Guide til forskellige tekstiler

Der bruges ganske mange forskellige tekstiler og materialer til friluftsbeklædning, og det kan være svært at finde rundt i hvad der er hvad, og det er ikke altid til at gennemskue hvorfor det lige er det ene materiale, der er brugt frem for det andet, og hvad det har af betydning. I det følgende forsøger vi at give en kort introduktion til nogle af de mest udbredte materialer i friluftsbeklædning, samt opridse deres brugsområder, og hvilke fordele og ulemper, de har.


Naturfibre


Uld

Uld er et utrolig alsidigt materiale, og en absolut favorit i Friluftsland. Der findes rigtig mange forskellige uldtyper, og de vil have lidt forskellige egenskaber og være egnede til forskellige typer tekstiler, men der er nogle generelle ting, der går igen for alle former for uld: Uld er naturligt lugtresistent og flammeresistent og vil håndterer fugt imponerende godt. Uld kan absorbere en del fugt uden at føles vådt, og uden at miste sine temperaturregulerende egenskaber, hvilket er en ganske imponerende egenskab. Endelig vil uld både virke kølende i varmt vejr og varmende i koldt vejr, og er i det hele taget formidabelt til at hjælpe kroppen med at temperaturregulere.

  • Anvendes i: Uld er klart mest udbredt i undertøj og mellemlag. Der findes også yderlag af uld. Uld har også været brugt til yderlag, men de kraftige bukser og jakker i uld er ganske tunge og stive, så det ses sjældnere og sjældnere.
  • Fordele: Temperaturregulerende, både i koldt og varmt vejr, varmer selvom det bliver vådt, kommer ikke til at lugte, naturligt bakteriehæmmende, naturligt flammehæmmende. Tynde lag af især merinould vil være behagelige og temperaturregulerende både i koldt og varmt vejr, og kan bruges til stort set alle former for aktivitet  året rundt.
  • Ulemper: Dyrt, nogle uldtyper kan kradse, hvis man bruger dem direkte mod huden.

Læs mere om forskellige typer uld


Silke

Silke er en proteinfiber, der spindes af de sommerfuglelarver af arten Ægte Silkesommerfugl (Bombyx Mori). Silke fra larvernes puppe kan spindes til det lette, bløde og meget stærke tekstil, vi kender som silke. Silke er at regne som luksustekstil, og det er ikke særlig udbredt i beklædning til outdoorbrug. Dog bruges det med en vis hyppighed i blandinger med uld, hvor det er med til at gøre blandingsfiberen lettere, stærkere og mere hurtigtørrende. Fordi silke er let, stærkt, behgeligt og hurtigtørrende, vil beklædning i silke også være velegnet til aktiv brug, især i meget varmt vejr.

  • Anvendes i: Silke anvendes typisk i lette inderlag og tynde skjorter og ligende. I outdoor-beklædning bruges silke ofte i blandingsprodukter med f.eks. uld.
  • Fordele: Let, stærkt, hurtigtørrende, temperaturregulerende, behageligt mod huden.
  • Ulemper: Dyrt, primært velegnet i helt tynde lag, f.eks. sommerskjorter og undertøj.

Bomuld

Bomuld er det mest udbredte naturlige tekstil på verdensplan, og brugen af bomuld til beklædning kan dateres mange tusinde år tilbage i tiden. Bomuld er en naturfiber, der plukkes fra bomuldsplanter, og derfra spindes til tråd og garn, og strikkes eller væves til tekstil. Bomuld er karakteriseret ved at være blødt, behageligt og åndbart og samtidig ganske slidstærkt. Bomuld er især udbredt i beklædning til hverdagsbrug. I forhold til beklædning til friluftsbrug, har bomuld de ulemper, at det er relativt tungt og kan absorbere mange gange sin egen vægt i vand. Det sidste betyder, at det vil være meget lang tid om at tørre, hvis det bliver vådt. Bomuld bør undgås som inder- og mellemlag, især i koldt vejr, da man risikerer voldsom afkøling og energitab, hvis det bliver vådt. Voksbehandlet bomuld har tidligere været anvendt som yderbeklædning i koldt, tørt vejr, og bruges stadig i blandinger med f.eks. polyester, som det ses i Fjällrävens ikoniske G-1000-materiale.

  • Anvendes i: Alt! Undertøj, T-shirts, sweatshirts, bukser, jakker - dog primært til hverdagsbrug.
  • Fordele: Slidstærkt, behageligt, åndbart, billigt.
  • Ulemper: Absorberer meget vand, tørrer langsomt, dårlig varme/vægt-ratio, uegnet til undertøj og mellemlag på tur.
En uld-T-shirt er et oplagt inderste lag, mens en kraftig uldskjorte kan fungere som mellemlag eller let yderlag. Foto: Anker Bak.

