Bæredygtigt tøj er kommet på manges læber blandt både forbrugere og tøjproducenter. Men det kan være en kompleks affære at blive klog på, da bæredygtighed i tøj handler om alt fra fremstilling af råmaterialer til produktion og distribuering. Vi tager fat på tre grundelementer af bæredygtighed inden for beklædning, giver tips til en mere bæredygtig garderobe og guider til brands, der gør det godt inden for bæredygtig outdoorbeklædning.

Der kan være god grund til at stræbe efter en mere bæredygtig garderobe. Tekstilindustrien er nemlig belastende for miljøet og kræver enormt mange ressourcer. En enkelt t-shirt kræver f.eks. omkring 1.400 liter vand at producere, mens der ved produktionen af ét kg. tekstil bliver udledt omkring 15 kg CO2, ifølge Miljømærkning Danmark.

Men der er stor forskel på, hvor belastende forskellige tøjfibre og produktionsmetoder er. Alligevel kan det være svært at gennemskue, hvornår der er tale om bæredygtigt tøj, da der er mange parametre at tage højde for – fra udledning af spildevand og brug af kemikalier og farvestoffer til valg af tekstilfibre og social ansvarlighed. Samtidig handler bæredygtigt tøj ikke kun om materialer og produktion, men også om, hvorvidt tøjet er designet til at holde i mange år fremover. 

Hvornår er tøj bæredygtigt?

Der findes desværre ikke en generel definition på, hvornår der er tale om bæredygtigt tøj. Bæredygtighed handler i sig selv om, at der ikke bruges flere ressourcer, end naturen selv kan nå at skabe. Det kan være et svært regnestykke at lave, da der er mange processer i produktionen af tekstiler og tøj. Det vil altid kræve ressourcer og energi at producere noget – ligegyldigt om det er tøj, mad eller møbler, der er tale om. 

Desuden er det svært at tale om, at den ene form for fibre til tekstil er bedre end den anden. Der er både fordele og ulemper ved eksempelvis bomuld, hamp og polyester. I sidste ende handler det om måden det er dyrket og produceret på.

Derfor findes der endnu ikke én enkelt standard eller certificering, der tager højde for alle aspekter af produktionskæden. Men der findes en række forskellige certificeringer, som kan være fine pejlemærker, hvis man gerne vil købe mere bæredygtigt tøj. Her kan nævnes GOTS (Global Organic Textile Standard), der er den økologi-standard med de højeste og fleste krav.

Egen bæredygtig mærkningsordning

Langt hen ad vejen handler det dog også om, at man som forbruger sætter sig ind i de forskellige tøjproducenter og grundelementer af bæredygtighed. Mange brands vil nemlig have egne standarder for bæredygtig produktion, selvom de ikke har en anerkendt certificering.

Det kan eksempelvis være inden for friluftsbeklædning og sportstøj, som i mange tilfælde er lavet af syntetiske materialer, og derfor ikke lever op til økologi-standarderne. Til gengæld kan syntetiske materialer være mere bæredygtige end naturlige fibre, da det som nævnt kommer an på de andre led i kæden. Efterhånden bliver mange syntetiske tekstiler i høj grad også lavet af genanvendte fibre.

For at gøre det nemmere at gennemskue, har vi i Friluftsland tilføjet vores egen mærkningsordning til de produkter i vores sortiment, hvor der er gjort en særlig indsats for bæredygtighed. Det gør det nemmere for dig som forbruger at træffere grønnere og mere bæredygtige valg.

Se alle “Et Grønnere Valg”-produkter i webshoppen

Læs også: “Et Grønnere Valg”-mærket

3 elementer af bæredygtighed

Selvom er svært at tale om generelle definitioner på, hvornår der er tale om bæredygtigt tøj, kan det alligevel være godt at vide lidt om nogle af de aspekter, der har afgørende betydning for en bæredygtig tøjproduktion.

Materialer

Materialet har selvfølgelig meget sige, når man kigger på bæredygtigt tøj. Her gælder det både, hvordan råmaterialet er udvundet eller dyrket og hvordan det er forarbejdet. Helt overordnet kan man opdele tekstiler i to grupper; Tekstiler lavet af naturlige eller plantebaserede fibre (bomuld, hamp, bambus, tencel, uld etc.) samt tekstiler lavet af syntetiske fibre (polyester, nylon etc.).

