatring

Beklædning

Beklædning til alpinklatring minder meget om beklædningen til en kølig sommervandretur på fjeldet. Det vigtigste er, at du bygger din beklædning op i lag, så du kan være komfortabel i alt fra 20 grader og høj sol til et par frostgrader og kraftig vind.

Der kan være store udsving i intensiteten, alt efter om du går op ad bakke med udstyret i rygsækken, eller står stille og sikrer makkeren på en vanskelig reblængde, så gå efter hurtigtørrende, temperaturregulerende lag. Det er også værd at være opmærksom på, at det kan være besværligt (eller direkte umuligt) at stoppe op og regulere, når du er bundet ind med reb og klatresele i eksponeret terræn. Det kan derfor anbefales at holde sig til få lag , der kan dække et relativt bredt spænd af forhold, og være indstillet på at skiftevis svede og fryse en lille smule.

• Et trelags-setup på overkroppen med temperaturregulerende inderlag (uld eller syntetisk), isolerende mellemlag (uld eller fleece) og en skaljakke (vind- og vandtæt – evt. kun vindtæt, hvis vejrudsigten er god og stabil) vil være et godt udgangspunkt. Derudover er en let, varm, jakke (dun eller fiber – husk at dun er sart, hvis det er vådt), du kan trække ud over de tre andre lag, når du f.eks. står stille og sikrer makkeren, mere eller mindre et must.
• På benene vil et par lange underbukser og et par gode softshellbukser, der tager den vinden og ånder godt, være det oplagte valg. Og et par vandtætte bukser i rygsækken, hvis vejrudsigten er usikker.
• Derudover vil en let hue, der kan være under klatrehjelmen, samt en tynd halsedisse være essentielle. Du får også brug for et par tynde handsker, der kan holde til rebarbejde og kontakt med klippe (læder og forstærkninger i fingrene og håndfladen). Hvis du er på ruter med is og sne, eller vejret er koldt og ustabilt, vil du også blive glad for at have et par forede, vandtætte handsker i rygsækken.

Fodtøj

Alpinklatring kræver i de fleste tilfælde en form for alpinklatrestøvler. Alpinklatrestøvler adskiller sig fra almindelige vandrestøvler ved at være væsentligt stivere i sålen og have fæstemuligheder for steigeisen. Det giver  væsentligt bedre klatreegenskaber, både med og uden steigeisen. På rene klipperuter, hvor du ikke krydser gletsjere og stejle snefelter, kan et par approach-sko (stive vandresko) være tilstrækkeligt. Hvis der teknisk vanskelige reblængder på ren klippe, vil et par klatresko i rygsækken være at anbefale.

Alpinstøvler kommer grundlæggende i to typer:

• Helstive alpinstøvler, der både har indhak til steigeisen foran og bagtil (og typisk er isolerede). Denne type er velegnede til ruter, der primært foregår på is og sne, og hvor du har steigeisen på næsten hele tiden. De har desuden de bedste klatreegenskaber, hvis du klatrer med steigeisen, f.eks. hvis du klatrer ren is eller stejle mix-partier på klippe. Denne type vil være gode på sne- og isruter i Alperne, men er bedst egnet til isklatring, mixklatring og alpinklatring over 5.000 m.
• Mellemstive alpinstøvler, der kun har indhak til steigeisen bagpå (og typisk ikke er isolerede). Denne type har højere gåkomfort og bedre klatreegenskaber uden steigeisen end de helstive. De er desuden væsentlig lettere, hvilket gør en stor forskel, når der er mange højdemeter, der skal forceres. De vil være velegnede til ruter, hvor du f.eks. har steigeisen på over en gletsjer eller op ad en stejl snerende, men klatringen primært foregår på klippe uden steigeisen. Denne type vil være det oplagte valg til alpinklatring i Norge og langt de fleste ruter i Alperne i sommerhalvåret.

Derudover er et par gode vandresokker i uld et must. Kombinationen af sokker og støvler skal være varm nok til forholdene, men husk at meget tykke sokker giver mindre føling og dårligere klatreegenskaber.