En uld-T-shirt er et oplagt inderste lag, mens en kraftig uldskjorte kan fungere som mellemlag eller let yderlag. Foto: Anker Bak.


Regenererede cellulosefibre


Tencel (lyocell) - Hvad er lyocell?

Tencel, der er et varemærkenavn, er det mest udbredte tekstil af fibertypen "lyocell", der igen er en variant af fibertypen "rayon". Rayon er det, man kalder en "regenereret cellulosefiber", og består af cellulose, typisk udvundet af træ, der gennem en kemisk proces, opløses, og derefter laves til tynde syntetiske fibre, der består næsten udelukkende af cellulose. Der er altså tale om en kunstigt fremstillet fiber udvundet af naturmaterialer. Tencel, der er den mest anvendte rayon-type i beklædning til friluftsbrug, er kendetegnet ved at være let og stærkt, og have en høj absorbtionsrate, hvilket betyder at det er velegnet til svedtransporterende beklædning. Selvom det absorberer fugt hurtigt, absorberer det ikke store mængder fugt, og vil derfor stadig tørre hurtigt. Tencel minder i mange henseender ganske meget om silke, men vil være lidt blødere og mere svedtranporterende, dog ikke helt så let, stærkt og hurtigtørrende.

  • Anvendes i: Undertøj og tynde lag som T-shirts og skjorter. Desuden er Tencel udbredt i blandinger med uld.
  • Fordele: Høj absorbtionsrate, hvilket giver god svedtransport. Let, stærkt og behageligt. Tørrer hurtigt og er ganske lugtresistent.
  • Ulemper: Isolerer ikke når det er vådt, som uld, og tørrer ikke lige så hurtigt som f.eks. polyester.

Bambus

Tekstiler lavet af bambus er, ligesom Tencel, oftest en variant af rayon, dvs. en regenereret cellulosefiber, der er skabt ved en mekanisk og kemisk forarbejdning af bambusfibre til et tekstil. Fordelene ved bambusrayon frem for "almindelig" rayon er, at bambus vokser hurtigt og kan dyrkes på land, hvor andre planter og træsorter ikke ville trives. Således kan bambus i den hensende produceres mere bæredygtigt. Bambustekstiler er, ligesom Tencel, svedtransporterende, hurtigtørrende, lette og stærke, men samtidig bløde og behagelige mod huden.

  • Anvendes i: Undertøj og tynde lag som T-shirts og skjorter.
  • Fordele: Høj absorbtionsrate, hvilket giver god svedtransport. Let, stærkt og behageligt. Tørrer hurtigt og er ganske lugtresistent.
  • Ulemper: Isolerer ikke når det er vådt, som uld, og tørrer ikke lige så hurtigt som f.eks. polyester.
Baselayer i uld direkte på kroppen, dunjakke med tyndt, men stærkt nylon-ydermateriale og softshellbukser i en blanding af nylon og elastan. Her under en pause i base camp på alpinklatretur i Peru. Foto: Lars Fjendbo Møller

Baselayer i uld direkte på kroppen, dunjakke med tyndt, men stærkt nylon-ydermateriale og softshellbukser i en blanding af nylon og elastan. Her under en pause i base camp på alpinklatretur i Peru. Foto: Lars Fjendbo Møller


Syntetiske fibre


Polyester

"Polyester" er en bred betegnelse, der dækker over en undergruppe af den endnu bredere kemiske betegnelse "polymerer". De polyestere, der bruges i beklædning, er næsten alle sammen syntetiske termoplastiske polymerer,  kort sagt: plastik. Polyestertekstiler kan have mange forskellige strukturer og egenskaber, og polyester bruges derfor i en lang række forskellige tekstiler, og i friluftsbeklædning er det udbredt både i inderlag, mellemlag, yderlag og stort set alt, man ellers kan forestille sig. Fordi polyester er hydrofobt, og stort set ikke absorberer vand, vil polyestertekstiler være enormt hurtigtørrende. Inderlag i polyester vil også være meget svedtransporterende, mens mellemlag i polyester, f.eks. fleece og fiberisolering, ud over at tørre hurtigt vil have høj varme/vægt-ratio. Polyester kan altså både bruges til at skabe tynde, svedtrasnporterende inderlag og varme, isolerende mellemlag.Yderlag i polyester er lidt sjældnere i high end friluftsbeklædning, da polyester er mindre slidstærkt end det mere udbredte nylon. Yderlag i polyester vil til gengæld være blødere end nylon og tørre hurtigere. Desuden kan polyester genanvendes, så der er mulighed for at producere polyesterbeklædning ganske bæredygtigt. Dog udgør polyester en ganske stor miljøbelastning, hvis det ikke bliver genanvendt, da det ikke nedbrydes i naturen.