Førstnævnte lyder i sig selv som det mest bæredygtige, men det hænger ikke altid så simpelt sammen. Bomuldsplanten kræver f.eks. ekstremt meget vand og areal i forhold til udbyttet, hvilket i mange tilfælde gør bomuld til en stor belastning for miljøet. Derfor er det altid en god idé at vælge GOTS-certificeret eller økologisk bomuld (Oeko-tex er ikke nødvendigvis økologisk, som mange fejlagtigt tror).

Syntetiske fibre fremstilles derimod ved brug af en stor mængde råolie (ligesom plastik), og kan altså heller ikke betegnes som et bæredygtigt materiale, da olie som bekendt er en begrænset ressource, der en dag slipper op. Desuden er ed syntetiske fibre ikke bionedbrydelige, hvilket stiller krav til genanvendelse og affaldssortering, hvis det ikke skal trække gevaldigt ned i bæredygtighedsregnskabet.

Genanvendte fibre

Heldigvis er mange brands begyndt at bruge genanvendte syntetiske fibre, der er lavet af eksempelvis genbrugt plastmateriale. Brands som Patagonia er netop nogle af dem, der først blev kendte for at fremstille fleecejakker ud af genbrugte sodavandsflasker helt tilbage i 1993. Og det giver rigtig god mening at anvende genanvendt polyester til fremstilling af tekstiler. Et studie fra 2017 lavet af Swiss Federal Office for the Environment viser, at det kræver 59 % mindre energi at fremstille genanvendt polyester end ny polyester.

Materialet har derfor rigtig meget at sige, når det gælder bæredygtigt tøj. Men det giver ikke altid sig selv, hvad der er det mest bæredygtige valg, da en sweater lavet i genanvendt polyester sagtens kan være mere bæredygtig end en tilsvarende sweater i 100 % bomuld.

Læs også: Guide til genanvendte materialer

Produktionsforhold

Udover selve materialet, har produktionsforholdene også stor betydning. Det er her, at råmaterialet bearbejdes og omdannes til tekstiler, der kan bruges til beklædning. Under produktionsforhold taler vi blandt andet om udledning af spildevand, brugen af kemikalier og farvestoffer samt energiforbrug.

De fleste af os har nok hørt om, hvor meget vand det kræver at producere et enkelt par jeans (vi snakker i omegnen af 10.000 liter). Så det er ikke nok at fokusere på vandforbruget i selve dyrkningen af tøjfibre. Vandforbruget i produktionen er mindst ligeså vigtigt, ligesom resten af produktionsprocessen.

Produktionsforhold er selvfølgelig ikke noget, der bliver skrevet om i tøjets vaskemærke, så det kan være svært at gennemskue. Her kan det derfor godt betale sig at lave egen research. Langt de fleste brands, der fokuserer på bæredygtighed og miljø skriver om det på deres hjemmeside. Jo mere gennemsigtighed, jo nemmere er det for forbrugeren at træffe bevidste valg.

Derudover kan man gå efter tøj med blandt andet GOTS-miljømærket. Her er der let og synlig evidens for, at tøjet lever op til en række bæredygtige og miljømæssige krav. Til gengæld kan det være ret svært for mange brands at blive GOTS-certificerede, selvom brandet selv har en streng bæredygtighedspolitik og vælger materialer med omhu. Især inden for teknisk beklædning, hvor der også stilles krav til funktionalitet. Det er fordi, at GOTS blandt andet stiller krav til indholdet af syntetiske fibre og at hver eneste lille knap også skal leve op til specifikke krav, hvilket gør det til en kompleks affære at få certificeringen, hvis man laver teknisk beklædning med mange detaljer og forskellige materialer.

Man kan altså godt vælge bæredygtigt tøj, selvom det ikke har en standard-certificering. Det kræver blot, at man er villig til at lave egen research.

Design

Design lyder måske ikke så vigtigt i et bæredygtighedsperspektiv. Men tøjdesignet har faktisk meget at sige i forhold til tøjets evne til at blive vedligeholdt og repareret. Her har materialet naturligvis også en del at skulle have sagt (da materialevalg er en del af designprocessen). Slidstærke materialer holder naturligvis længere og er dermed mere bæredygtige. Det ydre design har dog også meget at sige. F.eks. giver det mening, når et par friluftsbukser har forstærkninger på knæ og bagdel, da de ofte slides hårdere her. Det er altså en designmæssig beslutning, der både giver mening på et funktionelt og et bæredygtigt plan, fordi det får tøjet til at holde længere.