Se vores udvalg af alpinstøvler

Klatreudstyr

Det er umuligt at angive præcis, hvad man skal bruge til alpinklatring, da det vil afhænge af den enkelte rute – og desuden i høj grad vil være et spørgsmål om individuel præference. Listen herunder er ikke en færdig pakkeliste, men et groft overblik over noget af det essentielle udstyr, der skal til for at klatre alpint.

• Personligt sikkerhedsudstyr. Sele, hjelm, samt rebbremse og et udvalg af slynger, låsekarabiner og prusikslynge til at sikre sig i standpladser og under rappel.
• Steigeisen og isøkse(r), så snart der er gletsjere, sne og is involveret. Gletsjer-steigeisen og en enkelt gletsjerøkse til ruter, hvor du ikke skal klatre stejlt med steigeisen og økser. To isklatreøkser og isklatresteigeisen til ruter, hvor du skal klatre stejl is, sne eller mix.
• Sikrings- og redningsudstyr til gletsjer. Ud over isøkse, steigeisen og dit personlige sikringsudstyr, involverer det typisk et antal isskruer og evt. en lille talje eller rebklemme, til at lave et træksystem til gletsjerredning.
• Sikringsudstyr til klippepartierne. Udover et passende udvalg af kiler og cams, inkluderer det quickdraws og slynger. Vær opmærksom på at lange og forlængbare quickdraws vil være langt mere anvendelige i alpint terræn, hvor man sjældent klatrer helt lige op, og der let opstår rebtræk, hvis du bruger korte quickdraws.
• Reb. Alpinklatring kræver ofte et andet reb-setup end almindelig klippeklatring. Det kan f.eks. være to halvreb, så du lettere kan minimere rebtræk, og kan rappelle dobbelt så langt. Det kan også være en kombination af et almindeligt helreb og en tyndere, lettere reb, der kan bruges sammen til lange abseils.

Se hele vores udvalg af klatreudstyr

Sikkerhed og førstehjælp

Ud over klatreudstyret, er der nogle basalt sikkerhedsudstyr, der mere eller mindre skal være i rygsækken på enhver alpinklatretur.

• Solbriller og solcreme. Kombinationen af høj sol og masser af sne og is, der reflekterer den, gør solcreme og solbriller til et decideret must. Både for at undgå forbrænding, men endnu vigtigere for at undgå sneblindhed, der kan gøre en ufarlig situation unødvendigt farlig. Og ubehagelig. Jo mere sne, is og sol, jo mere beskyttelse. Solbriller i beskyttelseskategori 3 og solcreme med faktor 30 er absolut minimum (ofte fint i Norge), mens solbriller med beskyttelseskategori 4 og solcreme med faktor 50 anbefales vil være noget nær et must rigtig mange steder (f.eks. i Alperne). Husk at solbrillerne skal slutte rimeligt tæt omkring hovedet, så du ikke får genskin direkte ind fra siderne.
• Førstehjælpsudstyr. Alpinklatring foregår nærmest per definition langt fra alfarvej, og hjælpen kan have svært ved at nå frem, hvis der skulle opstå en nødsituation. Derfor er det essentielt at have et godt førstehjælpssæt – og evnerne til at bruge det – så man selv kan yde den første, vigtige indsats i tilfælde af en ulykke. Det gælder både, hvis I selv kommer til skade, eller skal hjælpe andre i nød.
• Kort og kompas – og gerne GPS. Vejret kan skifte hurtigt i bjergene, og især når man færdes i eksponeret terræn, er det vigtigt at vide præcis hvor man er. Og gletsjere kan være nærmest umulige at navigere på i whiteout-forhold. Derfor kan en simpel, pålidelig GPS være et rigtig godt supplement til kort og kompas.
• Kommunikationsudstyr. I de fleste tilfælde vil det bare være din mobiltelefon. Det er til gengæld værd at huske, at den helst ikke skal løbe tør for strøm, fordi du også bruger den som kamera!