  • Anvendes i: Polyester bruges ganske enkelt til alt: Svedtransporterende undertøj, alle former for fleece, fiberisolering til beklædning og soveposer, ydermaterialer - både til beklædning, soveposer, telte osv.
  • Fordele: Let, stærkt, absorberer ikke vand, og tørrer derfor lynhurtigt, billigt, kan anvendes i mange typer produkter, kan fremstilles af genbrugsplastik, f.eks. PET-flasker, og kan genanvendes. De lette, varme polyestermaterialer (fleece og fiberisolering) giver desuden imponerende meget varme i forhold til vægt.
  • Ulemper: Ikke helt så stærkt ydermateriale som f.eks. nylon, kommer hurtigt til at lugte, hvis man bruger det som base layer, stor miljøbelastning, hvis det ikke genanvendes.

Polypropylen

Polypropylen er, ligesom polyester, en termoplastisk polymer. Polypropylen absorberer slet intet vand, og vil derfor være ekstremt hurtigttørrende. Polypropylen-tekstiler er desuden meget lette. Polypropylen er dog ikke lige så UV-resistent som polyester, og er mindre modstandsdygtigt overfor stræk. I forhold til friluftsbeklædning bruges polypropylen primært som svedtransporterende inderste lag, f.eks. i Helly Hansens "Lifa"-teknologi, der kombinerer et polypropylen-lag inderst med et polyesterlag udenpå, hvilket sørger for at fugten bevæger sig forbi polypropylen-laget og ud i polyesterlaget, hvilket igen giver maksimal svedtranport og lynhurtig tørretid.

  • Anvendes i: Undertøj og base layers.
  • Fordele: Vandskyende, tørrer endnu hurtigere end polyester, gode svedtransporterende egenskaber.
  • Ulemper: Kommer hurtigt til at lugte, lav UV-resistens.

Nylon (polyamid)

Nylon er egentlig navnet på et bestemt gruppe af syntetiske polymerer med den kemiske fællesbetegnelse "polyamid". Der findes både naturlige og syntetiske polyamider (f.eks. er uld og silke teknisk set polyamider), og nylon er suverænt den mest udbredte af de syntetiske. I  forhold til outdoorbeklædning vil nylon og polyamid praktisk talt være synonymer. Nylon har en imponerende høj styrke/vægt-ratio, og blev i første omgang fremstillet som syntetisk erstatning for silke. I dag er nylon især udbredt som ydermateriale til beklædning, soveposer, rygsække og telte på grund af den lave vægt og høje slidstyrke.

  • Anvendes i: Ydermaterialer i beklædning, rygsække, telte og soveposer. Bruges også i skjorter og T-shirts, og som forstærkende tekstil i blandinger med f.eks. uld og polyester.
  • Fordele: Meget høj styrke/vægt-ratio. Det stærkeste af de "almindelige" tekstiler. Ganske behageligt mod huden.
  • Ulemper: Stivere end f.eks. polyester og absorberer mere fugt. Kan ikke genanvendes.

Elastan/spandex (Lycra)

Elastan er en syntetisk fiber, der er kendt for høj elasticitet og styrke. Elastan bruges typisk i blandinger med andre fibre, for at give strækbarhed til tekstiler. Elastan kaldes ofte, især i USA,  "spandex" (der er et anagram for "expands") og kendes også under det mest udbredte varemærkenavn, Lycra. Tekstiler med elastan-indhold (ofte under 5 %) findes både som inderlag, mellemlag og yderlag i blandinger med alt fra uld til nylon. I kraftige yderlag er det mindre udbredt, da en strækbar nylon/elastan-blanding vil være mindre slidstærk end et rent nylon-tekstil.

  • Anvendes i: Elastan anvendes i blandinger med andre materialer, for at give strækbarhed og smidighed til materialet. Man kan finde elastan i alt fra inderlag til yderlag, men oftest kun en relativt lille procentdel.
  • Fordele: Elastanblandinger er bløde og strækbare, og elastan i et materiale vil ofte give bedre pasform og bevægelsesfrihed.
  • Ulemper: Elastanindhold vil gøre de stærkeste materialer, f.eks. nylon, lidt svagere. Strækbarhed er ikke altid en god egenskab.
_CAH7733_web

Softshellmaterialer i en blanding af nylon og elastan giver både lav vægt, høj slidstyrke og god bevægelsesfrihed og åndbarhed, og er oplagte til mange former for aktivt friluftsliv. Foto: Camilla Hylleberg.