Samtidig kan tøjet være designet på en måde, som udnytter materialet bedst muligt og dermed reducerer spild.

Men tøjet skal også være designet til at kunne fungere sæson efter sæson. Ved at vælge tidløse og klassiske designs er man med til at fremtidssikre ens garderobe og sørge for, at tøjet kan bruges igen og igen, uden at man bliver træt af det.

Designet har også betydning for tøjets evne til at blive genanvendt. Tøj der er lavet i så få forskellige materialer som muligt er lettere at genanvende til ny beklædning.

Bæredygtige outdoor-brands

Der er sket meget i outdoorindustrien de seneste år. Mange brands er blevet ekstremt bevidste om den miljømæssige indflydelse, som produktionen af tøj og beklædning har. En bevidsthed som måske især er opstået, fordi det at producere beklædning til outdoor-brug også forpligter for mange brands, som naturligt nok brænder for at beskytte den vilde natur, de selv er aktive brugere af. Det får dem til at tænke over de klimaaftryk, de afsætter.

Fjällräven

Fjällräven er kendt for at lave friluftsbeklædning og udstyr, der holder længe, grundet stort fokus på udvælgelse af materialer og produktion. Men samtidig bestræber Fjällräven sig på at producere tøj på naturens betingelser ved brug af innovative, økologiske og langtidsholdbare materialer, samt en høj andel genbrug. Men det er også en balance mellem funktionalitet, effektivitet og miljøindvirkning, som Fjällräven selv formulerer det. Det nytter ikke noget, at skaljakken er bæredygtig, hvis ikke den holder dig tør, og du ender med at måtte købe en ny.

Udover at vælge robuste, slidstærke materialer, tænker Fjällräven i den grad også bæredygtighed ind i designet: Deres tøj og udstyr har typisk et tidløst og klassisk look uden at gå på kompromis med detaljer og funktioner. Og Fjällräven er et absolut klasse-eksempel på, at det godt kan betale sig at lave designs, der holder hele livet. Se bare på Fjällräven Kånken rygsækkene og Fjällräven Greenland Jacket, der den dag i dag stadig er almindelige syn, både i gadebilledet og på fjeldet.

.

Patagonia

Patagonia var frontløbere på bæredygtighedsfronten og har mange bolde i luften, når det kommer til at skabe en mere bæredygtig tøjindustri. Allerede i 1993 anvendte de genanvendt polyester lavet af sodavandsflasker til at producere deres ikoniske fleecetrøjer. I deres 2020 efterårskollektion er 84 % af den polyester, som Patagonia anvender, genanvendt. Men det er ikke kun ny polyester, der erstattes af den genanvendte slags. 69 % af hele Patagonias kollektion er lavet af genanvendte materialer – lige fra genanvendt bomuld og dun til genanvendt uld og nylon.

Yderligere har Patagonia et mål om at blive CO2-neutrale inden 2025. Men noget af det, Patagonia også er blevet kendt for er, at firmaet donerer 1 % af deres omsætning til at støtte miljømæssige non-profit organisationer. En slags selvpålagt miljø-skat, som de kalder det.

Yderligere har Patagonia lavet en Care and Repair guide, der skal hjælpe forbrugeren til at forlænge levetiden på sit tøj, og har et omfattende genbrugs- og reparationsprogram, Worn Wear.

.

Tierra

Tierra er et svensk brand med en imponerende miljøprofil, hvor bæredygtighed tænkes ind i hele produktionskæden. De var også de første, der lavede en jakke bestående af 100 % biobaserede materialer. I deres Belay-serie bestående af både jakker, parkaer og forede bukser, er ca. 60 % lavet af overskydende naturmaterialer og restuld. 

Og det kræver da også mange års udvikling at blive i stand til at producere bæredygtig outdoorbeklædning. Udover kravene til bæredygtighed, stilles der nemlig også høje krav til kvalitet og anvendelse, da en del af Tierras vision også er, at lave outdoorbeklædning, der holder til ekstreme elementer og mange års slitage. 

Tierra anvender desuden naturlige og genanvendte materialer og innovative syteknikker, der sikrer lang levetid og høj funktionalitet. Materialer som uld, hamp og tencel anvendes også i højere grad som erstatning for bomuld, mens 100 % af den bomuld, der stadig anvendes i produktionen er økologisk.

.

Icebreaker

Icebreaker er lig merinould. Vi har tidligere skrevet om, hvorfor uld er et miljøvenligt valg. Men der ligger mere end valget af uld bag Icebreakers bæredygtighedsprofil. De ser nemlig ikke kun på bæredygtighed som en produktegenskab, men som noget, der gennemsyrer hele deres virksomhed. Lige fra landbrug (merino-farme) til design og fremstilling af produkter. Derfor gør Icebreaker også en dyd ud af at gøre hele deres produktionskæde så gennemsigtig som muligt.

Hele Icebreakers kollektion består desuden af 87 % naturlige fibre. Bomuld udgør mindre end 1 %, men den er naturligvis økologisk alligevel. 13 % af de anvendte fibre er syntetiske – enten polyester, nylon eller Lycra. De syntetiske fibre tilvælges primært pga. deres slidstærke egenskaber. 80 % af den polyester der anvendes er genanvendt, og Icebreaker har en vision om at blive fuldstændig plastikfri i 2023. Det betyder farvel til både polyester, nylon og Lycra.

Brandet støtter også en række initiativer, der skal mindste mikroplast-forurening, og så bruger de selvfølgelig kun sporbar og mulesing-fri uld – og har gjort det siden 2007, som de første i outdoorindustrien.

.

6 tips til en mere bæredygtig garderobe

Selvom det største miljøaftryk ligger i produktionen af tekstiler og tøj, så kan du som forbruger også gøre meget, når det kommer til mere bæredygtigt tøjforbrug.

1. Undgå overforbrug – invester i slidstærkt, klassisk og tidløst tøj

Man snakker om, at det især er “fast fashion”, der er den store klimasynder. Det giver derfor plus på bæredygtighedskontoen at investere i nogle produkter, der holder længe og du har lyst til at bruge i mange år fremover.

2. Vælg brands med omhu

Der er stor forskel på, hvilke tiltag forskellige brands gør for at sætte færre klimaaftryk. Gør forarbejdet selv – research og undersøg, hvordan det tøj du køber, bliver produceret.

3. Gå efter tøj med certificeringer

Selvom der ikke findes en overordnet bæredygtigheds-certificering, kan det være en idé eksempelvis at gå efter GOTS-mærket tøj. Nogle butikker har også lavet deres egen bæredygtighedsordning for at gøre det lettere for kunderne at vælge mere bæredygtigt. I Friluftsland finder du “Et Grønnere Valg”-mærket, som sættes på de produkter, der lever op til udvalgte kriterier for bæredygtighed.

4. Vælg så vidt muligt tøj med få materialer

Tøj der består af mange forskellige materialer er langt sværere at genanvende. Vælg tøj, der består af én eller to forskellige slags materialer. Så er der en god chance for, at tøjet kan genanvendes, når det er slidt op eller ikke længere hører til i din garderobe. Noget beklædning kan dog være svært at producere med få materialer. F.eks. inden for outdoorindustrien, hvor der også stilles store krav til funktionalitet. Men det er en god tommelfingerregel at vælge tøj, der er lavet med så få materialer som muligt.

5. Reparer frem for at smide ud

Går tøjet i stykker har vi en tendens til at smide det ud og erstatte det med noget nyt. I stedet kan det ud fra et bæredygtighedsprincip godt betale sig først og fremmest at passe på tøjet og pleje det ordentligt. Hvis det alligevel går i stykker, kan levetiden forlænges ved at reparere det. Læs Fjällrävens Care & Repair Guide for at få hjælp til pleje og reparation af tøj.

6. Aflever tøj til genbrug

Når dit tøj er slidt op, eller du ikke længere har lyst til at gå i det, skal det afleveres til genbrug. Her kan det enten genbruges af andre, eller det kan bruges til upcycling i produktionen af nyt tøj. Det koster nemlig rigtigt mange ressourcer, hvis dit gamle tøj blot ender på forbrændingen. I Friluftslands butikker kan du aflevere tøj og sko i en opstillet genbrugsbeholder. Herefter bliver det fragtet til genanvendelse. Du kan også aflevere det i din lokale genbrugsbutik, hvis andre stadig kan få glæde af det.